Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Puigdemont kommer med udtalelse efter møde i Folketinget

Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont er ankommet til Folketinget. DF deltager alligevel i mødet.

Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont (med den sorte frakke) ankom tirsdag klokken 11.30 til Folketinget. Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Den catalanske separatistleder Carles Puigdemont (med den sorte frakke) ankom tirsdag klokken 11.30 til Folketinget. Scanpix/Mads Claus Rasmussen

København. Pressen - en del fra Spanien - var tirsdag mødt talstærkt op for at dække Carles Puigdemonts besøg i Folketinget.

Den catalanske separatistleder er inviteret af folketingsmedlemmet Magni Arge fra det færøske parti Tjóðveld (Republikanerne).

»Der vil komme et statement (en udtalelse) efter mødet,« siger Arge på vej ind til mødet klokken 11.30, da Puigdemont ikke vil besvare spørgsmål fra pressen.

En række partier havde på forhånd meddelt, at de ikke ville deltage i et møde med Puigdemont, som vil blive anholdt, hvis han vender hjem til Spanien.

Dansk Folkeparti havde eksempelvis meldt afbud. Men alligevel dukkede udenrigsordfører Søren Espersen (DF) op til mødet.

»Jeg sagde, at jeg ville komme, hvis jeg kunne finde tid til det. Nu har jeg fundet tid til det,« siger Espersen.

Mandag formiddag ankom Puigdemont til København. Her deltog han i et debatarrangement på Københavns Universitet. Det er første gang, at Puigdemont har forladt sit eksil i Belgien.

Mandag ville Puigdemont ikke svare på, hvornår han forventer at vende tilbage og rent faktisk stå i spidsen for en catalansk regering. Det ville han først sige noget om tirsdag, sagde Puigdemont.

Regeringspartierne, Socialdemokratiet og De Radikale mødes ikke med Puigdemont.

Alternativets partileder, Uffe Elbæk, vil til gengæld gerne.

»Vores holdning er, at dette ikke skal løses med vold over for borgerne i Catalonien eller retssager mod eller fængsling af politikere. Dette skal løses igennem dialog.«

»Der er en folkelig konflikt i et af EU's medlemslande, og vi har foreslået, at EU burde sætte sig for enden af bordet og få parterne til at tale sammen,« siger Elbæk med henvisning til Puigdemont og den spanske centralregering i Madrid.

Puigdemont har været i eksil i Belgien siden slutningen af oktober. Hjemme i Spanien er der en spansk arrestordre på ham for hans rolle i en omstridt afstemning om uafhængighed fra Spanien. Den fandt sted 1. oktober.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.