Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: Kommission kan gøre ondt værre i Skat

En undersøgelseskommission risikerer at bære yderligere brand til bålet i Skat, vurderer ekspert.

ARKIVFOTO: Skatteminister Karsten Lauritzen (V) siger, at han nu går i gang med at forberede et oplæg til en kommission, før han indkalder til drøftelser med Folketingets partier.
ARKIVFOTO: Skatteminister Karsten Lauritzen (V) siger, at han nu går i gang med at forberede et oplæg til en kommission, før han indkalder til drøftelser med Folketingets partier.

Et bredt flertal i Folketinget ønsker at få nedsat en undersøgelseskommission, der skal placere et ansvar for de senere års skandalesager i Skat.

Men en undersøgelseskommission risikerer blot at gøre ondt værre i Skat.

Det siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen til Ritzau.

»En undersøgelseskommission vil få rigtig stor opmærksomhed fra politikere og embedsmænd.«

»Dermed kan kommissionens arbejde stille sig i vejen for det oprydningsarbejde, der allerede er i gang i Skat,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Han henviser til de mange opgaver, der allerede nu har medarbejdernes fulde fokus og dermed skaber hektisk aktivitet på gangene i Skat.

»Skat bruger mange kræfter på at få inddrivelsen af skat op at køre igen.«

»Derudover arbejdes der på at stable et nyt ejendomsvurderingssystem på benene, og sidst men ikke mindst er man i gang med at reorganisere Skat fra at være én samlet størrelse til nu at være syv separate styrelser,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) siger, at han nu går i gang med at forberede et oplæg til en kommission, før han indkalder til drøftelser med Folketingets partier.

Og så snart den proces måtte gå i gang, kan det få store konsekvenser for oprydningsarbejdet i Skat, mener Jørgen Grønnegård Christensen.

»En undersøgelseskommission kan meget vel ende med at stille sig i vejen for det oprydningsarbejde, der nu er i gang i Skat.«

»Konsekvensen vil derfor sandsynligvis være, at den mistillid, der måtte være til Skat, og måden Skat bliver drevet på i dag, vil blive større.«

»Man risikerer at bære yderligere brænde til bålet,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.