Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstres kontra, DF's milliarder og Sass, der slår ned på fribyttere

Dagens overblik: Venstre forsøger at komme i front i valgkampen med asyludspil. Socialdemokraterne prøver igen at tiltrække vælgere fra DF, som i dag fremlægger sin økonomiske 2020-plan. Og så er vi blevet lidt klogere på, hvor alle Alternativets vælgere kommer fra. Få overblikket over dages historier her (opdateret kl. 17.37)

Velkommen til politisk morgenpost, dit letlæste overblik over valgkampen, som i dag handler ret så meget om udlændingepolitik.

Venstre har nemlig præsenteret sit bud på en asylreform, der skal fungere som en kontra i valgkampen, hvor det meste indtil nu er gået Thornings vej.

Partileder Lars Løkke Rasmussen (V) varmede op i Jyllands-Posten, hvor han konstaterer, at »tilstrømningen er ude af kontrol«, og at Venstre derfor bl.a. vil gøre det sværere for flygtninge at få permanent opholdstilladelse i Danmark.

Indholdsmæssigt var der ikke meget nyt i udspillet. Venstre vil sætte ydelsen ned for flygtninge fra kontanthjælp til SU-lignende niveau som udgangspunkt, de vil lade en permanent opholdstilladelse afhænge af, at flygtninge har lært dansk og fået et arbejde, og så vil partiet genindføre et optjeningsprincip på børnechecken og folkepensionen, så flygtninge skal have boet i Danmark i en årrække for at få ret til det fulde beløb (ej at forveksle med optjeningsprincippet på børnecheck for EU-borgere, som også har været diskuteret heftigt i Danmark - den slags må man ikke ifølge EU-retten).

Det nye i dag var, at Løkke straks efter valget vil indkalde Folketinget til hastebehandling af forslagene, hvis han vinder valget. Det kan ikke vente til efter sommerferien, hvor antallet af asylansøgere historisk set plejer at tage til, sagde han.

Med udspillet er den politiske bane på udlændingeområdet for alvor kridtet op. Over for V-forslaget om en lavere ydelse står regeringens asylstramning og lovforslag om, at flygtninge skal ud i løntilskudsjob eller praktik i en virksomhed for at kunne få kontanthjælp.

Uden at gå detaljen med de enkelte punkter tog Thorning overraskende godt i mod Venstres udspil

»Nu har Venstre lagt deres bud frem. Det er fint, lad os tage det og diskutere det og finde en god løsning,« lød hendes reaktion. Dog afviste hun at ville sænke ydelsen fra kontanthjælp til noget, der minder om SU:

»Vi skal passe på med at skubbe folk ud i fattigdom.«

Se også pressemødet, hvor V-toppen fremlagde V-udspillet.

 

Emnet prægede også duellen mellem de to statsministerkandidater søndag aften, hvor Thorning svarede igen, at hendes regering har gennemført den første asylstramning i 12 år. Ændringen har været gældende fra oktober og betyder, at f.eks. syrere på flugt fra borgerkrigen - og som ikke betragtes som personligt forfulgte - til en start kun får en midlertidig, etårig opholdstilladelse i Danmark. I den periode kan de ikke få deres familie til landet. Efter det ene år skal asylsagen genbehandles, og er der kommet fred i hjemlandet, skal personen vende tilbage. Er der stadig krig, kan vedkommende blive.

Eksperter sætter spørgsmålstegn ved, om der er tale om så markant et nybrud, som Thorning får det til at lyde som.

»Rent juridisk er ændringen ikke ret voldsom. Men man kan ikke afvise, at den psykologiske effekt kan være voldsom og afholde folk fra at søge om asyl i Danmark. Men hvis man ønsker at sende den form for signaler, vil det formentlig betyde mere at genindføre starthjælpen,« siger Peter Starup, lektor i udlændingeret ved Syddansk Universitet, til Berlingske, der har faktatjekket den del af søndagens debat mellem Løkke og Thorning, som handlede om asyl og udlændinge. Læs gennemgangen her.

Siden 2011 har antallet af asylansøgere i Danmark været stigende - ligesom i resten af EU. Det toppede i sommeren 2014 herhjemme, men faldt efter regeringens udlændingestramning blev meldt ud.

Til gengæld er antallet af asylansøgere stort set det samme i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

Årsagerne er omdiskuterede. Regeringen mener, at tallene viser, at stramningen virker. Venstre mener, at faldet skyldes det faktum, at det f.eks. er sværere for flygtninge at krydse Middelhavet i efterårs- og vinterperioden.

Vil du have overblik over forskellen på regeringens og Venstres politik, så læs denne baggrundshistorie.

Kort nyt
- Venstre vil spare 2,6 mia. kr. på udviklingsbistanden, men det må ifølge partiet ikke gå udover indsatsen i Afrika, nuværende projekter eller arbejdet i Afghanistan. Hvis de tre ting er fredet, så bliver det umuligt at spare så mange penge, konkluderer notat fra Udenrigsministeriet. Læs mere hos Politiken.

- K-formand Søren Pape Poulsens bud på et kontanthjælpsloft udløser en skattelettelse på bare 192 kr. om måneden til alle valgkampes yndlingseksempel, kassemedarbejderen. Læs mere hos Børsen.

- Justitsminister Mette Frederiksen (S) vil skærpe registreringen af hadforbrydelser efter hærværket mod en muslismsk kirkegård. Øgede straffe er hun også klar til at se på. Set i Jyllands-Posten.

- Venstre vil skrive en havnetunnel ind i et borgerligt regeringsgrundlag. Set hos Berlingske.

Ingen højere?
Regeringen siger, at den har 39 mia. kr.

Venstre siger, at de har 59 mia. kr.

Nu siger Dansk Folkeparti, at de har 64 mia. kr.

Kristian Thulesen Dahl spiller nemlig i dag ud med en økonomisk 2020-plan. Ligesom regeringen og Venstre benytter partiet sig af de store tals lov i dansk politik og lægger beløb i de enkelte år sammen til en enorm sum i 2020. På den måde kommer DF frem til, at de vil bruge 64 mia. kr. på velfærd og meget andet.

Pengene kommer fra råderummet på de offentlige budgetter, besparelser på ulandsbistanden, fastfrysning af selskabsskatten og »diverse omlægninger«.

Læs hele regnestykket hos DR.

Altinget.dk har i øvrigt en fin gennemgang af partiernes regnemetoder, som Poul Nyrup (S) kunne have brugt til at love for 100 mia. kr. mere velfærd til danskerne i 1994. Læs mere her.

Dagens annonce
Socialdemokraterne fortsætter øvelsen med at skræmme Dansk Folkepartis vælgere over i rød blok ved at koble Kristian Thulesen Dahl med Lars Løkke, som mange DF-stemmer har det svært med.

Det sker i en annonce bragt i BT, som ifølge en S-kilde bliver læst af mange svingvælgere, der i løbet af valgperioden har forladt Socialdemokraterne til fordel for Dansk Folkeparti.

Annonce bragt i BT den 9. juni 2015.
Annonce bragt i BT den 9. juni 2015.

Hvor kommer Elbæks vælgere fra?
Alternativet står aktuelt til 4 pct. af stemmerne ifølge Berlingske Barometer og ligger dermed lige over de Konservative og lige under de Radikale. Gallup har undersøgt, hvor vælgerne kommer fra.

Læs mere på Politiko.dk.

Kan man så forvente, at Alternativets politiske modstandere vil gå hårdere til det nye parti i takt med, at det vinder frem? Det er mere tvivlsomt, mener Helle Ib, Børsens politiske kommentator.

»Partiet og dets vælgere befinder sig i en parallelverden til den etablerede christiansborgske, og forsøger de magtfulde partiledere at banke de alternative tankegange til jorden med almindelige regneark og velkendte advarsler, er det givet, at Alternativets politikere og vælgere kun vil føle sig bestyrket i tanken om, at der er brug for noget nyt,« skriver hun i avisen i dag.

Dagens citat
»Vi går til valg på noget meget velafgrænset. Jeg skal love for, at der er spændende fribyttere derude med underlige ideer. Men jeg påtager mig rollen at banke det ned hver eneste gang. Så ved man, hvor man har os«.

Henrik Sass Larsen (S), erhvervs- og vækstminister og irettesætter. Det viste sig bl.a., da han som gruppeformand ringede til folketingsmedlem Jan Johansen (S) og råbte den mangeårige værftsarbejder på plads, fordi Jan Johansen havde indrykket en kronik i Politiken om dagpengelempelser.

Set i Jyllands-Posten.

Politisk morgenpost er oprindeligt publiceret kl. 8.44

Den er opdateret kl. 17.37 med reaktioner på Venstres asyludspil.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.