Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radikale: Stop sessionslogning af nettet

Regeringen skal skrinlægge alle planer om sessionslogning, mener Det Radikale Venstres hovedbestyrelse.

København: Regeringen skal skrotte alle planer om sessionslogning, så teleselskaberne skal registrere langt flere oplysninger.

Det har Det Radikale Venstres hovedbestyrelse vedtaget ved sit møde lørdag. Sessionslogning blev skrottet i 2014, fordi det ikke hjalp politiets efterforskning af forbrydelser. Nu ønsker politiet det igen, så de kan følge med i sociale medier som Skype og Messenger, som flere forbrydere anvender i stedet for sms.

- Radikale Venstre opfordrer regeringen til at skrinlægge alle tanker om konstant og systematisk overvågning af alle danskeres adfærd på internettet - den såkaldte sessionslogning, udtaler hovedbestyrelsen.

VK-regeringen indførte sessionslogning imod terror, men det blev sløjfet af SR-regeringen, fordi metoden "på ingen måde tjente sit formål", mener De Radikales hovedbestyrelse.

Hvis sessionslogning genindføres i større omfang, overvåges hver dansker på nettet. Det vil ifølge branchen ske mere end én gang i minuttet i gennemsnit.

- Det vil være et brud med borgernes ret til privatliv og er ganske enkelt ikke en retsstat værdig, mener De Radikale.

I næste uge indstiller politiet til justitsminister Søren Pind (V), om sessionslogning skal genindføres. Dansk Folkeparti støtter metoden, mens Socialdemokratiet først vil høre, hvad Pind og politiet anbefaler.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.