Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Portræt af Mette Gjerskov: En rebel siger igen fra

Socialdemokraternes Mette Gjerskov trodsede tirsdag partilinjen og stemte imod lovforslaget om asylstramninger. Den tidligere minister har sine meningernes mod, som til tider har kostet hende hårde kampe.

Socialdemokratiets udviklingsordfører og tidligere fødevareminister, Mette Gjerskov (S).
Socialdemokratiets udviklingsordfører og tidligere fødevareminister, Mette Gjerskov (S).

Mette Gjerskov (S) går sine egne veje. Mandag meldte den socialdemokratiske udviklingsordfører ud, at hun ikke kunne stå inde for partiets linje på spørgsmålet om asylstramninger. Først og fremmest sagde hun stop på grund af udsigten til mere restriktive familiesammenføringsregler.

Tirsdag gjorde hun alvor af udtalelserne og stemte tillige med to partifæller imod lovforslaget L87 - det lovforslag, regeringen præsenterede i november, og som blev vedtaget med overvejende flertal i Folketinget efter en omfattende debat i salen.

For Mette Gjerskov gælder det tilsyneladende, at man sommetider må tage de tæsk, det giver at sige sin mening og handle ud fra den. Det gjorde hun tirsdag, og det gjorde hun tilbage i 2008 i forbindelse med den såkaldte tørklædesag, hvor Mette Gjerskov var blandt de socialdemokrater, der åbent gik imod S-ledelsens forslag om at forbyde offentligt ansatte at bære tørklæde.

Den agronomuddannede østsjællænder har flere gange i løbet af sin 11 år lange politiske karriere på Christiansborg måttet sande, at en politiker med ben i næsen vanskeligt kan holde sig gode venner med alle.

Drømmejob og tørre tæsk

Der var ingen tvivl hos Mette Gjerskov, da Helle Thorning-Schmidt søndag den 2. oktober 2011 ringede og tilbød hende drømmejobbet som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. En post, hvor hun i knap to år udfyldte rollen som den daværende regerings selverklærede grønne stemme og kom et stort skridt nærmere sin passion og faglige interesse for landbruget.

Stemmer i landbruget vil mene, at Mette Gjerskov trådte lige lovlig langt ind på deres marker, da hun fik indført den omstridte og nu hedengangne randzonelov, der forbød landmændene at dyrke afgrøder tættere end 10 meter fra størstedelen af de danske vandløb.

Rygekabinen

Randzonerne og røren i landbruget er blandt de mest bemærkelsesværdige sager i Gjerskovs tid som politker og minister. En anden og mere prekær sag med Mette Gjerskov i hovedrollen trak overskrifter, mens hun endnu var helt ung som minister.

Det blæste op til en turbulent mediestorm, da det i slutningen af 2011 kom frem, at Mette Gjerskov havde installeret en dyr rygekabine på sit kontor for skatteydernes penge. Hun forklarede sig med, at kontoret lå på fjerde sal, og at der derfor var lang vej ned til gaden for at ryge.

Flere partier i Folketinget kritiserede kabinen, og det endte med, at Mette Gjerskov selv greb til lommerne og betalte de 34.000 kroner, den havde kostet. Da hun ufrivilligt forlod ministerposten i august 2013, røg rygekabinen med Gjerskov hjem til Dyssegården i Gundsømagle, hvor hun bor i dag sammen med tre generationer af familien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.