Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: Dårlig integration er en tikkende bombe

Hvis integrationen ikke fungerer, bliver den danske sammenhængskraft udfordret, lyder det fra professor.

Halvdelen af danskerne er enige eller meget enige i, at den massive tilstrømning af asylansøgere kan give problemer for sammenhængskraften i Danmark. Det viser en ny måling fra Voxmeter.

Spørger man Gert Tinggaard Svendsen, der er professor i statskundskab og social tillid ved Aarhus Universitet, tror han, at danskerne særligt bekymrer sig om sammenhængskraften på arbejdsmarkedet.

»Det er en tikkende bombe under sammenhængskraften, hvis man ikke formår at integrere ordentligt, fordi der vil komme en voksende gruppe på passiv forsørgelse, og på et eller andet tidspunkt vil skatteyderne så sige fra,« siger han til Ritzau.

Ifølge Gert Tinggaard Svendsen er det danske samfund i høj grad baseret på tillid. Danskerne har tillid til, at alle har et arbejde, og alle betaler skat. De har også tillid til, at staten forvalter skattekronerne på fornuftig vis.

Men tilliden og forventningerne er ofte uskrevne regler, og det gør det vanskeligt for flygtninge at finde fodfæste i et nyt samfund

»Det kan meget vel være svært at blive integreret i et tillidssamfund som Danmark. Vi har mange uskrevne regler for god adfærd, så alt det usagte, som vi tager for givet, kan være svært at forstå, hvis man ikke får det forklaret på fornuftig vis,« siger han.

Hvis sammenhængskraften skal bevares, er det derfor afgørende at få forklaret de nytilkomne de uskrevne regler, danskerne har, mener Gert Tinggaard Svenden.

»Når man ankommer til landet, bør det være en del af velkomstpakken, at der er nogen, der forklarer, hvordan det hele foregår - også de uskrevne ting,« siger professoren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.