Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rapport: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere koster 36 milliarder kroner

I 2015 kostede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere staten 36 milliarder kroner. En stigning fra 2014.

I 2015 kostede ikkevestlige indvandrere og efterkommere staten 36 milliarder kroner. En stigning fra 2014. 
I 2015 kostede ikkevestlige indvandrere og efterkommere staten 36 milliarder kroner. En stigning fra 2014. 

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kostede statskassen cirka 36 milliarder kroner i 2015. Det viser ny beregning fra Finansministeriet.

I 2014 var tallet 33 milliarder kroner, fremgik det af en tilsvarende analyse sidste år.

I alt udgjorde indvandrere og efterkommere i 2015 en omkostning for de offentlige finanser på 33 milliarder kroner.

Det skyldes, at indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrog til statskassen med indtægter på tre milliarder kroner.

De højere nettoudgifter til ikke-vestlige indvandrere skyldes ifølge analysen primært det store antal personer, der modtog asyl i Danmark i løbet af 2015.

Havde ikke-vestlige indvandrere haft samme beskæftigelsesfrekvens som jævnaldrende danskere, var de offentlige finanser blevet forbedret med op mod 17 milliarder kroner, siger finansminister Kristian Jensen (V).

- Indvandring til Danmark er kun en gevinst, hvis indvandrerne kommer i arbejde. Det koster os rigtig mange penge, når indvandrere kommer til Danmark og i stedet ender på offentlige ydelser, siger han i en pressemeddelelse.

- Og det er jo penge, som vi i stedet kunne have brugt på ældrepleje, skoler, lavere afgifter eller mere politi.

- Derfor skal vi blive ved med at stille krav om, at når man kommer til Danmark, så skal man arbejde og bidrage til fællesskabet, siger Kristian Jensen.

To andre analyser fra Finansministeriet viser dog en positiv udvikling i både lønmodtagerbeskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede.

Siden andet kvartal 2015 er beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere steget med 23.000 personer.

Og ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens er steget med mere end danskeres og vestlige indvandreres frekvens.

En del af fremgangen skyldes ifølge Kristian Jensen stramninger på udlændingeområdet. Han nævner 225-timers-reglen, integrationsydelsen og den nye IGU-uddannelse.

- Men beskæftigelsen for især ikke-vestlige indvandrere halter stadig langt efter danskernes beskæftigelse.

- Hvis vi ikke får flere indvandrere i arbejde, kommer mange børn til at vokse op med forældre på overførsler, og så risikerer vi, at den dårlige tilknytning til arbejdsmarkedet går i arv til næste generation, siger Kristian Jensen.

Fremgangen i beskæftigelsen står mændene primært for. Der er fortsat en stor del ikke-vestlige kvinder med lav tilknytning til arbejdsmarkedet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.