Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

R-leder: Reformer skal gøre op med forsørgerstaten

Den radikale leder, Morten Østergaard, varsler flere skrappe reformer i stil med dagpengereformen. Sigtet er, at flere danskere skal kunne forsørge sig selv.

Morten Østergaard (R) vil gøre op med forsørgerstaten, siger han i et interview.
Morten Østergaard (R) vil gøre op med forsørgerstaten, siger han i et interview.

Står det til de Radikales leder, Morten Østergaard (R), skal der tages et opgør med forsørgerstaten - danskerne skal i arbejde og ikke passivt modtage støttekroner fra det offentlige, siger han i et interview med Jyllands-Posten.

Og vejen frem er klar: Flere skrappe reformer.

»Helt grundlæggende har mennesker, der forsørger sig selv, en højere grad af frihed. Derfor bør vi i et og alt efterstræbe, at flest mulige mennesker forsørger sig selv. Det betyder, at vi er nødt til at føre en politik, der sikrer, at der er flere i Danmark, der arbejder, end der er personer, der skal forsørges,« siger Morten Østergaard til avisen.

Den radikale leder har tidligere opstillet et mål om, at tre millioner danskere konstant skal være i arbejde - i dag er det tal knap 2,8 millioner. Og for at det skal lykkes, skal der »endnu flere reformer« til, bebuder Morten Østergaard, som understreger, at sigtet er at få flere danskere ud på arbejdsmarkedet.

Han forudser, at Danmark i de kommende år kommer til at være et sted, hvor der er flere på forsørgelse og færre, der arbejder.

»Så har vi jo ikke et deltagersamfund, men derimod en forsørgerstat,« betoner han.

Morten Østergaard varsler blandt andet reformer på integrationsområdet, hvor han kalder det »en falliterklæring«, at halvdelen af indvandrerne med ikke-vestlig baggrund står uden for arbejdsmarkedet. Og den nye dagpengereform, som regeringen har bebudet efter et valg, skal ifølge den radikale leder have som formål at øge arbejdsudbuddet og flytte endnu flere væk fra passiv forsørgelse.

»Tiden er ikke til at rulle reformer tilbage og trække fra. Snarere skal vi finde veje til, at endnu flere kommer i arbejde. Man kan ikke blæse og have mel i munden. Derfor kan man ikke sige, at man vil have mere velfærd, men så samtidig ikke vil være med til at træffe de svære beslutninger,« siger Morten Østergaard til Jyllands-Posten.

Søndag holder de Radikale partiets traditionsrige nytårsstævne i Nyborg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.