Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radikale siger nej til skifergasboringer på dansk jord

Den radikale klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen ønsker et stop for nye skifergasboringer på dansk land. Socialdemokraterne fastholder, at regeringens politik fortsat er at lade firmaer bore efter skifergas.

Der skal ikke sættes flere boretårne op på dansk jord for at lede efter skifergas i undergrunden, hvis det står til de Radikale.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) lægger ifølge Politiken op til et forbud mod yderligere skifergasprojekter, så længe det foregår på land.

»Vi vil lade skifergassen blive i jorden og sige stop for nye tilladelser om boringer,« siger Rasmus Helveg Petersen til avisen.

De Radikale går dermed imod regeringspartnerne i Socialdemokraterne, der stadig ønsker at give lov til at udvinde skifergas, så længe det er miljømæssigt forsvarligt.

Regeringen indførte i 2012 et midlertidigt stop for nye tilladelser, men de Radikale mener altså, at pausen skal gøres permanent.

Også SF hælder ifølge Politiken imod, at der ikke skal hentes skifergas op fra dansk jord.

Socialdemokraternes erhvervsordfører, Thomas Jensen (S), står fast på, at skifergas kan bidrage positivt til samfundet, og at det fortsat er en del af regeringens politik at lade firmaer bore efter skifergas.

Aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace besatte mandag et boretårn i Nordjylland, der skulle søge efter skifergas. Bekymringen fra naboer og interesseorganisationer er ifølge Rasmus Helveg Petersen en del af årsagen til, at de Radikale ikke ønsker at støtte fortsatte boringer på land - dog har ministeren ikke noget imod at give lov til skifergasboringer i for eksempel Nordsøen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.