Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Red Barnet: Thorning vil skabe mærkbare forbedringer

Red Barnets generalsekretær er begejstret over udsigten til den tidligere statsminister som øverste chef.

Jonas Keiding Lindholm. Arkivfoto.
Jonas Keiding Lindholm. Arkivfoto.

Verdens dårligst stillede børn kan formentlig se frem til markante forbedringer i deres liv, mener generalsekretær i Red Barnet Jonas Keiding Lindholm, efter at det er kommet frem, at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt skal være ny internationalt chef for organisationen.

»I Red Barnet glæder vi os over, at valget er faldet på en så stærk dansk profil. Jeg er overbevist om, at Helle Thorning Schmidt med sin store erfaring og internationale gennemslagskraft kan skabe mærkbare forbedringer for de dårligst stillede børn,« siger Jonas Keiding Lindholm.

Det har ifølge Jonas Keiding Lindholm været en hjørnesten gennem 70 år for Red Barnets arbejde at levere langsigtede løsninger, og det arbejde kan Helle Thorning-Schmidt skubbe yderligere til, mener generalsekretæren.

»Alt for mange steder i verden bliver børn fanget i krig, ramt af katastrofer og oplever, at deres livsgrundlag og fremtidsmuligheder trues. Derfor er der mere end nogensinde brug for en stærk profil til at sætte fokus på verdens dårligst stillede børn. Det kræver en person med det internationale lederskab, det udsyn og den handlekraft, som Helle Thorning-Schmidt har,« siger Jonas Keiding Lindholm.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.