Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radikale trækker støtten til Konservative på Frederiksberg

Efter 24 års samarbejde vil Radikale på Frederiksberg ikke længere pege på en konservativ borgmester.

De Radikale vil for første gang i 24 år ikke pege på en konservativ borgmester i Frederiksberg. Det udtaler Lone Loklindt, de Radikales spidskandidat i Frederiksberg.
De Radikale vil for første gang i 24 år ikke pege på en konservativ borgmester i Frederiksberg. Det udtaler Lone Loklindt, de Radikales spidskandidat i Frederiksberg.

København. De Radikale vil efter 24 års samarbejde ikke længere vil pege på Konservative på Frederiksberg.

Det skriver Politiken.

- Vi synes, at der er behov for en ny orientering af politikken.

- Derfor har vi haft en grundig intern proces, hvor vi er blevet enige om, at vores sigtemål er meget mere foreneligt med Socialdemokratiet og resten af centrum-venstre, siger Lone Loklindt.

Hun er De Radikales spidskandidat på Frederiksberg.

De Radikale vil derfor ved kommunalvalget til november gå i samarbejde med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet.

- Vi har haft et udmærket samarbejde med Konservative, men i den seneste periode synes vi ikke, at det er os, der har rykket os, men Konservative, der har trukket sig længere og længere ud på højrefløjen, siger hun til Politiken.

Hun mener, at der ikke er tilstrækkeligt fremsyn med hensyn til den grønne dagsorden, og når det gælder børn og uddannelse.

Konservative sidder i dag sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale på 16 ud af kommunalbestyrelsens 25 pladser.

Radikale har i dag kun et enkelt mandat i kommunalbestyrelsen.

Derfor vil partiets brud med blå blok ikke rokke ved det blå flertal, medmindre kommunalvalget til november kommer til at give flere taburetter til rød blok.

Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra borgmester Jørgen Glenthøj.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.