Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Privatskoler stormer frem – især i yderområderne: »Udviklingen er meget problematisk«

Flere elever går i privatskole, og det er især i yderområderne, at bevægelsen væk fra folkeskolen er tydelig. En markant svækkelse af folkeskolen, vurderer en ekspert. Nogle kommuner er for hurtige til at lukke skoler, mener undervisningsministeren.

Se mere
Mens folkeskolen får færre elever, vokser andelen af elever i landets privat- og friskoler. Udviklingen er tydeligst i yderområderne.
Mens folkeskolen får færre elever, vokser andelen af elever i landets privat- og friskoler. Udviklingen er tydeligst i yderområderne.

Strømmen af elever fra folkeskoler til privat- og friskoler har været voksende de seneste ti år, og det er især i landets yderområder, at folkeskolen vælges fra.

I 2007 gik 13,5 pct. af de danske elever i privat- eller friskole, mens andelen i 2016 var vokset til 18 pct. – så det nu altså er knap hver femte elev.

Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som den liberale tænketank Cepos har lavet en analyse på baggrund af.

I næsten samtlige af landets kommuner er andelen af privatskoleelever vokset i løbet af de ti år. Analysen viser, at det særligt er i dele af landet som Midt- og Vestsjælland, Lolland, Sønderjylland samt på Bornholm, at flere børn går i privatskole og færre i folkeskole. Tendensen ses også i de større byer, men det er i yderområderne, at stigningen samlet set er størst.

Eksempelvis er andelen af privatskoleelever vokset med 13,2 pct. på Bornholm siden 2007 og med 10,3 pct. på Lolland. I Københavns Kommune går 4,7 pct. flere elever i privat- eller friskole. Sidste år gik lidt mere end hvert fjerde københavnske barn i privat- eller friskole.

Udviklingen hænger ifølge eksperter sammen med kommunalreformen fra 2007, der førte til kommunesammenlægninger. Det er nu ti år siden, at reformen trådte i kraft, og det giver anledning til at se på, hvad den har betydet for den danske skolestruktur.

Kommunesammenlægningerne har blandt andet medført, at flere folkeskoler i yderområderne er blevet nedlagt eller lagt sammen til større skoler med flere elever i klasserne. Det har samtidig givet mange børn en lang skolevej, og det har ført til, at der i stigende omfang etableres fri- og privatskoler i lokalsamfundene.

Forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen, der har forsket i folkeskolen i mange år, ser med bekymring på folkeskolens position. Han peger på, at forældre ofte flytter deres børn til en privatskole, fordi klassekvotienterne i folkeskolen er blevet for høje.

»Udviklingen er meget problematisk, for der er tale om en markant svækkelse af folkeskolen. De frie grundskoler er en vigtig del af den danske skolestrukturs DNA, men det er et problem, at vandringen fra folkeskolen er steget så meget, som den er. Og det er klart, at yderområderne er mere skrøbelige, fordi deres folkeskoler er relativt små,« siger han.

Professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen påpeger, at udviklingen er tvetydig.

»På den ene side er det godt, at man via friskoler kan fastholde muligheden for at gå i skole i lokalområdet. På den anden side må hverken folke- eller friskoler blive alt for små, for det kan gøre det svært at fastholde kvaliteten i undervisningen,« siger han.

Børn må sendes af sted i bus

Udover at tilslutningen til friskolerne er større i de tyndt befolkede områder, er den også større i områder, hvor elevfraværet i folkeskolen er højt, viser analysen fra Cepos. Fraværet er en indikator for elevernes trivsel og kvaliteten i undervisningen, forklarer forskningshcef Henrik Christoffersen.

»I en eller anden forstand er det et sundhedstegn, at folk reagerer på, at folkeskolen forsvinder, eller at den ikke er attraktiv,« siger han.

Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen peger omvendt på, at den større søgning til privatskolerne ofte ikke handler om et fravalg af folkeskolen.

»Det handler simpelthen om en reaktion på kommunernes økonomiske optimeringer,« siger hun og fortsætter:

»Vi ender med, at folkeskolen kun findes steder, hvor det er økonomisk rentabelt set fra et kommunalpolitisk synspunkt, og ikke de steder hvor børnene rent faktisk bor. Og så er vi der, hvor folkeskolen bliver et tilbud til dem, der bor i de tættere befolkede områder, mens dem, der bor langt ude på landet, må vælge enten at sende deres barn i bus langt væk eller i en friskole.«

Artiklen fortsætter under grafikken.

Antallet af folkeskoler er også faldet over de seneste år, mens der kommer flere privat- og friskoler. I 2000 var der 1.671 folkeskoler i Danmark, mens de tal var faldet til 1.289 i 2016. I samme periode er antallet af frie grundskoler vokset fra 459 til 556.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal kalder udviklingen »et kæmpe problem«, og han peger på, at man de facto fjerner forældrenes mulighed for at vælge en folkeskole til deres barn flere steder i landet, fordi der er 10-15 km til den nærmeste.

Selvom tilslutningen til landets frie grundskoler styrkes af udviklingen, glæder foreningen Danmarks Private Skoler sig bestemt ikke over, at folkeskolen taber terræn.

»Vi er ikke jublende over, at man nedlægger de små skoler ude på landet. Dermed fratager man jo også de frie skoler muligheden for at være et frivilligt alternativ til folkeskolen – de bliver i stedet et nødvendigt alternativ. De frie skoler ender med nærmest at have monopol på skoledriften i yderområderne,« siger formand Karsten Suhr.

Minister: Kommuner lukker skoler for hurtigt

Det er kommunerne, der tager beslutningen om at lukke eller sammenlægge folkeskoler. Formand for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) Anna Mee Allerslev (R) betegner det som nødvendigt for at »sikre et højt fagligt niveau samtidig med, at det er mere effektivt«.

»Der er ingen tvivl om, at det gør det vanskeligere at opnå en økonomisk og fagligt bæredygtig folkeskole, hvis der i stedet dannes nye friskoler. Jeg ser allerhelst, at folkeskolen er forældrenes naturlige førstevalg,« siger hun i en skriftlig kommentar og peger på, at folkeskolereformen forhåbentlig vil ændre på det billede.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) ser det som »et demokratisk sundhedstegn«, at forældre »aktivt tager stilling til deres børns skole. Hun understreger samtidig, at kommunerne skal tage højde for, at den lokale skolestruktur ser ud til at være »et vigtigt parameter« for forældrene:

»Vi kan generelt se, at man nogle steder i landet er for hurtig til at lukke skoler, hvor der faktisk er befolkningstæthed til at drive skole. Det kan vi jo se, når der oprettes friskoler, på steder hvor en folkeskole er lukket. Her er det vigtigt at huske kommunerne på, at borgerne har betalt for en god folkeskole af høj kvalitet, og at det er kommunernes ansvar at levere dette,« siger hun i en skriftlig kommentar.

Merete Riisager har desuden sammen med Skole og Forældre igangsat en analyse af, hvad forældre fokuserer på i deres skolevalg. Analysen offentliggøres umiddelbart efter skolernes sommerferie.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.