Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Politisk kommentator langer ud efter S-politiker: »Lad nu være med at spille dum«

Dagens overblik: Politisk kommentator og Venstre-vælger er havnet i Twitter-disput med S-politiker. Mattias Tesfaye er på ghettokrigsstien over for Løkke. Og så vil en gruppe eksperter luge ud på universiteterne. Du får hele dit politiske overblik her.

God-mandag-morgen og velkommen til ugens første omgang politisk morgenpost.

Selv på en lidt gråtrist førsteugedag er der rigeligt med både politiske historier og debatindlæg at dykke ned i, så vi springer fluks ud i det.

Inden vi når til historien bag overskriften, lægger vi fra land hos Ekstra Bladet, hvor Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, er på ghettokrigsstien.

Tesfaye mener, at regeringen snød danskerne på vægten, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og syv andre ministre forrige uge lancerede VLAK-regeringens ghettoudspil med titlen »Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030«. Tidligere samme dag stemte regeringen nemlig for 2,2 millioner kroner mere i tilskud til 23 muslimske friskoler, skriver Ekstra Bladet.

Det får Socialdemokratiet til at lange ud efter statsministeren i opgøret med parallelsamfund.

»Løkke fører danskerne bag lyset,« siger Tesfaye til avisen og uddyber:

»Han holder pressemøde i Mjølnerparken og bilder danskerne ind, at han vil tage et opgør med parallelsamfund. Men få timer før har de sendt endnu flere penge i retning af de muslimske friskoler. Det var absurd,« siger han.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, der har fået æren af at svare på kritikken, giver ikke meget for Socialdemokratiets kritik.

»Det undrer mig, at Socialdemokratiet ikke kan se, at der findes muslimske børn med særlige behov, som kunne få gavn af at gå på en anden type skole end en folkeskole. Det var det, som pengene er øremærket til. Det er jo nok derfor, at alle andre røde partier end Socialdemokratiet stemte for lovforslaget om flere penge til friskoler,« siger hun til Ekstra Bladet.

Er det slet ikke et problem, når der er muslimske friskoler med en andel af elever med udenlandsk herkomst på 80 og 90 procent?, spørger avisen.

»Jo, det kan jeg sagtens se problemet i, og med udspillet om parallelsamfund arbejder vi også på at få børnene spredt noget mere. Men Socialdemokratiet blander tingene sammen,« lyder svaret.

Historien er ikke på nettet endnu, men kan findes hos Ekstra Bladet.

»Nej det kan jeg ikke«

Vi springer videre til Berlingske, hvor en ekspertgruppe vil luge ud på universiteterne.

Skoven af uddannelser på landets universiteter er nemlig blevet for vildtvoksende og bør beskæres.

Sådan lyder billedligt talt anbefalingen fra regeringens særlige universitetsudvalg, der efter knap et års arbejde mandag præsenterer sine konklusioner.

Udvalget med repræsentanter fra blandt andet universiteterne, erhvervslivet og ministerier er blevet bedt om at komme med forslag til, hvordan man skaber bedre universitetsuddannelser. Blandt de centrale anbefalinger er, at der foretages »et tværgående efter­syn« og en udrensning i antallet af uddannelser.

»Ambitionen er, at der sker en forenkling til gavn for studerende og aftagere, og at det samtidig understøtter en effektiv ressourceudnyttelse på universiteterne,« hedder det i anbefalingen, som Berlingske har fået indsigt i.

Danske Studerendes Fællesråd er langtfra begejstret, og forkvinde Sana Mahin Doost frygter, at øvelsen dækker over besparelser på universiteterne.

»Det her ligner for mig en spareøvelse, og det bekymrer mig meget,« siger hun til avisen.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) sidder ikke med i udvalget, men adspurgt om anbefalingen erklærer han sig enig i, at »det nok er tid til en oprydning«.

Kan du forstå, hvis de studerende frygter, at der er tale om en spareøvelse?, spørger Berlingske.

»Nej det kan jeg ikke, for det er det ikke. Og det tror jeg sandelig heller ikke, det bredt sammensatte universitetsudvalg har tænkt i. Det ville overraske mig.«

Læs hele historien her.

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, ser i en analyse nærmere på både historien og Søren Pind. Analysen finder du her.

»Det klæder dig ikke, Benny«

Politisk kommentator og Venstre-vælger Jarl Cordua har på det seneste vakt opsigt med en markant kritik af Venstre, der ifølge Cordua har udviklet sig til et parti, som kun gavner jyderne og intet har at tilbyde hovedstadens vælgere.

Den kritik har Sønderjylland-patriot og Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, bemærket. Og det fik ham søndag til at spekulere lidt på både Facebook og Twitter.

»Der er noget, jeg har funderet over. Hvem kæmper den politiske kommentator Jarl Cordua i virkeligheden for? Er hans kritik af egne borgerlig venner blot et uselvisk københavneropgør blandt Venstre-folk, eller er det i virkeligheden et forsøg på forhindre at hans egen arbejdsplads – Radio24syv – flytter til Jylland?,« skrev han og uddybede:

»Hvordan kan jeg dog finde på at stille sådan et spørgsmål, kan du spørge? Først og fremmest fordi regeringens medieudspil er lige på trapperne, og at iagttagere vurderer, at en flytning af netop Radio24syv til Aarhus har været på tegnebrættet.«

Twitter spurgte en bruger den tidligere S-minister:

»Bruger du seriøst din weekend på at fabrikere konspirationsteorier om en politisk kommentators kritik af et andet parti end dit eget?«

Det mente Engelbrecht bestemt ikke.

»Hvornår blev det til en konspirationsteori at kaste et spørgsmål op i luften?,« svarede han.

Så kom Jarl Cordua på banen:

Cordua: »Det er jo en konspirationsteori. For du har ingen beviser for din kobling. Du laver den bare. For at undergrave min troværdighed. Rigtigt flot Benny!! :-)«

Engelbrecht: »Bare lige for at være helt sikker på, at jeg har forstået dig rigtigt: Mener du, det er en konspirationsteori, at jeg har undret mig, eller at regeringen har en plan på vej, der skal flytte Radio24syv til Jylland?«

Cordua: »Du laver den kobling med en hensigt. Lad nu være med at spille dum. Det klæder dig ikke, Benny.«

Resten af Twitter-debatten kan du læse her.

Regeringen ventes inden længe at præsentere sit udspil til et nyt medieforlig.

Her er 6 historier i kort form, du også bør kende til

1: Efter at renten har været historisk lav, begynder den så småt at stige igen. Anledningen er positiv: Økonomien er på ret kurs. Men stigende renter var med til at udløse finanskrisen for ti år siden, og nu advarer økonomer hos Information om, at stigningerne i værste fald kan føre til en ny økonomisk krise

»Man kan være bekymret for, at rentestigningerne kommer mere pludseligt og hurtigere end forventet. Det kan sende rystelser gennem økonomien med faldende boligpriser og aktiekurser, dyrere lån og dermed flere omkostninger for virksomheder og boligejere,« siger professor i økonomi ved CBS Jesper Rangvid, der var formand for Rangvid-udvalget, som undersøgte årsagerne til finanskrisen.

Hele historien hos Information her (kræver abonnement).

2: Når gymnasieeleverne i denne tid går til terminsprøver, er der flere vagtsomme øjne på deres computere end normalt.

Gymnasierne tager nu for alvor overvågning i brug for bedre at kunne afsløre elever, der prøver at snyde.

Således tester 19 gymnasier i disse uger et nyt monitoreringsværktøj, der kan overvåge elevernes aktiviteter på computeren under terminsprøven. Til de skriftlige prøver i maj ventes antallet af skoler, der overvåger elevernes skærme, at stige til cirka 80.

3: Regeringen skal gå i en stor bue uden om dagpengene, når man skal finde veje til at øge arbejdsudbuddet eller løse den truende mangel på arbejdskraft. Det mener Karsten Dybvad, topchef i erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI), hos Børsen.

Der er allerede skåret så hårdt ind til benet på dagpengesystemet, at det vil underminere det fleksible arbejdsmarked og koste dyrt for virksomhederne, hvis der bliver skåret yderligere, advarer Karsten Dybvad i avisen.

»Vi har fundet den rigtige balance.«

Hele advarslen her (kræver abonnement).

4: En opgørelse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet viser, at den nuværende borgerlige regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen ikke har investeret nær så meget i vejene, som den tidligere socialdemokratisk ledede regering gjorde i perioden fra 2011 til 2015.

Det skriver Jyllands-Posten.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, der – som avisen bemærker – har »hvor der er vilje, er der vej,« ståede nederst i mange af de e-mails og pressemeddelelser, han sender ud, mener, at oversigten giver et misvisende billede.

»I 2009 besluttede et bredt flertal i Folketinget – under en blå regering – frem mod 2020 at bruge 95 milliarder kroner på infrastruktur. Derfor blev mange af de projekter, der er bevilget penge til de seneste år, reelt besluttet i 2009,« siger han til avisen.

Hele historien her (kræver abonnement).

5: I 2014 mente fire ud af ti, at økonomi var en af EUs to vigtigste udfordringer.

Siden er det vendt op og ned, så klart flest nu ser terror og indvandring som EUs største problemer.

Det viser tal fra Eurobarometer, som Tænketanken Europa har analyseret, og som Politiken dykker ned i her.

6: Må regeringen overvåge børnefamilier? Skal danskernes data bruges til at forudse jobmarkedet? Og hvad må private virksomheder bruge dine data til?

Den type spørgsmål skal et nyt ekspertudvalg diskutere og komme med anbefalinger til, skriver Berlingske.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil have dataetik på dagsordenen, og derfor har han udpeget tech-ekspert Christiane Vejlø, som blandt andet står bag radioprogrammet »Elektronista« på Radio24Syv, til at stå i spidsen for udvalget.

Mere her.

Dagens debat

Professor i psykologi Svend Brinkman skriver hos Politiken:

»Ghettoplan, burkalov, obligatorisk svinekød i daginstitutioner og meget andet. Integrationsdebatten er evig, men i den seneste tid har den taget en ny drejning, hvor et flertal af de folkevalgte tilsyneladende er villige til at indskrænke det liberale demokrati i et paradoksalt forsøg på at forsvare det. Hvad er egentlig målet med alle disse tiltag? Er det at integrere indvandrerne – eller assimilere dem?«

Han skriver desuden:

»De politikere er i grunden udanske, når de for eksempel indfører diskriminerende lovgivning for særlige boligområder eller for dagsinstitutioners kostpolitik. De burde sendes på højskole og tvangsassimileres til vores politiske fællesskabs grundlæggende værdier.«

Hele indlægget her.

Dagens citat

Chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL) Michael Ziegler (K) afviser hos Information blankt, at arbejdsgiverne er begunstigede af aftalemodellen på det offentlige område.

»Flere har peget på, at en konflikt ikke gør ondt på os i kommunerne. Vi sparer bare penge. Det oplever jeg slet ikke er en realitet. Der er ikke nogen asymmetri i styrkeforholdet. Der er bare en anden symmetri end på det private område. For eksempel er der et enormt pres på os, når vi ikke leverer den velfærdsservice, som er hele eksistensberettigelsen for den offentlige sektor.«

Læs historien – hvor Ziegler efterlyser samfundsansvar hos de offentligt ansatte – her.

Apropos: Fik du læst?

Efter en uge, hvor en truende storkonflikt er kommet øverst på dagsordenen, og der rasles med sablerne på begge sider af bordet, er der ingen tvivl om, hvem et flertal af danskerne støtter.

To ud af tre danskere har størst sympati for lønmodtagerne i den verserende overenskomststrid, som om få uger kan lukke størstedelen af den offentlige sektor ned. Kun ni procent sympatiserer mest med arbejdsgiverne.

Det viser en måling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske. Hele den historie her.

Det sker i dag

09:00 Højesteret bedømmer Dansk Folkepartis annonce
Højesteret behandler en sag om æreskrænkelse af en række navngivne udlændinge. Dansk Folkeparti nævnte dem alle med navn i en annonce om Danmarks sikkerhed. Annoncen blev trykt i Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. Østre Landsret dømte partiet til at betale 10.000 kroner til hver af sagsøgerne oveni en straf på ti dagbøder á 1.000 kroner. Højesteret afsiger ikke dom i dag.

10:00 Pressemøde om universitetsudvalgs anbefalinger
Regeringens nedsatte universitetsudvalg, der skal give bud på, hvordan man forbedrer universitetsuddannelserne, fremlægger dets anbefalinger. Udvalget består af repræsentanter fra blandt andet universiteterne, erhvervslivet og ministerier. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er til stede ved pressemødet.

Disruptionrådet mødes i Holbæk
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er en af de syv ministre, der deltager i Disruptionrådets møde i dag og i morgen i Holbæk. Disse to dage vil rådet have fokus på fremtidens kompetencer, frihandel og forbrugernes data. På mødet deltager også udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), finansminister Kristian Jensen (V), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Vi håber, du får en god uge. Og vi læses forhåbentligt ved i morgen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.