Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radikale vil sænke topskatten med milliarder

Den radikale leder, Morten Østergaard, vil sænke personskatterne med 13 mia. kr. i både toppen og bunden af indkomstskalaen i næste valgperiode. Mens Venstre er klar til at diskutere alle skatter, kalder Socialdemokraterne forslaget for »skævt«.

Trods skiftende regeringers mangeårige fokus på at nedbringe det danske skattetryk, betaler danskerne stadig alt for meget i skat.

Sådan lyder meldingen fra den radikale formand, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, som derfor nu smider et bemærkelsesværdigt forslag til en ny skattereform ind i valgkampen. Konkret vil Østergaard give skattelettelser i både bunden og toppen af indkomstskalaen for 13 milliarder kroner allerede i næste valg-periode.

I bunden skal det ske ved at hæve det såkaldte beskæftigelsesfradrag, som alle danskere i arbejde får, med otte milliarder kroner, mens det i toppen skal ske ved at bruge fem milliarder kroner på at sænke topskattesatsen med seks procentpoint, så topskatten fremover blot vil være på ni procent

På den måde vil den øverste marginalskat falde til 50 pct., så ingen danskere skal aflevere mere end halvdelen af indkomsten til staten. Samtidig vil beskæftigelsen ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet stige med 10.000 personer.

»Jeg vil gerne slå fast, at det er fundamentalt, at de bredeste skuldre bærer mest. Derfor har jeg ingen kvababbelser ved, at vi har en topskat. Men det er uhensigtsmæssigt, at den er så høj, som den er, og derfor skal den ned. Det er lidt tabuiseret at sige, men det kan ikke nytte, at vi ignorerer Danmarks udfordringer,« siger Morten Østergaard.

»Når skatten på den sidst tjente krone er så høj, som den er i Danmark, så er den en bremse. Den betyder, at vi snyder os selv for vækst og beskæftigelse, at vi svækkes i kampen om de globale talenter, og at folk er mindre villige til at uddanne sig og flytte sig derhen, hvor jobbene er,« fortsætter Østergaard.

R-formanden vil endnu ikke anvise, hvor pengene til de milliardstore skattelettelser skal komme fra, men gør det klart at han senere i valgkampen vil fremlægge sit bud på reformer, der krone for krone finansierer skatteforslaget. Han lover dertil, at skattelettelserne ikke skal finansieres ved at hæve andre skatter.

Corydon: Alt for skævt

Allerede nu afviser finansminister Bjarne Corydon (S) dog blankt Morten Østergaards forslag som en »ren radikal stiløvelse«.

»Jeg er lodret uenig i, at man – hvis man har penge til at lette skatten på arbejde – skal prioritere dem på at lette skatten i toppen af indkomstskalaen. Det, som de Radikale foreslår her, er alt for skævt og vil først og fremmest gavne os, der tjener allermest,« siger Corydon.

Kan du garantere, at en eventuelt ny SR-regering ikke vil sætte topskattesatsen ned?

»Vi opererer ikke med garantier. Men jeg mener ikke, det har nogen gang på jorden. Jeg synes kun, man skal rende og foreslå skattelettelser, hvis man samtidig kan finansiere dem – og jeg hører ikke nogen særlig stor opbakning i Folketinget til de Radikales reformer.«

Morten Østergaard er dog mere optimistisk:

»Den centrale udfordring for den regering, vi forhåbentlig bliver en del af, bliver at sikre, at opsvinget bliver langvarigt. Det kræver en skattereform, som også må indebære lavere marginalskat. Og sagt i al ydmyghed har vi vist en evne til at få bragt vores synspunkter igennem – også efter en valgkamp.«

Topskattesatsen er politisk følsom

Spørgsmålet om den høje, danske marginalskat har været et brandvarmt emne i samfundsdebatten i årtier.

Alle regeringer har, siden den konservative Poul Schlüter blev statsminister i 1982, formået at få bragt skatten på den sidst tjente krone ned. I midten af 1980erne udgjorde den øverste marginalskat således astronomiske 73 procent, mens den i dag er på 56,4 procent.

Selve topskattesatsen – som Morten Østergaard nu ganske opsigtsvækkende foreslår at nedsætte markant – er dog følsom politisk grund at betræde, fordi det er langt mere ulighedsskabende at røre ved selve satsen, end det f.eks. er blot at hæve topskattegrænsen, som det senest skete med skattereformen i 2012.

Direkte adspurgt, om ikke det radikale forslag rent fordelingspolitisk er skævt, svarer Morten Østergaard:

»Selvfølgelig skal der være en balance i tingene, men det synes jeg også, der er i vores skattepolitik. Vi vil give alle danskere en skattelettelse – og i modsætning til andre partier ønsker vi ikke nye skattelettelser til de rigeste boligejere.«

I de senere år har en række økonomiske analyser vist, at en nedsættelse af topskatten er den mest effektive og billigste måde at øge beskæftigelsen på. Samtidig vil lavere topskat ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet gøre det lettere for Danmark at »tiltrække og fastholde højtuddannet og specialiseret arbejdskraft«.

»Det er måske det bedste argument overhovedet for at sænke topskatten,« som han siger.

Venstre klar til at se på forslaget

Alligevel har Venstre gjort det klart, at man i udgangspunktet langt hellere vil lette skatten i bunden af indkomstskalaen for at øge forskellen mellem lavtlønsjob og overførselsindkomster – dog uden endnu at have sagt præcis hvordan. Venstres næstformand, Kristian Jensen, siger, at han er klar til at kigge på topskatten sammen med de Radikale.

»Der er ikke nogen skat i Danmark, som jeg mener er for lav – de fleste er for høje. Derfor har jeg heller ikke noget problem med topskattelettelser. Men jeg er meget spændt på, hvordan Morten Østergaard med den regeringsmakker, han har, vil få opbakning til nye reformer og lavere marginalskat.«

I den borgerlige lejr har også de Konservative og Liberal Alliance fokus på topskatten, som de kræver fuldstændig afskaffet.

Meget tyder da også på, at det er den vej, de Radikale skal se, hvis de skal finde støtte til forslaget, for det får hårde ord med på vejen fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt Nielsen. Hun mener, at det radikale ønske om lavere topskat bør føre til, at partiet ikke kan komme i regering med S efter valget.

»Jeg kan garantere, at Enhedslisten vil kæmpe benhårdt imod det radikale forslag, og jeg forventer, at Helle Thorning-Schmidt klart og entydigt tager afstand fra ideen om nye, asociale reformer og nye skatterabatter til overklassen,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.