Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Samuelsen udløste næsten fuld plade i spørgetimebingo

Efter bare fire brikker var faldet på plads, fremførte Liberal Alliances leder en remse, så der næsten blev fuld plade. Læs her, hvordan det gik, da vi spillede spørgetimebingo på Politiko.dk.

Næsten alle felter på pladen blev fyldt ud, da Politiko.dk afholdt spørgetimebingo under seancen i folketingssalen, hvor partilederne kan stille spørgsmål til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

En bingoplade med 15 felter var udfyldt på forhånd med ord og emner, som plejer at dukke op under spørgetimen. Det gjorde en del af dem da også.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kritiserede først Venstres nulvækst, V-formand Lars Løkke talte dernæst om partiets kontanthjælpsloft, og under debatten med SF-leder Pia Olsen Dyhr nævnte Thorning både ulighed og flere pædagoger.

Men det var LA-formand Anders Samuelsen, der næsten udløste fuldt hus, da han kastede om sig med ord fra spillepladen. Han kom dog ikke ind på Yahya Hassans indtog i dansk politik, ligesom han ikke bad om ro i salen eller udskrev valg, de to jokerfelter på pladen.

Se, hvem der sagde hvad under spørgetimen ved at føre musen over spillepladen - eller fingeren hvis du læser med fra mobil eller tablet.

Samuelsens opremsning gik så stærkt, at vi på redaktionen ikke fik noteret dem alle. I første omgang lød vores konklusion derfor, at 10 felter var udfyldt. I læserkonkurrencen om at gætte, hvor mange ord der ville blive nævnt, gik sejren og de to kuverter på Rio Bravo dermed til Casper Dyrholm Schrankenmüller efter en lodtrækning.

Men, men, men ... efter fintælling og gennemlytning af Samuelsens tour de force viste det sig retteligt, at 12 ud af de 15 ord nåede at dukke op under spørgetimen. En ekstra omgang stegt flæsk går derfor til Zoey Holst, der ramte de 12 rigtige på Facebook.

Tak til alle, der spillede med og lyttede med på debatten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.