Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen afliver udskældt bidrag: »Det blev jo et hadeobjekt ud over alle grænser«

Kommunerne får ikke flere penge, men forhadt omprioriteringsbidrag sløjfes fra 2018, er KL og Hjort enige om.

Da Venstre-regeringen i juni sidste år fremlagde sit regeringsprogram, blev det samtidig starten på et bittert opgør om et særligt redskab til at effektivisere kommunernes økonomi. Det såkaldte omprioriteringsbidrag.

I knapt et år har regeringens beslutning om, at kommunerne hvert år skal aflevere én procent af deres midler - svarende til 2,4 milliarder kroner - været udsat for hård kritik. Især fra kommunerne, men også fra en stor del af Folketinget.

Med fredagens økonomiaftale mellem KL og regeringen bliver omprioriteringsbidraget aflivet. Det fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V):

»For regeringen har omprioriteringsbidraget aldrig været et mål i sig selv. Det har været et middel til at omdirigere ressourcerne derhen, hvor behovet er størst,« siger Claus Hjort Frederiksen.

»Det blev jo et hadeobjekt ud over alle grænser. Derfor har jeg måtte erkende, at hvis vi skal videre i et konstruktivt samarbejde, så var der ikke noget formål i at insistere på det,« siger Hjort.

Fra 2018 erstattes bidraget af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal frigøre en milliard årligt. Heraf skal 0,5 milliarder gå til prioritering bredt i den offentlige sektor.

Selvom omprioriteringsbidraget forsvinder fra 2018, så gælder det dog fortsat for næste år. Aftalen fastslår dog, at regeringen sender 2,2 milliarder af omprioriteringsbidraget i 2017 retur til prioriterede indsatser i kommunerne.

Senere følger de sidste 200 millioner kroner på finansloven. Dermed ender kommunerne med at få hele omprioriteringsbidraget på 2,4 milliarder retur.

KL's formand, Martin Damm (V), erklærer sig tilfreds med aftalen:

»Vi er glade for, at omprioriteringsbidraget er afskaffet og i stedet erstattet af et samarbejde,« siger Martin Damm.

Kommunerne får dog ikke flere penge som følge af aftalen. Dermed er der ikke flere midler til eksempelvis at klare ekstra flygtningeudgifter for. Men aftalen er en sejr for det kommunale selvstyre, mener Martin Damm:

»Bolden er spillet tilbage til kommunalbestyrelserne. Ikke at der er blevet flere penge, men man kan prioritere i den enkelte kommune,« siger KL-formanden.

Aftalen betyder også, at det kommunale anlægsniveau kun sænkes en lille smule til 16,3 milliarder kroner i 2017.

Hjort kan til gengæld glæde sig over, at der nu også kan gennemføres sanktioner, hvis kommunerne bygger for meget. En milliard af bloktilskuddet er nemlig fremover betinget af, at kommunerne holder sig inden for de 16,3 milliarder kroner.

Her er en oversigt over aftalens vigtigste punkter:

* Omprioriteringsbidraget erstattes fra 2018 af et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det skal frigive en milliard årligt, hvoraf en halv milliard skal kunne bruges "bredt i den offentlige sektor". Til sammenligning er omprioriteringsbidraget på en procent af kommunernes budget, hvilket svarer til 2,4 milliarder kroner.

* I 2017 får kommunerne 2,2 milliarder af omprioriteringspengene retur til "prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder". Det skal særligt ses i lyset af flygtningetilstrømningen, fremgår det.

* Der resterer dermed 200 millioner kroner af omprioriteringsbidraget i 2017. De penge får kommunerne retur i forbindelse med finansloven, lover regeringen.

* Puljer til mere pædagogisk personale i dagtilbud og klippekort til ekstra hjemmehjælp for de svageste hjemmehjælpsmodtagere på i alt 400 millioner kroner fra finansloven for 2015 omlægges til bloktilskud fra 2017. Det skal spare bureaukrati, fremgår det.

* Det kommunale anlægsloft bliver på 16,3 milliarder i 2017, hvilket er lidt lavere end i år. En milliard af kommunernes bloktilskud bliver betinget af, at de holder deres anlægsbudgetter inden for det, der er aftalt. Hidtil har der ikke været økonomiske sanktioner, hvis kommunerne overskred anlægsrammen. Det har været et krav fra regeringen, at der skal mere styr på anlægsudgifterne.

* Tre milliarder af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder de aftalte serviceudgifter. De er aftalt til at være 242,2 milliarder kroner.

* Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 300 millioner kroner i 2017.

* Det ekstraordinære finansieringstilskud, som finansministeren ville sløjfe, bevares. Det er på 3,5 milliarder, hvoraf to milliarder fordeles ud fra, hvor pressede kommunerne er rent økonomisk.

* Kommunerne skal holde skatten i ro, set under et. Hvis de ikke gør det, bliver de skåret i bloktilskud.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.