Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rederier: Svensk dobbeltkontrol var en forkert løsning

Rederiforeningen er tilfreds med, at Sverige nu har sløjfet dobbeltkontrollen ved grænsen mod Danmark.

Se mere

Rederiforeningen har i mere end et år været en af de største kritikere af den id-kontrol, som svenskerne indførte.

Derfor har det vakt glæde blandt færgeselskaberne, at Sverige nu har besluttet sig for at droppe kravet om kontrol i Danmark og i stedet forstærker grænsekontrollen på den svenske side.

- Vi har hele tiden sagt, at her er en myndighedsopgave, som man ikke bør sætte private virksomheder til at løse.

- Men det bliver der altså lavet om på nu, og det er vi rigtigt glade, siger Rederiforeningens direktør for Politik, Analyse og Kommunikation, Jakob Ullegård.

Hans medlemmer vandt den første sejr, da den svenske regering i december vedtog at kompensere danske transportører for de merudgifter, som kontrollen medførte.

- Derfor har der været ro på den front de seneste måneder. Men der har jo fortsat været en dobbeltkontrol, som har gjort rejsen mere besværlig for kunderne, siger direktøren.

Og selv om der altså gik mere end et år, før svenskerne tog protesterne til følge, har Jakob Ullegård trods alt forståelse for den lange reaktionstid.

- Selvfølgelig havde vi gerne set det ske noget hurtigere, men vi skal jo også huske, hvor vi kom fra.

Det var en ekstraordinær flygtningesituation, som man var nødt til at reagere på fra politisk side.

HH Ferries, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg, valgte på et tidspunkt at skrue op for bemandingen ved indkørslen til færgelejet for at sikre, at færgedriften kunne foregår nogenlunde normalt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.