Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Politisk kommentator igen »rystet« over sit parti: »Stasi i DDR ville jo have nikket anerkendende«

Dagens overblik: Regeringens forslag om samkøring af data om børnefamilier får politisk kommentator og Venstre-vælger Jarl Cordua til igen at kritisere sit parti. Borgmestre kritiserer regeringen for at pille ved lokaldemokratiet. Og både udligningsreform og den mulige storkonflikt splitter kommuner og folketingspartier. Hele dit politiske overblik her.

»Jeg vil ikke finde mig i, at der skal sidde én eller anden oppe på kommunen, som skal vide alt muligt om mig og har siddet og givet mig point,« lød kritikken af regeringens forslag om en tidlig opsporing af udsatte børn i går fra politisk kommentator Jarl Cordua.
»Jeg vil ikke finde mig i, at der skal sidde én eller anden oppe på kommunen, som skal vide alt muligt om mig og har siddet og givet mig point,« lød kritikken af regeringens forslag om en tidlig opsporing af udsatte børn i går fra politisk kommentator Jarl Cordua.

God-fredag-morgen og velkommen til ugens sidste morgenpost.

Vi er som altid stået tidligt op for at give dig overblikket over dagens dagsorden i dansk politik. Men vækkeuret burde næsten have været sat til at ringe en time tidligere end planlagt, for hold op, hvor er der meget politisk læsestof i dagens aviser.

Det handler en hel del om kommunalpolitik og overenskomster, men vi skal også forbi en »partyliberal« kommentator, der endnu engang svinger krabasken over for sit eget parti.

Men vi begynder altså i Aalborg Kongres og Kulturcenter, hvor landets kommunalpinger i går og i dag er samlet til årets Kommunalpolitiske Topmøde i Kommunernes Landsforening, KL. Og det skulle egentlig være så hyggeligt. KL - hvis medlemmer Altinget har lavet en fin oversigt over - fik ny formand og bestyrelse. Og den afgående formand, Kalundborg-borgmester Martin Damm (V), havde meget godt at sige om fællesskabet i »Kommunepartiet«.

»Vi er stærkest, når vi lægger rygmærket i våbenhuset og samarbejder på tværs af partiskel for at levere den bedste velfærd til borgerne,« som det lød fra Martin Damm ifølge en politisk analyse begået af Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen.

Men som den politiske redaktør og mange andre har bemærket, er der rigtig meget, der presser sammenholdet i det kommunale Danmark. Ikke mindst den kommende reform af det kommunale udligningssystem og KLs varslede lockout af godt 250.000 kommunalt ansatte, hvis ikke arbejdsgiverne og arbejdstagerne når til enighed om en ny overenskomst.

Borgmestre: Regeringen angriber lokaldemokratiet

Flere borgmestre, både røde og blå, kunne dog i går enes om at kritisere regeringen. For som Berlingske skriver, er fremtrædende borgmestre gået i fælles front mod et centralt element i regeringens stort anlagte ghettoplan.

For på side 32 i regeringens 40 sider lange ghettoudspil, kan borgmestrene læse, at regeringen vil udpege tre såkaldte ghettorepræsentanter.

Ghettorepræsentanterne vil få mulighed for at fremsætte konkrete forslag, som kommunalbestyrelsen i en kommune med en ghetto skal behandle efter et »følg-eller-forklar-princip,« som regeringen skriver i udspillet. Det betyder, at med mindre kommunalbestyrelsen har en meget god grund, skal de rette sig efter repræsentanterne, som altså ikke er folkevalgte.

Og dermed går regeringen ifølge den førnævnte Venstre-borgmester Martin Damm fra Kalundborg imod »demokratiske spilleregler«, mens Aarhus-borgmester og ny KL-formand Jacob Bundsgaard (S) anklager regeringen for at »nedbryde lokaldemokratiet« med sit forslag.

»Repræsentanterne får vidstrakt adgang til at rode rundt i en demokratisk valgt forsamling, der har ansvaret for borgerne. Det, synes jeg, er et skråplan,« siger han.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) anerkender, at forslaget rykker ved det kommunale selvstyre, men forklarer, at det handler om at løse »et kæmpe samfundsproblem«. Læs hele historien lige her.

Vestegnsborgmestre raser over udligning: Skatten kan stige

Vi griber fat i Politiken og slagsmålet om fremtidens kommunale udligning mellem hovedstaden og landkommunerne. Et spørgsmål, som for alvor splitter det kommunale fællesskab. Ifølge avisen erklærer en række af de kommuner, der står til at skulle sende betydelige ekstrabeløb ud af kommunen, at pengene skal findes på skoler, plejehjem og andre serviceydelser. Og at kommuneskatten stik imod regeringens ønsker kan risikere at blive sat op.

I Ishøj Kommune, der ifølge flere modeller til en fremtidig udligning står til at skulle aflevere flest penge i forhold til kommunens økonomi, kalder borgmester Ole Bjørstorp (S) ideen for »en katastrofe«.

»Skal vi undgå de værste, horrible ting, så slipper vi ikke for at sætte skatten op,« siger han til avisen, der også har bemærket, at seks kommuner, der huser nogle af landets hårdeste ghettoer, står til at afgive godt en milliard kroner om året i en ny udligningsreform.

Og det giver ifølge Bjørstorps borgmester-nabo, Høje-Taastrups Michael Ziegler (K), »ingen mening at tage penge fra nogle af de kommuner, der har de største udfordringer«, mens Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), erklærer, at udligningen vil »ramme vores kerneydelser, herunder vores integrationsindsats«.

Læs mere her.

Udligningsreformen er i det hele taget en sag, der udfordrer Bjørstops og Jensens Socialdemokrati. For partiet sidder som bekendt både stærkt i de store byer og i mange kommuner rundt om i landet. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), har foreslået, at staten skal spytte penge i udligningsordningen fra det økonomiske råderum. Men dén idé bliver blankt afvist af Dansk Folkeparti, og dermed står Mette Frederiksen i en »kommunal kattepine« skriver dagbladet Børsen i dag.

»Jeg frygter, at det, Socialdemokratiet kommer med her, er for at tilgodese København,« fortæller DF-finansordfører René Christensen til avisen:

»Når man ser på kommuner som Lolland og Langeland, så tror jeg, de fleste danskere vil tænke, at de bør vinde på en udligningsreform. Men de står nu til at tabe, og det skal vi selvfølgelig ind at kigge på,« siger René Christensen, der foruden sit folketingshverv også sidder i byrådet i Guldborgsund Kommune, der ifølge Politiken står til at blive den store vinder ved en udligningsreform målt på andelen af beskatningsgrundlaget.

Men hvordan kan nogen synes, at hovedstaden vinder, og landkommunerne taber, og andre det stikmodsatte? Jyllands-Posten har sat sig for at forklare, hvordan udligningssystemet egentlig fungerer. Det er en stor opgave. Mildt sagt. Systemet er voldsomt kompliceret, men få et bud på en simpel forklaring her.

Lockout-uenighed breder sig

Og udligningen er ikke den eneste kommunale kattepine.

For en storkonflikt truer som bekendt Danmark med et strejkevarsel udsendt af de offentligt ansattes fagforbund og en historisk lockout varslet af de offentlige arbejdsgivere i kommuner, regioner og staten. Lockouten vil omfatte godt 440.000 offentligt ansatte, og nu breder uenigheden sig om fornuften i lockoutvarslet i både KL og på Borgen.

I KL har både SF og Enhedslisten nægtet at bakke op om en kommunal lockout, og i går erklærede Radikale Venstre sig også imod beslutningen om at varsle lockout, som i følge Leon Sebbelin, borgmester i Rebild Kommune og Radikale Venstres nyvalgte medlem af KL’s bestyrelse, er »ude af proportioner i den nuværende situation«.

Det skriver Politiken.

Samtidig gik Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, ind i debatten.

»Der er en bodsgang at gå i forhold til lærerne, der blev kørt fuldstændig over ved sidste konflikt«, sagde han til TV 2, over for hvem han mente, at »det kan være nøglen til at undgå en storkonflikt«, hvis lærerne bliver tilgodeset.

Læs mere her.

Politisk kommentator igen »rystet« over Venstre

Flere aviser - Politiken i særdeleshed - har de senere dage skrevet om, at regeringen i sit ghettoudspil lægger op til at give offentlige myndigheder mulighed for at samkøre, som det hedder, data om familiers historik og via point opspore potentielt udsatte børn.

Data om f.eks. udeblivelse fra tandlægebesøg, nationalitet og faderskabsforhold får forskellige point, og får en familie for mange point, skal der afhængig af omfanget gribes ind på forskellige måder. Forslaget har fået kritik for at være »masseovervågning« - hvad regeringen har afvist - og førte i går til en debat i det borgerlige radioprogram Cordua&StenoRadio24Syv.

Og her erklærede programmets vært, politisk kommentator Jarl Cordua, der er medlem af Venstre, og som for nylig gjorde sig bemærket som en hård, intern kritiker af sit partis politik om flytning af statslige arbejdspladser fra København, sig igen »rystet« over sit parti.

»Jeg vil ikke finde mig i, at der skal sidde én eller anden oppe på kommunen, som skal vide alt muligt om mig og har siddet og givet mig point,« lød det fra Jarl Cordua i en debat med Venstre-folketingsmedlemmet Mads Fuglede, der omvendt mente, at indsatsen var nødvendig for at opspore udsatte børn i udsatte boligområder.

»Jarl, vi har et problem, der skal løses: Vi skal opløse de her parallelsamfund. Det er tabt jord, og problemet med integrationen er kun gået tilbage. Og hver gang nogen foreslår noget, der virker, så er der nogen, der finder sådan en »partyliberal« position og siger, at det her vil opløse hele det danske samfund,« sagde Venstre-manden.

Det blødgjorde ikke Jarl Cordua.

»Jeg er simpelthen rystet,« sagde den politiske kommentator efter debatten: »Stasi i DDR ville jo have nikket anerkendende.«

Hør hele debatten lige her.

Løkke overdriver kontanthjælpsloftets betydning

Videre til Jyllands-Postens forside. Avisen skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) overdriver effekten af et af regeringens helt store politiske projekter: Kontanthjælpsloftet.

F.eks. udtalte statsministeren den 9. januar, at »jeg glæder mig over, at kontanthjælpsloftet har betydet, at der er 16.700 færre danskere på kontanthjælp«.

Men spørger man økonom i Rockwool Fonden Anders Bruun Jonassen, er det en forkert udlægning.

»Det generelle fald, der har været i antallet af kontanthjælpsmodtagere, kan man ikke henføre til den reform, der er gennemført,« siger han til avisen, der også har talt med andre økonomer, der understøtter den udlægning.

Læs hele historien her.

Tre personer sigtet for tyrkisk spionage

Tre personer bosiddende i Danmark er nu sigtet for spionage, efter at de angiveligt har angivet politiske modstandere til de tyrkiske myndigheder for tilknytning til den såkaldte Gülen-bevægelsen, som den tyrkiske regering betragter som en terrorbevægelse. Det skriver Berlingske. Siden tyrkiets nuværende præsident, Recep Erdogan, i 2016 var udsat for et fejlslagent militærkup, har Erdogan over hele Europa jagtet personer med forbindelser til Gülen-bevægelsen.

Og sigtelserne sender et stærkt signal, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til Berlingske:

»Det sender et signal til Tyrkiet om, at det er uacceptabelt, og at det har konsekvenser, når man på den måde krydser grænsen for, hvordan lande skal opføre sig over for hinanden. Derfor er jeg rigtig glad for, at de her sigtelser nu er kommet i hus,« siger han.

Læs mere her.

DJØFerboom har stort betydning for Løhdes regnestykke.

Tænketanken Kraka vurerer nu, at innovationsminister Sophie Løhde (V) baserer sig på et højst usikkert regnestykke, når hun siger, at de offentlige lønninger er steget 1,6 procent mere end de private, og at det offentlige kunne spare seks mia. kr., hvis løngabet var blevet lukket. Det skriver Berlingske.

Forklaringen på usikkerheden skyldes, at basisåret - altså, det år, man måler lønudviklingen fra - har stor betydning. Regeringen regner 2008 som basisår, og ifølge Kraka er der intet andet basisår, hverken før eller efter 2008, der giver så højt et opgjort løngab, som hvis man måler fra netop 2008. Samtidig peger Kraka på, at lønstatistikken ikke tager højde for, at sammensætningen af det offentlige personale har ændret sig i de senere år, så der er kommet flere højtuddannede »DJØFere«, hvilket ifølge økonom Niels Storm Knigge fra Kraka vil »trække indekset op, uden at timelønnen for den enkelte er vokset«.

Læs artiklen her.

Dagens analyse

... står Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, for. Han har valgt at fokusere på den efterhånden brede kritik af regeringens planer om at flytte De Økonomiske Råds sekretariat til Horsens som led i den generelle flytning af statslige arbejdspladser væk fra hovedstadsområdet.

»Når regeringen vil flytte de økonomiske vismænd fra København til Horsens, vil udgifterne til flyttekasser, lastbiler og nyindretning være til at overse, for det drejer sig om ret få medarbejdere. Alligevel kan flytningen af vismændene – eller mere korrekt: De Økonomiske Råd – ende med at efterlade en ekstremt dyr regning til det danske samfund,« skriver Thomas Larsen.

Læs hvorfor her.

Det sker i dag

09.10: Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Morgenposten ønsker alle læsere end dejlig weekend.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.