Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Redaktør: Amerikanske kampfly kan være usikkert valg

Selv om svenskerne mener, at amerikanske Lockheed Martin er favorit til at levere nye kampfly til Danmark, er intet givet endnu, fastslår en redaktør, der har fulgt processen tæt.

Svenskerne har vurderet, at amerikanske Lockheed Martin, der står bag »F 35«, er favorit til at levere nye kampfly til Danmark. Men Boeing og Eurofighter har stadig en chance, vurderer Andreas Krog, der står bag nyhedssitet nytkampfly.dk. 
Svenskerne har vurderet, at amerikanske Lockheed Martin, der står bag »F 35«, er favorit til at levere nye kampfly til Danmark. Men Boeing og Eurofighter har stadig en chance, vurderer Andreas Krog, der står bag nyhedssitet nytkampfly.dk. 

Saab og den svenske regering har angiveligt besluttet at trække sig fra kapløbet om at levere nye kampfly til Danmark, skrev Politiken.dk tidligere i dag.

Svenskerne mener ifølge avisens kilder, at konkurrencen er afgjort på forhånd, og at danske regering foretrækker F 35-flyet fra amerikanske Lockheed Martin.

Men selv om de svenske Gripen fly måske var lidt bagud på point, så er konkurrencen stadig vidt åben mellem de tre tilbageværende konkurrenter, vurderer journalist og redaktør Andreas Krog, der har fulgt indkøbet af de nye kampfly siden 2008.

»F 35 er udfordret på det, der hedder projektrisiko. De ligger højt på »IC4-skalaen«. Flyet er stadig under udvikling, mens de to andre kandidater er udviklede og i produktion og allerede flyver,« siger Andreas Krog, der står bag nyhedssitet nytkampfly.dk.

Så selv om svenskerne har trukket Gripen-flyet ud af konkurrencen, er det altså ikke sikkert, at Lockheed Martin får ordren.

»Gripens store problem er, at det ikke bliver brugt af nogle af vores nære allierede. Svenskerne har solgt dem til Thailand, Sydafrika og Brasilien, men det er jo ikke lige dem, vi plejer at drage i krig med,« siger Andreas Krog.

De gamle F 16-fly købte vi sammen med Holland, Belgien og Norge tilbage i 1970erne. Og et fornuftigt samarbejde om vedligehold og opgraderinger er netop noget, man skeler til i Forsvarsministeriet, vurderer redaktøren.

»Derfor har Boeing og Eurofighter også stadig en chance. Eurofighter flyver allerede i Tyskland, Italien og Østrig, som er vores nære naboer,« siger han.

Men den mulige favorit, F 35 fra Lockheed Martin, er også allerede bestilt til både Holland, Norge og Storbritannien.

»De andre fly har en chance, hvis politikerne vælger at sige, at F 35 scorer for højt på IC4-skalaen, og at det derfor er for usikkert at bruge dine og mine skattekroner på projektet. Lockheed Martin kan ikke vide sig sikre,« siger Andreas Krog.

Der er deadline for at komme med tilbud på at lavere nye kampfly til Danmark mandag klokken 12.

PS: Her kan du se og gå på opdagelse i de 4 jagerfly, som Danmark har haft kig på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.