Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjbergs kronprinsesse-potentiale, slaget om politikernes pension og en blå kamp om et S-forslag

Dagens overblik: Flere partier vil gå længere end Vederlagskommissionen i forringelsen af politikerens pension. På dagsordenen står også Støjbergs chancer for at efterfølge Løkke, konsekvenserne af statslige udflytninger samt et væld af reaktioner på et flygtningeforslag fra Sass Larsen.

Godmorgen,

Det er mandag. Vi tager hul på en ny uge. Og morgenposten klæder dig som sædvanlig på til dagen i dansk politik.

Den kommer utvivlsomt til at handle om politikerlønninger og pensionsordninger, for kl. 11 præsenterer den såkaldte Vederlagskommission sine anbefalinger.

Et centralt element er de, jævnligt kritiserede, pensionsvilkår for politikerne - men flere partier ønsker at gå endnu længere end kommissionen, skriver Berlingske.

Ifølge avisen vil anbefalingerne betyde pensionsforringelser for kommende generationer af politikerne, mens flere partier er klar til at lave ændringer, der kommer til at gælde for Folketingets nuværende folkevalgte.

»Vi vil gerne støtte alt, der trækker i retning af, at folketingspolitikere behandles som resten af borgerne i Danmark. Og de ændrede pensionsvilkår bør absolut gælde for de politikere, der sidder i Folketinget nu. Jeg kan ikke se nogen grund til, at man ikke tager fat på det med det samme,« siger gruppeformand Peter Skaarup til avisen.

Berlingske erfarer desuden, at kommissionen lægger op til at flytte politikere væk fra de nuværende tjenestemandsvilkår over til almindelige pensionsvilkår, men altså ikke peger på, at pensionsalderen skal ændres.

Til Ritzau siger DFs Peter Skaarup nu, at hvis ikke Vederlagskommissionen vil lade politikernes pensionsregler følge befolkningens, så vil partiet selv stille det som forslag.

Kronprinsesse af Venstre?

Inger Støjberg har fået føjet sit navn til listen af potentielle arvtagere efter Lars Løkke Rasmussen til Venstres trone. Det skriver BT, der har talt med en række anonyme kilder i partiet.

»Hun er blevet et formandsemne. Hun har det, der skal til. Hun gør det godt, og hun har stor opbakning i store dele af Venstre. Både i folketingsgruppen og ude i landet,« siger en minister til avisen.

I lørdags bragte Berlingske vælgernes »karakterbog« til regeringen, udarbejdet af Gallup, og her lå Inger Støjberg på en 2. plads, efter justitsminister Søren Pind. Og ved juletid blev udlændinge- og integrationsministeren kåret som den mest toneangivende meningsdanner i 2015.

Politisk kommentator på Radio24syv og kender af Venstre, Jarl Cordua, vurderer imidlertid, at Støjberg på nuværende tidspunkt endnu ikke er i spil som Løkkes efterfølger:

»Ingers job er at holde fronten mod Dansk Folkeparti, men de synspunkter, hun forfægter, er upopulære nogle steder i Venstre. Hun har en chance, hvis hun på et senere tidspunkt kan komme væk fra flygtningebashing, lave alliancer med folk som Søren Pind og Troels Lund Poulsen og samle den gamle Løkke-fløj omkring sig,« siger han til BT. Artiklen er set på print, men i øjeblikket ikke online.

Øverst på vælgernes dagsorden

Vi forlader Støjberg, men bliver ved hendes ministerområde. For flygtninge- og indvandrerpolitikken er det område, der optager danskerne allermest. Det viser en Gallup undersøgelse, lavet for Berlingske.

Her svarer 70 pct. af vælgerne, at flygtninge- og indvandrerpolitikken »er den vigtigste opgave at løse«. Og der er langt ned til det næstvigtigste emne, sundhedspolitikken, der bliver nævnt af 38 pct. af de adspurgte, og dernæst beskæftigelsespolitikken med 29 pct. (morgenposten fortsætter under grafikken).

Vælgernes fokus får partierne til at forsøge at profilere sig på området, vurderer Anders Frandsen, tidligere rådgiver for konservative ministre og nu public affairs direktør hos Rud Pedersen:

»Derfor ser vi stort set alle partier komme med udspil til, hvordan situationen skal håndteres. Og diskussionen får endda nogle partier, Socialdemokratiet og Venstre eksempelvis, til at rykke sig længere til højre end tidligere, mens de Radikale taler om åbenhed og at se udlændinge som en ressource,« siger han til Berlingske. Hele historien her.

Borgerlige bakker op om Sass

Et parti, der netop er blevet beskyldt for at have rykket sig til højre i udlændingedebatten, er Socialdemokraterne - og der blev skrevet et nyt kapitel på den diskussion, da partiets centrale figur, gruppeformand Henrik Sass Larsen i søndags på forsiden af Jyllands-Posten argumenterede for, at EUs ydre grænse må lukkes, og at der i stedet skal skabes asyllejre til flygtningene i nærområderne.

Reaktionerne har været talrige.

Vi starter med ministeren: Inger Støjberg kaldte det søndag i Jyllands-Posten for »et slag i luften« i et forsøg på at markere sig.

Dansk Flygtningehjælp og Amnesty har afvist forslaget og kaldt det urealistisk.

Hos Socialdemokraterne selv er reaktionerne sparsomme. En håndfuld, herunder tidligere minister Mette Gjerskov, der for nylig har truet med at stemme imod partilinjen og ikke stemme for næste runde udlændingestramninger, henviser alene til, at forslaget ikke har været diskuteret i partigruppen endnu. Jyllands-Posten har den historie.

Men hvad med den borgerlige lejr - og her bliver det sjovt. For Sass-forslaget får sådan set opbakning fra både Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance, der dog hver og én påpeger, at det er deres gamle forslag, som Socialdemokraterne nu har overtaget.

og så Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen:

»Store dele af vores forslag for lidt over et år siden svarede én til én med det forslag, som nu kommer fra Henrik Sass,« siger han til Jyllands-Posten, hvor han samtidig vurderer, at der er ved at ske et kursskifte, som »vil sætte Venstre under massivt pres«.

Departementschef advarede om udflytning

Politiken fortsætter sit fokus på regeringens planer om at udflytte statslige arbejdspladser, og i dag kan avisen via en aktindsigt afsløre interne mails mellem to departementschefer, hvor der advares mod konsekvenserne af udflytning af Natur- og Erhvervsstyrelsen.

Styrelsen er ansvarlig for behandling og udbetaling af EUs landbrugsstøtte til danske landmænd, men det kan komme til at lide, når styrelsen flyttes til Sønderjylland.

For udflytningen »vil med stor sikkerhed føre til længere sagsbehandlingstid, så styrelsen ikke kan nå sine udbetalingsmål«, hvilket kan »ramme landmændene hårdt på likviditeten«, lyder det fra Miljø- og Fødevareministeriets departementschef til kollegaen i Finansminiseriet, skriver Politiken.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) afviser dog over for TV2 News at ændre på udflytningsplanerne:

»Vi vurderer de mange bidrag, der er kommet fra de enkelte ministerier, hvor nogle gør opmærksomme på udfordringer, men vi står fast på at flytte 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden ud i landet, og jeg tror altså også, det kan lade sig at gøre at udbetale landbrugsstøtte, når vi flytter Natur- og Erhvervsstyrelsen til Sønderborg,« siger ministeren.

Frikadeller på dagsordenen

Vi flytter også blikket fra hovedstaden og ud i landet, for i Randers skal lokalpolitikerne i dag vælge side i den ømtålelige frikadellekrig. 

Byrådet skal nemlig stemme ja eller nej til et forslag, fremsat af Dansk Folkepartis Frank Nørgaard om, at kræve, at kommunens dagsinstitutioner serverer svinekød. Det skriver TV2 Østjylland.

»I flere kommuner er der problemer med danske familier, som skal indlægge sig normer, der siger, at institutionen ikke serverer svinekød," siger DF-politikeren til TV2 Østjylland.

En af modstanderne er Bjarne Overmark fra den lokale Beboerlisten:

»Jeg bryder mig ikke om forslaget, og synes det er langt ude. Jeg har fuld tiltro til, at forældrebestyrelserne sagtens selv kan styre det,« siger han, også til TV2 Østjylland.

Dagens Debat I:

»Jo mere, man bekymrer sig for klimaet, des mere burde man være oprørt over, hvor lidt Paris gør. Og jo mere burde man se i øjnene, at de nuværende politikker simpelthen ikke fungerer. Så i stedet for lidt sørgeligt at skyde budbringerne, skulle man se sig om efter bedre løsninger.«

Bjørn Lomborg skriver i Jyllands-Posten i dag, at COP-21 aftalen fra Paris kun leverer 1 pct. af den CO2-reduktion, kloden har brug for, mens 99 pct. udskydes til efter 2030. Hele debatindlægget her (kræver Premium).

Dagens Debat II

»Selv om man i andres øjne først er blevet integreret, er der så nogen garanti for, at man bliver ved med at være det? Jeg er i tvivl. På mange parametre fremstår jeg velintegreret. Jeg taler dansk, og jeg har et arbejde. Men alligevel føler jeg, at jeg altid er i risikozonen for at blive uintegreret igen. Hvis jeg mister mit arbejde og kommer på dagpenge og ikke føler mig som en ' nyttig' borger, så er jeg vel ikke integreret længere? Eller hvis jeg får en krise i morgen og ikke kan være så social som nu.«

Socialrådgiver og cand.soc. Shadman Salih stiller i dagens Information spørgsmål ved, hvad det egentlig betyder at være integreret. Læs med her (kræver abonnement).

Tre gode fra weekenden:

1: Afskedssalut fra Thorning. I et interview med Politiken beklager tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, at der er alt for meget fokus på køn i dansk politik, og at hun som kvindelig politiker har måttet stå model til kommentarer om høje hæle, hår og tasker.

Men hun sender også en bredside til sine politiske kolleger for en for hård tone og nedsættende tale om dem selv.

»Politik er blevet et meget hårdt sted at være. Jeg synes også, at politikerne bidrager for meget til det. Vi er meget hårde ved hinanden, og mange gange synes jeg, at vi taler os selv ned som danske politikere. Vi glemmer måske nogle gange at sige til hinanden - men også at minde befolkningen om - at vi i Danmark har nogle af de mindst korrupte og mest dedikerede politikere overhovedet.«

Læs hele interviewet her (kræver abonnement).

2: Sass Larsen og udlændingepolitikken. Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen tager i et interview med Jyllands-Posten tilbage til ghettoområdet Taastrupgård, hvor han voksede op, og snakker ikke kun om det konkrete forslag om at sende flygtninge til asyllejre, men også mere bredt om det integrationsudfordringer og behovet for at begrænse ikke-vestlig indvandring.

»Jeg er kommet frem til, at jeg ikke er villig til at bringe det danske velfærdssamfund som offer for at få flest mulige folk herop. Jeg prioriterer danskerne og danskernes velfærd og velstand højere, end jeg prioriterer flygtningene. Man er ude i en ret selvudslettende form for solidaritet, hvis man bare i en uendelighed vil dele ud,« siger han til Jyllands-Posten. Hele interviewet her (kræver Premium).

3: »Den gyldne svingdør« under lup. Berlingske Business stiller spørgsmålstegn ved, om der er et problem, når politikere som Bjarne Corydon, Karen Hækkerup og Gitte Lillelund Bech skifter jobbet som folkevalgt ud med en løncheck fra en lobbyvirksomhed.

»Når du som politiker skifter til tidligere samarbejdspartnere, vil der altid være en risiko og en mistanke om, at du så at sige har betalt for din nye ansættelse. Der er lande, som er næsten lige så lidt korrupte som Danmark, der har regler om afkølingsperioder. Der er bestemt også en risiko for korruption i Danmark,« siger Knut Gotfredsen, der er bestyrelsesformand i Transparency Denmark, der arbejder med at bekæmpe korruption. Hele artiklen her.

 

Det sker i dag:

Kl. 11: Vederlagskommissionen præsenterer sine anbefalinger.

EUs udenrigsministre mødes i dag i Bruxelles for blandt andet at drøfte Syrien, Irak og Ukraine. Udenrigsminister Kristian Jensen skal også nå et morgenmadsmøde om Makedonien, en frokostdiskussion med den jordanske udenrigsminister og forberedelse til det forestående EU-topmøde.

I Strasbourg er der plenarsamling i Europa-Parlamentet, og ifølge Altinget.dk vil Danmarks flygtningepolitik, herunder det kontroversielle »smykkeforslag«, muligvis blive debatteret i parlamentet mandag aften. En række af de europæiske parlamentarikere har bedt om at få sat emnet på dagsordenen.

 

Politisk morgenpost skrives løbende. Seneste opdatering kl. 9.00.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.