Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

R-bagland forudser dagpenge-»blodbad«

Medlemmer af den radikale hovedbestyrelse efterlyser nu ændringer af dagpengereglerne. Genoptjeningskravet skal lempes, lyder det.

Det er efterhånden kun regeringen selv, der ikke ønsker at ændre dagpengereglerne.

Som Berlingske i dag kan fortælle, ønsker store dele af S og SFs kommunale bagland en ændring af dagpengereglerne, men også i de Radikales bagland er der kritiske stemmer. Flere radikale hovedbestyrelsesmedlemmer fortæller i dag i Jyllands-Posten, at de mener, at dagpengereglerne bør ændres. Ellers kan det ende i et »blodbad«, som veteranen Åge Dahl udtrykker det.

Han ser gerne, at regeringen hurtigt får gennemført endnu en akutpakke eller begynder at overveje »graduerede dagpenge«.

Og Åge Dahl er ikke den eneste i det radikale bagland, der efterlyser handling. Tidligere landsformand Søren Bald peger på genoptjeningskravet som det oplagte sted at se på ændringer.

- Jeg er tilhænger af at ændre genoptjeningskravene. Der er folk, som flintrer og farer rundt for at prøve at få arbejde og får lidt her, lidt et andet sted og lidt et tredje sted. Dem kan man hjælpe ved at ændre genoptjeningskravene, siger han til Jyllands-Posten.

Han bakkes op af Hanne Roed, der mener, at en lempelse af genoptjeningskravet vil få flere udfaldstruede dagpengemodtagere til at søge vikararbejde længere fra deres bopæl.

- Det vil måske være nemmere at overskue, hvis folk kun skulle pendle i et halvt år. Det vil der være noget ræson i, siger hun.

Som en del af dagpengeændringerne fra 2010 blev genoptjeningsperioden af dagpengeretten sat til 52 uger, samtidig med at dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år.

De Radikale hovedbestyrelsesmedlemmer er ikke de første, der peger på genoptjeningskravet for at hjælpe de mange udfaldstruede dagpengemodtagere. Tidligere har både Enhedslisten, flere Socialdemokratiske borgmestre, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og fagbevægelsen sagt, at genoptjeningsperioden bør ændres.

Og set i bagklogskabens klare lys, burde de Radikale have set, at genoptjeningskravet ville blive et problem, siger Hanne Roed.

- Allerede fra begyndelsen var det nok en ændring, som man kunne se blev stram, siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Politisk Morgenpost
  • Analyser & Perspektiv
  • Den Politiske Puls
  • Indeks