Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Præcise mål og test i skolerne efterlyses

For at løfte elevernes faglige niveau med en ny folkeskolereform, skal der sættes præcise mål for, hvad eleverne skal kunne, foreslår eksperter.

Der skal fastsætte krav for, hvad folkeskoleelever skal kunne, hvis en ny folkeskolereform skal medvirke til at løfte elevernes faglige niveau. Det siger eksperter til Nyhedsbrevet Agenda, der udgives af Dansk Arbejdsgiverforening.

Ifølge Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, er det vigtigste element i folkeskolereformen, at der kommer enklere og klarere målsætninger for undervisningen.

- Der skal være centralt fastsatte krav til, hvad eleverne skal kunne på hvert klassetrin. Det er vigtigt, at eleverne følges løbende, og at man tester deres faglige niveau, så man kan sætte ind med massiv støtte, hvis eleverne ikke når målene, siger Niels Egelund til Nyhedsbrevet Agenda.

Direktør i SFI og formand for Skolerådet, Jørgen Søndergaard, anbefaler ligeledes over for nyhedsbrevet, at der indføres præcise mål for eleverne.

- Vi bør lære af andre lande, der er meget præcise med at sætte ambitiøse mål og derudover har praktiske prøveformer, der undersøger, om eleverne når målene. Målene skal være centralt fastsat af dygtige lærere, ud fra hvor langt man kan nå med rigtig god undervisning, siger Jørgen Søndergaard.

Han henviser til Tyskland og Canada, hvor man har defineret præcise mål for eleverne og indført test. Samtidig har de hævet ambitionsniveauet for hvert klassetrin. Det har gjort, at eleverne har forbedret sig med et halvt års læring, når de forlader folkeskolen. Derudover er den svageste del af eleverne ifølge Jørgen Søndergaard også blevet bedre.

Regeringen forventes at fremlægge hele udspillet til folkeskolereformen tirsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.