Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pres, trusler og kampagner: Deadline for køb af nye kampfly nærmer sig

I efteråret blev en militærforsker anklaget for videnskabelig uredelighed af en lobbyist. I dag har flyfabrikanten Boeing annoncer i alle landets aviser. Endnu et eksempel på det massive pres, beslutningstagerne og meningsdannere er under, lyder det fra to eksperter.

Danske F16 fly på en base i Kuwait.
Danske F16 fly på en base i Kuwait.

»Nu tager Boeing et utraditionelt skridt. I den kommende tid vil vi henvende os til dig direkte gennem de danske medier. Vi vil argumentere for, at vores F7A-18 Super Hornet er et forsvarligt valg for Danmark.«

Sådan står der på en helsides annonce, der i dag er indrykket i samtlige danske aviser lige fra Kristeligt Dagblad over Information til de store morgenaviser Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten.

Anledningen er, at kampen om at vinde ordren på de nye danske kampfly, som der efter planen skal købes mellem 24 og 36 af til en anslået pris på mellem 20 og 30 milliarder kroner, er gået ind i den afgørende fase.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og i den kamp bliver der gået hårdt til beslutningstagere og meningsdannere.

Det siger to eksperter, der begge beretter om massivt pres på både beslutningstagere og eksperter fra lobbyister fra de tre flyfabrikanter, der er med i kampen om ordren.

»De går alle sammen aggressivt til værks, og det har de gjort gennem længere tid. Der er meget på spil, mange arbejdspladser og mange penge, og der bliver lagt massivt pres på de danske beslutningstagere og sådan nogen som mig for at sige de rigtige ting, og lade være med at se de rigtige ting,« siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, der ifølge ham har oplevet masser af pres og er blevet truet af en lobbyist.

»Jeg er blevet anklaget for at lave videnskabelig uredelighed af F35s(Lockheed Martin, red.) lobbyister, fordi jeg ikke gad mødes med dem i efteråret. Bagefter indklagede han mig overfor min chef,« siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Også redaktør på nytkampfly.dk, Andreas Krog, har oplevet en byge af pres fra lobbyister.

Flere gange ugentlig har han lobbyister i røret, og konstant bliver han inviteret på presseture i udlandet.

»Der postes rigtig, rigtig mange penge i det her game, og det er dagens kampagne nok det mest ekstreme eksempel på. Forskellige lobbyistvirksomheder har travlt med at føde historier om primært andre fly. En enkel gang blev Boeing så sur på mig, at de ikke talte til mig i et halvt år. Det kører på et meget højt gear det her,« Andreas Krog.

Glemmer problemer i annoncer

Der er tre udbydere med i kampen om Danmarks nye kampfly. Foruden Boeing er Lockheed Martin og det fælleseuropæiske Eurofighter kandidater i konkurrencen.

De nye fly skal efter planen afløse de danske F16 fly, der nærmer sig slutdatoen.

I dagens annoncer beskriver Boeing fire fordele, som deres F/A-18 skulle have i forhold til de to andre fly, der er med i konkurrencen.

Det har den nyeste teknologi. Det er det mest gennemprøvede fly og vil derfor virke fra dag ét. Det er økonomisk forudsigeligt, fordi det netop har været i luften i mange år, og derfor ikke vil give uforudsigelige udgifter til vedligeholdelse, og endelig at det vil sikre 10.000 danske arbejdspladser over de næste 20 år.

Andreas Krog mener, Boeing har malet et skønmaleri i annoncerne, selvom han umiddelbart ikke finder faktuelle fejl.

»De har nøje udvalgt de områder, som er deres stærke sider. De taler selvfølgelig ikke om, at det kun er US Navy og Australien, som bruger flyene. To brugere som er meget langt væk fra Danmark, hvorimod F35 er købt af Norge og af Holland og UK, og USA i sandsynligvis meget større antal.«

Hvorfor har det betydning?

»Fordi det handler om at have nogen at samarbejde med og lave levetidsopgraderinger med og træne sammen med. Og der har vi haft meget stor gavn af at have købt F16-flyene sammen med Holland og Norge,« siger Andreas Krog.

Peter Viggo Jakobsen vil ikke vurdere, om påstandene i annoncerne holder vand, og om omkostningerne efter selve købet, de såkaldte kevetidsomkostninger, er lavere hos Boeing.

»Det er så uigennemskueligt, hvordan man laver de der levetidsomkostninger, så dem kan man nærmest få til at se ud, som man vil, uanset hvilken flyvemaskine man repræsenterer. Jeg er sikker på, de andre kan fremlægge tilsvarende resultater,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Boeing

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.