Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radikale: Dybt alvorligt at droppe højere pensionsalder

Lars Løkke opgiver at hæve pensionsalderen. Det er bekymrende for den næste generation, siger radikal leder.

Radikales Morten Østergaard ankommer til Mette Frederiksens frokost. Oppositionspartierne mødtes i dag på Socialdemokratiets Mette Frederiksens kontor til frokost for at tale om hvorvidt de kan arbejde på en fælles vision. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Radikales Morten Østergaard ankommer til Mette Frederiksens frokost. Oppositionspartierne mødtes i dag på Socialdemokratiets Mette Frederiksens kontor til frokost for at tale om hvorvidt de kan arbejde på en fælles vision. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)

København. Der bliver ingen højere pensionsalder med den nuværende regering, og det ærgrer De Radikales leder, Morten Østergaard. Han mener, at pensionsalderen bør hæves.

- Regeringen har kastet håndklædet i ringen og er ude af stand til at føre sin egen økonomiske politik. Det er dybt alvorligt, siger Morten Østergaard.

- Det tyder på, at vi står over for meget store udfordringer, når regeringen tilsyneladende er villige til at føre en hvilken som helst politik, siger han.

VLAK-regeringen havde et mål om at hæve befolkningens pensionsalder med et halvt år fra 67 år til 67,5 år. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkender dog, at der ikke kan samles politisk opbakning til planerne.

Dermed opgiver statsministeren at få målet igennem.

- Det er først og fremmest bekymrende for den næste generation. Det betyder, at den sparekurs, vi har set, givetvis kommer til at fortsætte - nedskæringer på uddannelser og grøn omstilling.

- Hvis ikke man vil skabe handlemulighederne, er man nødt til at skrue ambitionerne ned, siger Morten Østergaard.

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti gjorde det allerede i februar i år klart, at de ikke ville støtte en højere pensionsalder.

- Det er klart, at man skal have 90 mandater for at kunne gennemføre sin politik.

- Men jeg mener, at det en regerings forpligtelse at sikre, at man på et så vigtigt område som den økonomiske politik, har sit parlamentariske grundlag i orden - allerede inden man danner regering, siger Morten Østergaard.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.