Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radikale vil lempe afgifter på elbiler

Elbiler bør være billigere, siger De Radikales politiske ordfører Lotte Rod, som igen vil lempe afgifterne.

Elbiler skal have sænket afgift, fordi salget er styrtdykket, mener De Radikales fungerende politiske ordfører Lotte Rod. Scanpix/Thomas Lekfeldt
Elbiler skal have sænket afgift, fordi salget er styrtdykket, mener De Radikales fungerende politiske ordfører Lotte Rod. Scanpix/Thomas Lekfeldt

Salget af elbiler er styrtdykket så stejlt, at De Radikale igen vil lempe afgifterne, som partiet har indført med Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Afgiften skal indfases over fem år.

Det fastslår De Radikales fungerende politiske ordfører, Lotte Rod. Hun vil lempe afgifterne, fordi partierne har regnet med, at der i år sælges 1800 elbiler, men salget har svigtet.

»Vi vil sætte afgiften ned på elbiler. Sidste år fandt vi penge, som skulle gøre det billigere at køre elbil. Nu kan vi se, at der ikke er solgt så mange, som vi regnede med. De penge kan vi bruge til at gøre det billigere at købe elbiler,« siger Lotte Rod

I juni i år faldt salget af elbiler med to tredjedele, og det samlede fald i årets første syv måneder er 77 procent. Det svarer til 245 elbiler mod 1068 i samme periode sidste år, viser tal fra De Danske Bilimportører.

Før slap elbiler helt for afgifter til gavn for købere af de helt dyre premiumbiler som Tesla.

Nogle kritiserer, at rige bilister sparer mest i afgift på dyre elbiler som Tesla. Vil De Radikale især gavne de rige bilister?

»De Radikale fik med i aftalen sidste år, at det bliver billigere at købe små elbiler og brintbiler. Hvis vi bruger penge til at gøre elbilerne billigere, så bliver det nemmere for almindelige mennesker at kunne købe en elbil,« siger Lotte Rod

Skatteministeriet skønnede i foråret, at der sælges 24.100 elbiler indtil 2020 trods afgifter, mens Energistyrelsen venter, at der kun sælges 1000 elbiler i perioden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.