Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radikal partileder flytter tre dage til Vollsmose

Morten Østergaard vil af med sit image som slap i udlændingepolitikken og tager på ghetto-rundtur.

Morten Østergaard vil rykke sit skrivebord til Vollsmose og forsøge at blive klogere på livet i ghettoen.
Morten Østergaard vil rykke sit skrivebord til Vollsmose og forsøge at blive klogere på livet i ghettoen.

Den radikale leder, Morten Østergaard, flytter onsdag til fredag ind i boligområdet Vollsmose i Odense, der er på regeringens liste over ghettoer i Danmark. Det oplyser De Radikale i en pressemeddelelse.

Det sker ifølge partiet som led i et opgør med partilederens image som »halalhippie«.

De Radikale har mandag indrykket annoncer i fem landsdækkende aviser i form af et brev fra Østergaard. I brevet kalder partilederen debatten om udlændingepolitik for »et dukketeater«.

»I mere end et årti er jeg blevet kaldt »halalhippie.« Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte »strammere«. Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på Christiansborg,« skriver Østergaard.

»Jeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere,« forklarer den radikale politiske leder om sine flytteplaner.

Ud over Vollsmose vil Østergaard også besøge Gellerupparken i Aarhus senere på måneden. Også en ghetto i københavnsområdet kan forvente at få Morten Østergaard på besøg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.