Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: Postens overlevelse er et politisk ansvar

Skal det danske postvæsen overleve, må politikerne på banen og træffe hårde beslutninger, siger professor.

København. Det vækker bekymring hos flere af Folketingets postordførere, at det fællesnordiske postkoncern PostNord i sidste uge fremlagde et historisk dårlig regnskab.

Og der er da også grund til bekymring, vurderer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Krisen er "ekstremt alvorlig", siger han.

- Krisen i PostNord er usædvanlig dyb, fordi den ikke bare er affødt af nogle konkrete problemer i driften. Derimod er det noget strukturelt og helt fundamentalt, nemlig at der bringes for få breve ud.

Ordførerne i forligskredsen er orienteret om situationen i PostNord af transportminister Ole Birk Olesen (LA).

- Det er ledelsens ansvar i første omgang. Men reelt set er det jo politikernes ansvar, fordi det handler om deres ønsker til postudbringning i Danmark, hvor meget porto vi vil betale, og den konkurrence vi ønsker i samfundet, siger professoren.

PostNords plan er ved at lave en stor omstilling af hele det skrantende danske selskab. En omstilling, der vil koste milliarder af kroner og tusindvis af fyringer.

Samtidig varsler PostNord nyt underskud i år. Med andre ord skal PostNord ud at finde et milliardbeløb til den danske del af butikken.

- Man kan effektivisere og rationalisere, men det håndtag er næsten kørt helt i bund, og der er ikke meget at hente der. Der er grænser for, hvor hurtigt man kan dele post ud, siger Per Nikolaj Bukh.

Han påpeger, at det bliver nødvendigt at se på befordringsforpligtigelsen, som betyder, at alle borgere i hele landet på lige vilkår skal kunne få bragt breve ud.

For når der er meget få breve at omdele, bliver det dyrt at køre ud med breve i alle dele af landet.

- Det er relativt håbløst, men man bliver nødt at se på, om man kan forvente, at alle dele af landet får leveret post på lige fod, siger han.

- Den beslutning er jeg ikke sikker på, at politikerne er modne til at tage.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.