Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Østergaards lussing, DFs hedeste drøm og 21.000 fattige på én dag

Dagens overblik: I dag ryger 21.000 flygtninge og danskere under den tidligere fattigdomsgrænse på grund af integrationsydelsen. Det handler meget om, men vi skal også forbi Morten Østergaard, der kun er nummer 2 i radikale, et angreb på fotovogne og en politiker, der lover rødspætter og fadøl.

Godmorgen. Det er blevet fredag og dermed tid til den sidste gang politiske overblik i denne uge. Og også tid til den sidste politiske morgenpost på denne side af sommerferien. Det kommer vi tilbage til bla. med en oversigt over de morgenposter, I har været mest vilde med.

Men først til dagens politiske historier, der er ret så potente.

Vi begynder i Information, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.

For fra i dag bliver 21.000 flygtninge – og danskere, også det vender vi tilbage til – med ét slag sendt ned under den tidligere officielle fattigdomsgrænse.

Det sker, fordi at integrationsydelsen - der blev indført af regeringen, DF, LA og K kort efter regeringsskiftet – i dag træder i kraft i sin såkaldte anden bølge, og det er der fokus på i alle tre aviser.

Integrationsydelsen betyder, at alle på kontanthjælp, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de seneste otte år, nu vil få en ydelse svarende til SU-niveau for enlige, ca en halvering.

I forvejen er alle, der er kommet til Danmark efter 1. september sidste år, kommet direkte på ydelsen. Det gælder for op mod 24.000. Regeringen har derudover selv vurderet, at 7.000 børn vil blive sendt under fattigdomsgrænsen som konsekvens af ydelsen.

Her følger to vidt forskellige personlige situationer som konsekvens af ydelsen:

Information har mødt en flygtningefamilie fra Syrien på fire i Ballerup. Faren, Abou Allou, drev en forretning i Damaskus, hvor han solgte tekstiler før han flygtede til Danmark og senere fik familiesammenføring. Familien har en midlertidig bolig, som koster 4.300 kroner om måneden, og ingen af dem har arbejde. Når alle faste udgifter er betalt, vurderer Abou Allou, at familien vil have cirka 4-000 kroner til mad, tøj og andre fornødenheder.

»Jeg kommer til at mangle 3-4.000 kroner om måneden,« siger han til Information.

Læs om Abou Allou her.

Jyllands-Posten har mødt en familie med tilsvarende udfordringer, men også 37-årige Essays Kidane Menges, der er flygtning fra Eritrea.

Han var klar over, at han i dag den 1. juli ville få sin ydelse næsten halveret, så derfor kæmpede han for at få et job.

Efter at have været i ulønnet praktik flere steder gør han i dag rent for ISS i indkøbscentret Bruuns Galleri i Aarhus fire timer om dagen.

Han kommer med er råd til de, der nu bliver ramt af integrationsydelsen:

»Kæmp alt, hvad I kan for at finde et job. Tag hvilket som helst praktikforløb og vis, at I virkelig gerne vil arbejde,« siger han til Jyllands-Posten.

Læs om Essays Kidane Menges her.

Et andet sted i Jyllands-Posten - på forsiden - kommenterer økonomiprofessor Torben M. Andersen, der var formand Ekspertudvalget for Fattigdom, som for tre år siden lavede forarbejdet til Danmarks første officielle fattigdomsgrænse, tallene:

»Integrationsydelsen sender et rekordstort antal personer ned under fattigdomsgrænsen. Det er et politisk spørgsmål, hvordan man ser på det, men bevægelsen er ganske betydelig.«

Det politiske spørgsmål svarer Marcus Knuth på - også i Jyllands-Posten -, hvor han afviser enhver snak om fattigdom. Integrationsydelsen er kun er ét af de værktøjer, der skal få flere i job, lyder det.

Læs mere om det her.

Du kan læse mere om integrationsydelsen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, hvor du også kan finde faktaark over satser.

Tusinder af danskere bliver ramt

Vi bliver ved integrationsydelsen, for også et stort antal danskere bliver ramt af ydelsen, skriver Ekstra Bladet.

Over 4.400 pæredanske statsborgere - som Ekstra Bladet skriver - får næsten halveret den hjælp, de får fra det offentlige. Alene vil 900 danske statsborgere blive ramt inden nytår, viser overslag fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

Frem til 2022 vil i alt 4425 danske statsborgere modtage integrationsydelse.

Grunden til, at også danskere bliver ramt af de nye regler, er, at kommunerne kigger på, om man har haft bopæl og indkomst i Danmark i mindst syv af de seneste otte år. Uanset nationalitet. Så har man f.eks. boet i USA eller Thailand i mere end et år, ryger man på integrationsydelse, hvis man er på kontanthjælp.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har ikke ønsket at lade sig interviewe af Ekstra Bladet, men ministeriets presseafdeling svarer i et skriftligt svar, at regeringen godt ved, at det rammer danskere, men ingen planer har om at ændre reglerne.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen så til gengæld gerne reglerne ændret, så ingen danskere bliver ramt.

Historien er endnu ikke online.

Og så forlader vi integrationsydelsen for denne gang.

DF: Udlændinge skal selv betale for hospital og skole

Vi iler til Berlingske, der kan fortælle nyheden om, at Dansk Folkeparti vil have højtuddannede udlændige, der kommer til Danmark for at arbejde og får en arbejdstilladelse, selv skal betale velfærdsydelser som sygehusbehandling skolegang og institutionspladser udover at skulle betale dansk skat.

Det skal ske ved at indføre et optjeningsprincip, så Danmark ikke betaler velfærdsydelser de første syv år, men udlændingene via forsikringer selv står for det.

»De udlændinge, der kommer hertil som udenlandsk arbejdskraft og deres medfølgende familiemedlemmer, skal selv forsikre sig i forhold til vores velfærdssamfund. Hvis man benytter sig af vores velfærdsgoder, så mener vi også, at man må kunne forvente, at folk selv betaler. Der skal være et optjeningsprincip, så jo længere tid du har været i Danmark og betalt til fællesskabet, desto mere bliver du sidestillet med danskere med hensyn til adgang til dansk velfærd,« siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen.

Forslaget får dog en kold skulder fra både Danske Arbejdsgiverforening, Socialdemokraterne og Venstre, der kalder det »en absurd tankegang«.

Læs den historie her.

Danskerne vil have afstemning om Europol

Danskerne er klar til at tage en afstemning om dansk deltagelse i politisamarbejdet Europol.

Det skriver Politiken på baggrund af en Megafonmåling.

Seks ud af ti siger, at de ønsker en folkeafstemning om Danmarks fortsatte deltagelse i EU's fælles politisamarbejde, hvis ikke EU og Danmark kan blive enige om en såkaldt parallelaftale.

Tre ud af ti er imod en afstemning.

Målingen understreger vigtigheden af, at Danmark ikke står udenfor EU-samarbejdet, mener Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

»Målingen viser jo, at folk mener, at det er vigtigt, at Danmark deltager i Europol. Det er derfor, regeringen kaster alle kræfter ind på at få en parallelaftale«, forklarer Jakob Ellemann-Jensen.

Det skabte i går vild opstandelse hos Dansk Folkeparti, da Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, i Politiken sagde, at hvis der ikke er lavet en parallelaftale om Europol inden jul, så skal danskeren stemme om det inden for kort tid.

DF kaldte det skizofrent, helt på månen og beskyldte Venstre for at have hemmelige bagtanker. Det kan du læse i dette interview.

Morten Østergaard nummer 2 hos Radikale

Videre til en anden undersøgelse, denne gang i BT. Avisen har fået undersøgt, hvem der profilerer de Radikale bedst. Og der må den radikale leder, Morten Østergaard, lide den tort, at han kun kommer ind på en andenplads.

Partihopperen, Ida Auken, der indtil for blot to et halvt år siden var SFer, slår sin leder. 21 procent peger på Auken, mens 18 procent vælger Morten Østergaard.

Østergaard kan dog glæde sig over, at han blandt de radikale vælgere ligger nummer 1 lige foran samme Auken.

Og det er især en skygge fra fortiden, der gør det svært for Østergaard.

»Morten Østergaard har potentialet til at blive en fremragende holdkaptajn, fordi han er god til at samle sit parti og tale fra centrum i stedet for fra fløjene. Men hans udfordring er, at han har stået i skyggen af Vestager og nu skal opbygge sit eget brand. Han fremstår lidt som naboens dygtige søn, der cykler rundt i praktisk tøj og ser flink ud. Men han brænder ikke igennem,« siger Kresten Schultz Jørgensen, der er ekspert i politisk branding og positionering.

Historien er endnu ikke online.

Sverige skruer ned for grænsekontrollen

Jyllands-Posten har fået godt 40 pendlere til via e-mail og Facebook at forsyne avisen med over 60 tidspunkter, hvor de kom ind i Sverige uden at blive tjekket af politiet.

På baggrund af de oplysninger kan JP fortælle, at »nu kan man nemmere komme til Sverige uden at vise pas til polisen«.

Det er blandt andet på grund af ferietrafikken, at svenskerne har skruet ned for kontrollen, bekræfter politiet i Skåne til Jyllands-Posten.

Det kan du læse om her.

»Jeg er Dansk Folkepartis hedeste drøm«

I Berlingskes serie om, hvordan man bliver dansker, har avisen i dag snakket med den 42-årig skuespiller, komiker og nu morgenvært på Radio 24syv, Fadime Turan, der kom til Danmark i 1978 med sin mor fra Tyrkiet, da hun var fire år gammel.

Det særdeles glimrende interview kan du læse herunder:

Du kan også læse det første kapitel i serien, hvor kulturminister Bertel Haarder opstiller fem værdier, der ifølge ham indkaplser det at være dansk. Blandt andet cykelkulturen.

Det kan du læse herunder:

​Det er svært at være liberal

Ovenstående siger Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, i et længere og godt interview med Zetland.

Blandt andet at han som idealist ikke mener, at Løkke-regeringen har præsteret at trække Danmark i en liberal retning. Som pragtmatiker glæder han sig til gengæld over små fremskridt som lavere registreringsafgift på biler.

Læs interviewet her.

Dagens debat

Finder vi i BT, hvor Naser Khader (K) langer ud efter fotovogne og politiets brug af samme.

Han fortæller blandt andet, at han synes, de bliver brugt som en pengemaskine og fortæller om en personlig oplevelse:

»Jeg husker en nat, jeg var kommet fra Jylland og blev stoppet af fem betjente ved SAS-hotellet efter Langebro. Det blev ikke til en bøde, fordi min overskredne fart lå under bagatelgrænsen. Det skulle der fem betjente til at konstatere. Året før var min datter blevet brutalt overfaldet, men den aften fik vi at vide, at politiet ikke kunne komme, fordi der ingen ledige politivogne var. Er det virkelig den form for prioritering, vi skal leve med? Kan det være rigtigt, at penge vægtes frem for mennesker?,« skriver Khader.

Indlægget er endnu ikke online.

Dagens citat

»Afghanistan var, ud over død og lidelse, også et liv med formål og et intenst fællesskab. Vi levede som de første mennesker i små tætte grupper. Sov sammen, spiste sammen og sked i huller sammen. Da vi kom hjem, var der fred, men intet fællesskab. Måske er det derfor, veteraner går til grunde?«

Niels Jespersen, cand.mag og tidligere udsendt soldat skriver i Information om at være i krig og komme hjem igen.

Dagens tweet

Handler om rødspætter og fadøl, og så øger man klart sine muligheder for at få prisen som dagens tweet.

Det sker i dag

Morgenposten går på sommerferie.

Som skrevet i indledningen går morgenposten i dag på sommerferie og vender først tilbage i august.
Vi håber, I har haft glæde af det daglige politiske overblik, og vi glæder os til igen at servere dagens historier for jer til morgenkaffen igen på den anden side af en forhåbentlig god sommer.
Vi har samlet en top-6 over de mest læste morgenposter fra året, der er gået siden valget herunder:

1. »Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg var rasende, da jeg forlod studiet«

2. »Kære Zenia. Jeg er dybt rystet over dig! Vil du ikke godt vise lidt respekt for vores soldater?«

3. »Jeg tror aldrig, en pakistaner kan blive dansker«

4. »Vi har haft en udfordring med Inger Støjberg«

5. »Det er den mest fladpandet populistiske regering, vi har haft i min levetid«

6. Valget 2015 kalder på et tykt kapitel i historiebøgerne

God fornøjelse med morgenposterne og rigtig god sommerferie til jer alle fra politiko.dk.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.