Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thornings store dag - og hvad der blev sagt og skrevet om den

Dagens overblik: Søndag var det 10 år siden, at Helle Thorning-Schmidt blev valgt som S-formand. Politisk morgenpost samler, hvad der var værd at notere sig fra de mange interviews og portrætter - inklusiv spørgsmålet om, hvorvidt vi snart må se den selfie.

Hun var over alt.

Søndag var det 10 år siden, at Helle Thorning-Schmidt (S) slog Frank Jensen og blev valgt som ny formand for Socialdemokraterne, og det viste sig i den grad i spalter og sendeflader.

Politisk morgenpost læste hele molevitten og samler herunder, hvad vi noterede os undervejs.

Må vi se den selfie?
I Jyllands-Posten blev det tydeligt teget op, hvordan Socialdemokratgerne og de Radikale går til valg på vidt forskellige temaer. Hvor Morten Østergaard i en »alliance med virkeligheden« ønsker at øge arbejdsudbuddet, hæve pensionsalderen og adressere de stigende offentlige underskud efter 2020, så siger Thorning: Ro på.

»Jeg vil godt advare mod at overdramatisere tingene. Vi skal overholde vores budgetter og lade være med at bruge for mange penge. Og så løser man en stor del af udfordringen,« lød det i avisen fra S-formanden, der ikke håber, at valgkampen udelukkende kommer til at handle om arbejdsudbudsreformer.

»For det er ikke det vigtigste«.

De udtalelser afspejler lidt af et kursskifte fra Thorning, der brugte de første år som statsminister på at snakke om arbejdsudbud, arbejdsudbud og arbejdsudbud. Til stor undren for fagbevægelse og lønmodtagere, der ikke forstod, hvorfor flere skulle arbejde, når der var så mange arbejdsløse. Skismaet viste sig tydeligst, da S-formanden i julen 2013 fastslog, at reformkursen ville fortsætte på den anden side af nytår.

»Hvis vi ikke har nok arbejdskraft på den anden side af krisen, risikerer vi jo, at de gode tider flader ud alt for hurtigt,« argumenterede hun dengang i Jyllands-Posten, hvor daværende 3F-formand Poul Erik Skov Christensen svarede igen:

»Jeg er lidt i tvivl om, hvilken planet fru Thorning færdes på.«

S-toppen har for længst erkendt, at man i begyndelsen i valgperioden lagde for hårdt tryk på arbejdsudbuddet, mens Venstre løb med dagsordenen om arbejdspladser, arbejdspladser og arbejdspladser. Thornings tonalitetsskifte skal ses i den sammenhæng.

I øvrigt og i en helt anden kategori: Jyllands-Posten konfronterede i weekenden også statsministeren med et af de spørgsmål, som mange måske brænder inde med.

Må vi se den selfie?
»Nej. Nu har jeg holdt den for mig selv al den tid.«

Hvornår så?
»Måske aldrig.«

Historisk godt
Nævnt blev ikke udfaldet fra Poul Erik Skov Christensen, da Ugebrevet A4 interviewede Thorning om Socialdemokraternes forhold til fagbevægelsen.

»Jeg synes egentlig, at hvis man sammenligner min formandstid med tidligere formænds, er det et historisk godt forhold, vi har til fagbevægelsen.«

Must read
Det bedste portræt af jubilaren blev uden tvivl forfattet af Elisabeth Svane, politisk redaktør på Fyens Stiftstidende. Hvis du kun skal læse et indslag om S-formanden, så lad det være dette.

»10 år med Helle Thorning-Schmidt har været 10 års læring for åbent tæppe, som en af hendes partifæller siger. Fra de første, spæde optrædender i folketingssalen, hvor hun talte om polske hindbær, der gjorde folk syge og derfor fik øgenavnet Hindbær-Helle af Lars Løkke Rasmussen (V), til sidste sommer at være så tæt på en EU-toppost, som man kan komme uden at få den. Fra pressemøder, hvor hun enten gentog sig selv eller ikke havde styr på fakta og derfor måtte korrigere sig selv bagefter, til Folketingets spørgetime i dag, hvor hun er iskold over for beskyldninger om ikke at svare på spørgmålene. Og mere ligner en, der mener, at folk bare kan spørge om det, hun svarer på.«

SF fik skylden
Adspurgt hvorfor regeringen kom så kaotisk fra start, pegede Thorning på SF. Også på DRs spørgsmål om, hvad der dog skete forud for det berømte der-kommer-en-god-løsning-i-morgen-pressemøde om betalingsringen.

»Det er ikke så nemt at droppe ting, når man har et regeringssamarbejde, og så havde jeg lovet Villy Søvndal på det her tidspunkt, at de skulle have tid til lige at få det bearbejdet på plads i deres parti. Det var derfor, jeg sagde ok, så tager vi et pressemøde,« svarede statsministeren:

»Det skulle vi nok ikke have gjort. Vi skulle bare være gået ud med det.«

Valgløfter bliver mere præcise
Mens mange portrætter og interview kiggede tilbage på de 10 år, så Berlingske fremad og spurgte, hvad Socialdemokraterne egentlig går til valg på. Thorning fremhævede, at regeringen vil bruge tre mia. kr. mere i den offentlige sektor de kommende år.

»Nu er vi altså ikke i valgkamp, så man må se, når vi kommer tættere på, om det bliver mere præcist end det, jeg siger nu,« lød det fra S-formanden.

Den forkerte vej
Professor Rune Stubager gjorde i Information status på tiåret målt på Socialdemokraternes valgresultater.

»Man kan ikke sige, at det er Thornings skyld, at Socialdemokraterne har lidt det store vælgertab, men hun har i hvert fald ikke været i stand til at genvinde det tabte. Tværtimod. I virkeligheden er der ikke sket særlig meget med Socialdemokraternes tilslutning. Og det, der er sket, er gået den forkerte vej,« sagde valgforskeren.

Det store dræn
Politiken ville gerne vide, hvordan det kan være, at Socialdemokraterne med hende i spidsen er blevet en smule mindre, hver gang der er valg.

»Det store dræn fra os kom jo, før jeg blev partiformand. I den tid, jeg har været formand, har vi ligget på 24-25 procent. Og det håber vi, at vi kan gentage. Vi håber også, at der kommer flere med. Men der er ikke noget nyt i, at de store, gamle institutioner skal kæmpe mere for tilslutningen. Det gælder alt lige fra Danmarks Radio til de store, gamle morgenaviser og de store, gamle partier,« svarede Thorning.

Ses på midten
Børsens politiske kommentator, Helle Ib, beskriver, hvordan Thorning grundlagde sit formandsskab på et løfte om at placere partiet på midten af dansk politik. Med S-SF-alliancen trak hun til venstre. Nu er hun tilbage.

»I dag er status, at Socialdemokraterne i regeringsarbejdet i høj grad har ført politik med udgangspunkt i midten. Politikken er ikke synderligt venstreorienteret, og det skyldes ikke alene de Radikales dominans i regeringsgrundlaget,« skriver hun.

Flertalsreglen
Bænket over for TV2s politiske redaktør afviste Thorning den gentagne løftebrudskritik. Denne regering er ikke værre end så mange andre, lød budskabet.

»Det er sådan i Danmark, at ethvert parti går til valg på noget, de vil gennemføre. Men der er også den begrænsning, at man kun kan gennemføre det, hvis man har et flertal til det. Det ved alle jo. Og der synes jeg, at det har været lidt spøjst, at det har været os, der skulle være løftebrydere, når det er en regel, der gælder for alle partier,« sagde statsministeren.

Godnat
BT spurgte Thorning om de lange, natlige forhandlinger, som politikere ofte benytter sig af for at gøre deres modstander mør og få den sidste afgørende indrømmelse.

»Margrethe Vestager var bedre til ikke at gå i seng, end jeg var. Men kan jeg godt klare en hel nats forhandlinger,« sagde hun.

Bossen
Hos Ekstra Bladet havde Hans Engell fået tjansen med at portrættere Thorning. Han noterede sig, at S-formanden står styrket, efter Margrethe Vestager (R) forlod regeringen.

»Ingen er i tvivl om, hvem der er boss. Men hvad vil Thorning egentlig med sit politiske projekt? Hvad vil hun huskes for - ud over at der er orden i pengesagerne, og hun er god til de bonede gulve i den store verden«.

Dagens nyheder
-
Lønmodtagerorganisationerne LO og FTF lancerer stor kampagne i dag, som er renset for socialdemokrater og partipolitik. »Uanset farven på den kommende regering så er der her så massive og konstruktive ønsker, at vi som lønmodtagere gerne vil samarbejde med den til enhver tid siddende regering,« siger LO-formand Harald Børsting til Berlingske.

- De Konservative oplister tre ultimative krav for, at de vil gå i regering: Den offentlige sektor må ikke vokse, skatte skal ned, og borgernes retsstilling over for f.eks. Skat skal styrkes. Læs mere her.

Opdateret kl. 08.54

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.