Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radikale: Billigere elvarme er hovedkrav til erhvervspakke

Regeringen forhandler om en erhvervspakke med De Radikale, som har et hovedkrav til forhandlingerne.

»Hvis man kun måtte gøre en ting for at fremme den grønne omstilling og sænke CO2-udledningen, så ville det være at reducere elvarmeafgiften,« siger De Radikales leder, Morten Østergaard.
»Hvis man kun måtte gøre en ting for at fremme den grønne omstilling og sænke CO2-udledningen, så ville det være at reducere elvarmeafgiften,« siger De Radikales leder, Morten Østergaard.

I dag kan det bedre betale sig at fyre med olie, kul og træflis end at bruge el, når der skal varmes op.

Det mener De Radikale, der vil mindske afgiften på elvarme som en del af forhandlingerne om erhvervspakken, som ventes snart at falde på plads.

»Hvis man kun måtte gøre en ting for at fremme den grønne omstilling og sænke CO2-udledningen, så ville det være at reducere elvarmeafgiften,« siger De Radikales leder, Morten Østergaard.

Energiafgiften på elvarme er 40,5 øre/kWh, men det skal sænkes med 25 øre fremover, hvilket vil koste mindst 300 millioner kroner med tilbageløb ifølge De Radikale.

Partiet mener, at det er et problem, at der foregår en heftig omlægning af kraftvarmeværker til biomasse, fordi man fritager biomasse fra afgifter.

»I en fremtid, hvor vi skal være uafhængige af olie, kul og gas, kan man ikke have et system, som entydigt favoriserer de gamle forurenende brændsler frem for den nye grønne energi,« siger Morten Østergaard.

Han kalder det partiets "største enkeltstående krav" til erhvervspakken, som regeringen i slutningen af august fremlagde sit udspil til.

Siden har der været forhandlinger om delene i pakken.

»Vores ambition med det her er at gøre erhvervspakken grøn. Hvis vi skal bære ved til de andres forslag, skal der være et stærkt grønt element, og det er det, vi kæmper for her,« siger Morten Østergaard.

Et baggrundsnotat fra forhandlingerne viser, at "det er samfundsøkonomisk fornuftigt at nedsætte prisen på elvarme", da prisforskellen til fossile brændsler og biomasse bliver mindre.

Det bekræfter direktør i Dansk Energi Lars Aagaard i en kommentar.

»Det er bidende nødvendigt, at vi får afgiften ned på el, hvis vi skal sikre den grønne omstilling. Vores el bliver stadigt grønnere, så det giver ingen mening, at vi i dag beskatter el langt hårdere end gas og olie«, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.