Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Råd advarer mod peberspray i hjemmet

Regeringen og DF vil tillade peberspray i danske hjem. Men det vil bryde med princip om, at det er politiet, som skal beskytte befolkningen, mener råd.

Ved at gøre peberspray lovligt at have derhjemme bryder regeringen med, at det er politiets opgave at beskytte danskerne, mener Det Kriminalpræventive Råd. Scanpix/Claus Fisker/arkiv
Ved at gøre peberspray lovligt at have derhjemme bryder regeringen med, at det er politiets opgave at beskytte danskerne, mener Det Kriminalpræventive Råd. Scanpix/Claus Fisker/arkiv

Det er bestemt ikke en god idé at gøre det lovligt at have peberspray i de danske hjem.

Det mener formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam.

»Hvis du har pebersprayen på dig, kan det være, at du lykkes med at bruge den mod gerningspersonen. Men du kan også komme i en situation, hvor gerningsmanden vender pebersprayen mod dig,« siger Henrik Dam.

Regeringen vil fremsætte et lovforslag om at gøre det lovligt for personer over 18 år at have en peberspray derhjemme.

Særligt udsatte skal også have lov til at bære peberspray offentligt. Det kan eksempelvis være ofre for stalking.

Forslaget vil blive fremsat til efteråret, og det har støtte fra Dansk Folkeparti, så der er et flertal.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger, at forslaget skal skabe mere tryghed. Men sådan ser Det Kriminalpræventive Råd ikke på lovliggørelsen.

Regeringen bryder med princippet om, at det er politiets opgave at beskytte borgerne, mener rådet.

»Jeg er generelt betænkelig ved, at man begynder at bevæbne vores befolkning,« siger Henrik Dam.

»Vi har en samfundsmodel i Danmark, som er rigtig god. Vi betaler alle skat, og så beskytter staten os også mod forbrydere. Det er politiets opgave at bekæmpe kriminalitet.«

Også Politiforbundet er kritisk over for forslaget.

Sammen med forslaget vil regeringen også øge straffen for at bære peberspray ulovligt i det offentlige.

I dag giver det en bøde på 3000 kroner, men overtrædelsen skal fremover medføre 14 dages ubetinget fængsel.

Ifølge Henrik Dam vil en højere straf dog næppe afholde kriminelle fra at gå med pebersprayen ulovligt.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, mener, det er skruen uden ende, når regeringen vil tillade personer over 18 år at have en peberspray i deres eget hjem uden først at skulle søge tilladelse.

Kriminelle vil skaffe sig stadig kraftigere våben, og det skaber ikke større tryghed, mener hun.

Peberspray består af en neutral væske, der er blandet med en stærk koncentration af potente krydderier. Sprayen giver svær svien i øjnene og åndedrætsbesvær.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.