Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen ændrer omstridt terrorforslag efter kritik

Efter politisk pres og massiv kritik fra en række juridiske eksperter giver forsvarsminister Nicolai Wammen efter.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S)
Forsvarsminister Nicolai Wammen (S)

Regeringen vender på en tallerken i debatten om overvågning af danskere i udlandet. Tidligere har forsvarsminister Nicolai Wammen slået fast, at det alene skulle være Forsvarets Efterretningstjenestes beslutning, hvornår de ville igangsætte overvågning af danskere i udlandet.

Men det bliver nu lavet om. For med forsvarsministerens egne ord har man »lyttet til kritikken«, og derfor vil regeringen nu have, at en dommer skal godkende enhver overvågning.

»På baggrund af de politiske drøftelser, som jeg har haft og den debat, der har været, så taler meget for en model, hvor FE i ethvert tilfælde indhenter en kendelse fra en dommer. Det kan FE ikke i dag, så det kræver en ændring af loven, og det lægger vi op til,« siger Nicolai Wammen.

Det betyder, at Forsvarets Efterretningstjeneste i fremtiden skal indhente domstolenes godkendelse før de kan igangsætte en overvågning. I særligt akutte sager, kan FE få lov at igangsætte en overvågning uden en dommers godkendelse, hvis de mindst 24 timer efter indhenter domstolenes accept.

Jacob Mchanghama, der er direktør i den retspolitiske tænketank Justitia, jubler over regeringens beslutning.

»Det er en meget, meget vigtig udvikling. Det viser, at demokratiet kan virke, og at man lytter på kritik, så man nu har fundet en løsning med en langt bedre balance mellem retssikkerhed på den ene side og sikkerhed på den anden. Så det synes jeg, man skal kvittere for,« siger han.

Berlingske har tidligere kunne berette, hvordan flere af medlemmerne af det tilsyn, der skal holde øje med danske agenters aflytning i udlandet, slet ikke føler sig rustet til opgaven. Det fik en række eksperter til at kritisere regeringens terrorpakke, fordi tilsynet på grund af den fremover skulle løfte den opgave, landets dømmende magt normalt har.

Også den kritik, har man lyttet til. Ifølge Forsvarsminister Nicolai Wammen lægger regeringen også op til, at man styrker tilsynet med efterretningstjenesten. Det skal ske ved, at man afsætter ekstra ressourcer, så sekretariatet, der hjælper tilsynet, kan ansætte flere medarbejdere.

»Det er naturligt, at når vi giver flere opgaver til efterretningstjenesten, at vi så også styrke tilsynet. Det skal betyde, at vi sikre, at der fortsat er en stærk kontrol - også med de nye beføjelser, som Forsvarets Efterretningstjeneste får,« siger Nicolai Wammen.

Også i Liberal Alliance ser man positivt på regeringens kursændring.

»Det er meget glædeligt, at regeringen har lyttet til kritikken, så vi nu får en retsgaranti i de her sager. Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil overvåge de her mennesker, og at man skal gøre det nemmere, end det er i dag - men vi har samtidig insisteret på, at det skal foregå på retsstatens præmisser,« siger partiets retsordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.