Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Reform kritiseres for at spilde syges tid

Syge, som burde tildeles førtidspension, plages med meningsløse ressourceforløb, lyder kritikken.

Demonstration i oktober 2012, hvor borgere lufter deres utilfredhed over sommerens aftaler mellem regeringen og de borgerlige om reformen af fleksjob og førtidspension. Denne reform skal igen i dag debatteres på Christiansborg. Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012.
Demonstration i oktober 2012, hvor borgere lufter deres utilfredhed over sommerens aftaler mellem regeringen og de borgerlige om reformen af fleksjob og førtidspension. Denne reform skal igen i dag debatteres på Christiansborg. Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2012.

Det er en udskældt reform, som eksperter og politikere onsdag skal debattere på en høring på Christiansborg.

Førtidspensions- og fleksjobreformen blev indført i 2013, og siden har historier om arbejdsløse, der hives gennem årelange meningsløse ressourceforløb klæbet sig til reformen.

I Dansk Socialrådgiverforening møder formand Majbrit Berlau til høringen med 13 forslag til ændringer af loven. Vigtigst er det, at kravene til at få en førtidspension lempes.

»Der er borgere, som åbenlyst burde have en førtidspension, men som ikke får den. De er så syge, at det er urealistisk, at de nogensinde kan komme ud på arbejdsmarkedet,« siger Majbrit Berlau.

»Vi kan ikke være bekendt, at mennesker i så lang tid cykler rundt i systemet.«

Samtidig kritiserer hun kvaliteten af ressourceforløbene, som kan vare op til fem år, inden borgerens situation er klarlagt.

»Nogle kommuner gør det vildt godt, mens indholdet i andre kommuner kan bestå i, at borgeren skal gå en tur med sin hund eller skal en tur i kommunens varmtvandsbassin,« siger Majbrit Berlau.

Også formand for Ergoterapeutforeningen Tina Nør Langager kritiserer, at for mange trækkes igennem meningsløse forløb.

»Mennesker, hvor det fra begyndelsen er indlysende, at de skal have førtidspension, skal have den hurtigt. De skal ikke igennem et langt afklaringsforløb,« siger Tina Nør Langager.

»I stedet skal kommunerne bruge kræfterne på de mennesker, hvor der er en mulighed for, at de kan få arbejdsevnen tilbage.«

På Christiansborg er Alternativet blandt kritikerne af ordningerne. Partiets beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, siger, at intentionen, om at færre skal have en førtidspension, er rigtig. Men kravene er blevet for skrappe, og det betyder, at udsatte i stedet parkeres i ressourceforløb og jobprøvninger på kontanthjælp.

»Der er rigtig mange meget syge danskere, som ikke kan få den førtidspension, de vitterlig er berettiget til. Det kan være folk, der er kræftsyge,« siger Torsten Gejl.

»Nogle steder i landet skal man være mere død end levende for at få en førtidspension.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.