Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rammen for TV2-salg er på plads: Regeringens medieudspil kommer efter påske

Kulturminister Mette Bock havde håbet på at præsentere regeringens medieudspil allerede i denne uge.

Kulturminister Mette Bock havde håbet på at præsentere regeringens medieudspil allerede i denne uge.
Kulturminister Mette Bock havde håbet på at præsentere regeringens medieudspil allerede i denne uge.

Hun håber på en bred aftale, men hvis det betyder for mange kompromiser og et for lavt ambitionsniveau, så går regeringen efter en smal aftale.

Det skriver kulturminister Mette Bock (LA) på Facebook forud for præsentationen af regeringens medieudspil.

Hun skriver desuden, at regeringens medieudspil først kommer efter påske. Bock havde håbet på at præsentere det i denne uge.

»Jeg havde håbet på at kunne præsentere regeringens medieudspil i denne uge, men det bliver først efter påske. «

»Hvorfor? Fordi det først i sidste uge er lykkedes at få rammerne for eventuelt TV2-salg på plads med kommissionen. Det har jeg arbejdet på i et helt år,« skriver hun.

Den endelige tekst til det samlede medieudspil skal først forbi regeringens koordineringsudvalg, inden det kan præsenteres.

I regeringens koordineringsudvalg sidder statsministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, finansministeren, forsvarsministeren, erhvervsministeren samt økonomi- og indenrigsministeren.

»Og det kan desværre først lade sig gøre i ugen efter påske, da regeringen jo er flittig og har meget på dagsordenen,« skriver Bock.

»Jeg kan dog sige, at vi ønsker at sikre følgende:«

»1. Bedre balance mellem statsejede og private medier. 2. Bedre balance mellem gamle og nye medier. 3. Bedre balance mellem landsdækkende og regionale/lokale medier. 4. Bedre balance mellem den ældre og den yngre generations medieadgang,« skriver ministeren.

Herefter runder Bock sit opslag af med ordene om, at hun håber på en bred aftale, da den vil være bedst, men »hvis det betyder for mange kompromiser og for lavt ambitionsniveau, bliver den smal«.

Fredag i sidste uge blev regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti enige om at spare 20 procent i DR. Det skal ske gradvist over fem år.

Af de 20 procent vil langt størstedelen - 15 procent - blive brugt til at finansiere omlægningen af licensen til at blive en del af den almindelige personbeskatning.

Tre procent går til at kompensere pensionister, mens de resterende to procent skal bruges på andre medieinitiativer i forbindelse med det kommende medieforlig. Det har Finansministeriet oplyst.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.