Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Søren Pape undrer sig højlydt over slettede mails: »Det ser en smule mærkeligt ud«

Dagens overblik: Justitsministeren er forundret over slettede mails hos politiet. Regeringen og DF gør klar til massivt sparekrav til DR. Og så retter Mette Frederiksen blikket mod nord. Du får hele dit politiske overblik her.

Godmorgen og velkommen til en ny omgang politisk morgenpost og dit overblik over dagens historier om dansk politik.

Inden vi når til justitsminister Søren Pape Poulsens (K) undren fra overskriften, begynder vi med en historie, som Børsen i dag bringer på sin forside.

Avisen skriver, at Trekløverregeringen og Dansk Folkeparti forud for de afgørende forhandlinger om DRs fremtidige størrelse er på vej med et massivt krav om besparelser.

Ifølge avisens oplysninger, der stammer fra »flere kilder med kendskab til forløbet« lægger regeringen op til at beskære DR med mellem 16 og 18 procent, svarende til en besparelse på mellem 592 millioner kroner og 666 millioner kroner.

Finansordfører for DF René Christensen siger til avisen:

»Regeringen lagde ud med 12,5 procent, og vi lagde ud med 25 procent. Med de to udspil, der er kommet, er vi naturligvis nødt til at finde et kompromis. Men de 12,5 procent er slet ikke en diskussion mere, det ved regeringen også godt.«

DF-ordføreren vil ikke endnu tage stilling til, om partiet kan leve med de 16 og 18 procent, som regeringen vil spille ud med, når parterne mødes.

Der er i øvrigt bred politisk enighed om, at licenssystemet skal afskaffes, og at DR fremover skal finansieres via skatten på finansloven, men Børsen skriver, at det fortsat er uklart, præcis hvordan omlægningen fra licens til finanslov skal foregå.

Kulturminister Mette Bock (LA), finansminister Kristian Jensen (V), generaldirektør i DR Maria Rørbye Rønn og DRs bestyrelsesformand, Michael Christiansen, har ikke ønsket at kommentere historien.

Du kan læse det hele hos Børsen her (kræver abonnement).

Papes undren

Vi bliver ved DR, men nu skal det handle om en markant historie, som netop DR i går eftermiddag kunne løfte sløret for.

Her kom det frem, at de øverste chefer i Københavns Politi kan være sluppet for let, da de sidste år undgik at blive draget til ansvar for den ulovlige ordre om at stoppe fredelige demonstranter i forbindelse med det kinesiske præsidentbesøg i 2012.

Dokumenter, som P1 Orientering har fået aktindsigt i, viser, at topledelsen hos politiet fik slettet deres mailkonti – allerede før Tibet-kommissionen overhovedet kom i gang med at undersøge, hvor ordren kom fra.

Tibet-kommissionens formand, landsdommer Tuk Bagger, bekræfter historien over for radioprogrammet:

»Vores konklusion gik jo på, at der var et muligt disciplinært ansvar for nogle medarbejdere, som ikke indgik i ledelsen. Og vi har jo så prøvet at eftersøge og undersøge, om der kunne være noget højere oppe,« siger Tuk Bagger og uddyber:

»Når så deres mail-korrespondance ikke er der, så kan vi jo altså ikke se ’hvad har været deres rolle i det her?’, ’hvad har været deres andel af det, der er foregået?’«

De nye oplysninger sår tvivl om Tibet-kommissionens klare frifindelse af den øverste ledelse, mener professor i forfatningsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet.

»Mange af os har jo haft svært ved at forstå, at det skulle være en idé, der er fostret nede på et eller andet mellemlederniveau i politiet, og har derfor ledt efter et spor opad i systemet. Og det spor kan jo være svært at forfølge, når alle disse mails er blevet slettet,« siger han til P1 Orientering.

Det har ikke været muligt for DR at interviewe Søren Pape Poulsen, men han forklarer i et skriftligt svar, at Justitsministeriet nu vil se nærmere på området:

»Der kan sikkert være forskellige årsager til, at myndighederne i dag ikke har ensartet praksis på området, men jeg synes, det ser en smule mærkeligt ud,« siger han.

Du kan læse hele den opsigtsvækkende historie hos DR her.

DR har desuden talt med en stribe politikere, som siger, at reglerne bør ændres, så myndigheder skal gemme gamle mails.

»Jeg er rystet over, at det først kommer frem nu,« siger de Radikales retsordfører, Zenia Stampe, om historien.

»Det her må simpelthen ikke ske igen,« siger Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund.

Alternativets Uffe Elbæk skrev på Twitter:

»Gør de ikke det, straffer vi dem«

Vi skal videre til Jyllands-Posten, som skriver, at de afviste asylsøgere og kriminelle udviste på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland i stor stil overtræder deres meldepligt.

Siden oprettelsen af centret for to år siden er der registreret 10.057 overtrædelser, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til avisen.

Udlændingene er ikke frihedsberøvede, men er pålagt at bo på centret og melde sig imellem tre og syv gange om ugen.

Til avisen forklarer to forsvarsadvokater, at de ikke mener, at bøder og fængsel vil få flere til at overholde deres pligt til at bo og melde sig på udrejsecentret.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) bruger dog gerne ressourcer på at retsforfølge udlændingene, siger hun til avisen.

»De har intet at gøre i Danmark, men indtil vi kan få dem sendt ud, bliver vi nødt til at have hånd i hanke med, hvor de opholder sig, nemlig på Kærshovedgård. Gør de ikke det, straffer vi dem og sætter dem i fængsel,« siger ministeren.

Hele historien hos Jyllands-Posten her. Avisen har også en længere baggrund om samme emne, som abonnenter kan læse her.

Solidarisk ordning

Vi skal en tur forbi Berlingske, som skriver, at flere tusinde beboere risikerer at kigge langt efter renovering af deres almene boliger som følge af regeringens ghettoplan.

Kort fortalt:

Regeringen lægger med planen op til at øremærke 12 milliarder kroner til omdannelse og nedrivning af ghettoer.

Milliarderne skal tages fra Landsbyggefondens pulje på 21 milliarder kroner, som alle landets almene boligselskaber kan søge støtte hos, når lejligheder skal renoveres.

Fonden risikerer således kun at have omkring ni milliarder kroner tilbage i puljen til renovering af resten af landets almene boligområder.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olsen (LA) skriver i en e-mail, at Landsbyggefonden aldrig har været tænkt som en vedligeholdelseskonto for den enkelte boligforening.

»Landsbyggefondens støtteordninger har grundlæggende til formål at hjælpe boligafdelinger, der er nødlidende. Ordningen er en solidarisk ordning, hvor de stærke boligafdelinger sikrer de svage boligafdelinger,« skriver Ole Birk Olsen.

Berlingske ville gerne have spurgt ministeren om, hvilke renoveringsprojekter, han mener, kan udskydes. Men ministeren har ikke ønsket at stille op til interview.

Historien kan du til gengæld læse i sin helhed hos Berlingske her.

Her er 3 nyheder i kort form, du også bør kende til

1: Som en del af terrorbekæmpelsen skal teleselskaberne gemme store mængder teledata om danskerne.

Disse såkaldte logningsregler er ulovlige og skal revideres, men nu udskyder regeringen for syvende gang revisionen, skriver Information.

Institut for Menneskerettigheder skærper kritikken og kræver logningen afskaffet:

»Uanset hvor længe justitsministeren venter, så kommer EU-Kommissionen ikke til at omgøre EU-Domstolens dom. Generel logning er et afsluttet kapitel, og det er på tide, at vi efterlever EU-Domstolens dom og ophæver de danske logningsregler,« siger Anja Møller Pedersen fra Institut for Menneskerettigheder til avisen.

Hele historien hos Information her.

2: Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kommer ved næste folketingsvalg til at stå på stemmesedlen for vælgerne i Nordjylland.

Hun vender dermed hjem til sin barndomsby, Aalborg, da hun skifter sin valgkreds i Ballerup ud med den i Aalborg Øst.

Det skrev Frederiksen i går på Facebook.

»Selvom meget er forandret, er det i Aalborg og Nordjylland, jeg føler mig hjemme,« forklarede S-formanden.

Læs mere på Facebook her.

3: Selv om ny forskning viser, at det kan have markante langsigtede konsekvenser for de børn, der oplever fattigdom i bare et enkelt år, mener de Konservatives beskæftigelsesordfører, Rasmus Jarlov, stadig, at det var helt rigtigt at indføre kontanthjælpsloftet.

Det fortæller han til Information.

»Vores hovedbegrundelse for at lave kontanthjælpsloftet var ikke beskæftigelseseffekten, men at vi simpelthen synes, det er moralsk forkert, at folk, der arbejder, ikke får en betydelig gevinst ud af det i forhold til at være på kontanthjælp,« siger han til avisen.

Læs mere her.

Dagens citat

SOSU-assistenter skal have mere i løn, mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), hos BT.

Netop lønniveauet er et omdrejningspunkt i forhandlingerne om offentligt ansattes løn, der kan ende med en storkonflikt.

»Selv om der er overenskomstforhandlinger, er det vel ikke forbudt at have en holdning. Og jeg mener stadig det samme, som jeg tidligere har sagt: At SOSUerne fortjener mere respekt og mere i løn,« siger Pia Kjærsgaard til BT.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har blandet sig ved at opfordre de offentlige arbejdsgivere til at komme lønmodtagerne, især lærerne, i møde?, spørger avisen.

»Det vil jeg slet ikke gå ind i. I øjeblikket er der en overenskomstsituation, og det vil jeg ikke blande mig i. Men jeg mener selvfølgelig stadig det samme, som jeg gjorde for et år siden.Og det ville da være lodret forkert at mene noget andet, bare fordi vi er midt i en overenskomstsituation,« siger Kjærsgaard.

Mere om det her.

Dagens debat

Hans Skifter Andersen, adjungeret professor, mener i en kronik hos Jyllands-Posten, at vi med regeringens ghettoplan ser »et skred i de danske værdier«.

Kronikøren har i mere end 20 år forsket i udsatte boligområder, indvandreres bosætning og integration og skriver:

»Med ghettoplanen har regeringen skrevet et nyt kapitel i afviklingen af danske værdier om ligeværdighed, ligestilling og ligebehandling for alle borgere i landet. Nu er man per definition en dårlig dansker, som kan underlægges særlige regler, hvis man tilhører et mindretal og bor et bestemt sted. Mens vi før i tiden tog skarpt afstand fra lande, hvor regeringer brugte hetz mod mindretal som middel til politisk magt, så er vi nu selv blevet et sådant land.«

Hele kronikken her.

Der sker i dag

Syv ministre mødes med Disruptionrådet i Holbæk
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er en af de syv ministre, der deltager i Disruptionrådets møde i dag i Holbæk. Mødet begyndte i går. De to dage vil rådet have fokus på fremtidens kompetencer, frihandel og forbrugernes data. På mødet deltager også udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), finansminister Kristian Jensen (V), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA).

13:00 Møde i salen
En stribe lovforslag bliver behandlet på dagens møde, heriblandt et lovforslag om forsvarets bistand til politiet, beskyttelse af vidner og udenrigstjenesten. Desuden er der et forslag fra blandt andre Claus Kvist Hansen (DF) om stop for økonomisk støtte til det palæstinensiske selvstyre.

14:45 Åbent samråd om salg af tobaksvarer under disken
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er kaldt i samråd om indførelse af salg af tobaksvarer under disken. Ministeren skal blandt andet svare på, hvorfor regeringen er imod at lovgive om »tobak under disken«, som det hedder, når både Norge, Island, Finland, Storbritannien og Irland allerede har lavet denne type tiltag.

15:00 Åbent samråd om mangel på folkeskolelærere
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er i dag kaldt i samråd om mangel på folkeskolelærere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.