Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Nå, I troede nok, I skulle sidde i et dansk fængsel. Det skal I ikke, I skal sidde et helt andet sted«

Dagens overblik: Søren Pind vil indsætte kriminelle udlændinge i østeuropæiske fængsler, LA kan vinke farvel til topskattelettelser, siger Dansk Folkeparti, der har givet »en kæmpe begmand« til Løkke, som kan føre til valg. Og så siger danskerne nej til milliarddyre kampfly, som de Konservative vil have i kamp mod russerne.

Godmorgen til denne uges sidste morgenpost, inden vi sætter tænderne i varme hveder med rigeligt tandsmør og holder Store Bededagsferie.

Vi slutter ugen med et par politiske brag.

For mens der måske har været lidt stille på den politiske front hidtil, så kom der i går aftes to ret så markante nyheder.

Vi begynder med Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl. For partiformanden detonerede i går »intet mindre end en politisk bombe«, som Hans Engell kalder det, da han i et interview med DR Nyheder og i TV-Avisen i går aftes udelukkede, at DF vil være med til at sænke skatten - hverken til efteråret eller i resten af valgperioden, der kan løbe frem til 2019.

»Vi vil ikke være med i en skatteaftale om at sænke skatterne, når ikke der er penge til det,« siger Kristian Thulesen Dahl til DR Nyheder.

Grunden til, at udmeldingen er så sprængfarlig, skal findes hos kollegerne i blå blok, nærmere bestemt hos Liberal Alliance, hvis formand Anders Samuelsen som bekendt har gjort det meget klart, at der skal leveres de i regeringsgrundlaget aftalte skattelettelser inden nytår - ellers trækker Liberal Alliance tæppet væk under regeringen.

Det er de stigende udgifter til flygtninge, som regeringen i tirsdagens Jyllands-Posten har sat et beløb på, der har fået Thulesen Dahl til lige nu at slukke for drømmene om skattelettelser. Frem til 2020 vil befolkningen ifølge beregninger fra Finansministeriet stige med knap 100.000 personer på grund af flygtningestrømmen til Danmark, og det vil øge de offentlige udgifter med 6,4 milliarder kroner i årene 2017 til 2020.

Derfor opfordrer Thulesen Dahl Lars Løkke til at melde klart ud til danskerne nu, at der ikke kommer nogen skattelettelser, som der ellers står i regeringsgrundlaget.

»Jeg synes, at han skal tale rent sprog. Og det er, at hvis regeringen viderefører den flygtninge- og migrationspolitik, som gør, at de bliver i Danmark og ikke kommer tilbage i deres land, så betyder det, at der ikke er plads til skattelettelser. Og så kan man lige så godt sige det, som det er, og tale i et ærligt sprog, siger Kristian Thulesen Dahl.

Læs hele interviewet med Thulesen Dahl her.

Thulesen har siden uddybet sin holdning på Facebook:

Blå venner tror stadig på skattelettelser

DFs melding har selvfølgelig affødt reaktioner fra resten af blå blok, der prøver at dysse problematikken ned.

Liberal Alliance ser ikke så meget nyt i DF-meldingen og tror, det løser sig, så partierne til efteråret kan lave en aftale om at sænke topskatten.

Om LA stadig vil vælte regeringen, hvis det ikke bliver til skattelettelser, siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll til Ritzau:

»Vores synspunkter er velkendte, men vores tilgang til det er, at vi synes, at de borgerlige partier skal forhandle og finde løsninger til glæde for alle, i stedet for at råbe af hinanden i medierne«.

Det kan du læse her.

Venstre håber DF vil besinde sig:

»Det bliver bestemt svært at gennemføre skattelettelser uden deres støtte, og derfor håber jeg også på deres støtte, siger politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen til Ritzau.

»Lad os nu se. Vi er fire forskellige partier i den blå lejr, og vi har fire forskellige holdninger. Det er der sådan set ikke noget overraskende i eller nyt i.«

Læs Venstres reaktion her.

Analytikerne i arbejdstøjet

Hvis analytikerkorpset havde smugstartet med de varme hveder onsdag aften, måtte de stille dem til side for i stedet at sætte sig til tasterne.

Og det har de gjort.

Her hurtige udpluk:

DRs politiske analytiker, Christine Cordsen mener, at »bekymringen er stor i blå blok«:

»Det er kun to måneder siden, blå blok var i en form for gruppeterapi, hvor Lars Løkke Rasmussen trak det ultimative våben og truede med valg for at forsøge at skabe mere sammenhold, og lige siden har de nærmest hoppet fra krise til krise. Forholdet i blå blok har udviklet sig til en lang magtkamp, og selvom de, når de snakker til os med kameraet, forsøger at nedtone det, så meget de kan, så er det da noget, der bekymrer langt ind i Venstre, og det bekymrer regeringen dybt.«

Læs hendes analyse her.

TV 2s politiske redaktør Anders Langballe kalder det en begmand til Løkke:

»De fleste vil kunne huske, hvordan Lars Løkke under valgkampen sagde, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og det der var hjørnestenen i den melding var netop en skattereform. Det er en kæmpe begmand til statsministeren, og det bliver meget interessant at høre, hvordan regeringen vil svare på den melding fra Dansk Folkeparti.«

Læs hans analyse her.

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, mener, at Thulesen nu er tæt på at blokere for en skattereform, og »kan kun få øje på en afgørende joker«:

»Nemlig hvis der indtræffer en markant nedgang i antallet af flygtninge, som kommer til Danmark. Dette vil kunne lette presset på økonomien. Den anden mulighed er, at regeringen langt mere målrettet begynder at arbejde for at hjemsende flygtninge, når der bliver så ordnede forhold i deres hjemlande, at de kan komme hjem.«

Læs hans analyse her.

Hans Engell skriver, at DF kan tvinge Løkke til valg:

»LA skal levere en markant lavere topskat. DF vil have massive stramninger på udlændingepolitikken. Plus mere velfærd. På de punkter ligger Thulesen Dahl tættere på S end på Venstre og LA. Derfor ligner de kommende uger og måneder konfrontation og ballade - måske valg. Hvis alle i den blå lejr holder fast på det, de siger, er nedtællingen for Løkke startet. Kristian Thulesen Dahl er dødtræt af Claus Hjort og Løkkes meldinger om, at der er råd til det hele.«

Den analyse er endnu ikke online.

Kriminelle udlændinge skal afsone i udlandet

Og så til den anden store historie denne morgen, der står i Berlingske.

Justitsminister Søren Pind lægger nu op til, at rumænske tyvebander, litauiske voldsmænd, en somalisk narkohandler eller andre kriminelle udlændinge skal kunne sendes til udlandet og afsone deres fængselsstraf, efter at de er blevet dømt ved en dansk domstol.

Det skal ske ved, at Danmark køber sig plads i udenlandske fængsler i f.eks. Rumænien, Polen eller Litauen gennem private firmaer.

Lignende ordninger findes allerede i Norge, hvis fængsler er fyldt op, og i Storbritannien.

»Både respekten og retfærdigheden bliver krænket. Det mener jeg ikke er i orden, og vi bliver simpelthen nødt til at udvide spillepladen,« siger Søren Pind til Berlingske:

»Jeg ser en fordel i, at det danske fængselsvæsen i højere grad kan bruge kræfter på mennesker, det er værd at bruge kræfter på. Og vi kan sende et signal til tyvebander og andre om, at det med at få et gratis ophold i et dansk fængsel med et tilhørende sæsonarbejde, hvor de ulovligt kan tjene penge, det er slut. Samtidig vil vi kunne sige til udvisningsdømte: 'Nå, I troede nok, I skulle sidde i et dansk fængsel. Det skal I ikke, I skal sidde et helt andet sted.' De tre ting, mener jeg, tilsammen er et Kinder-æg,« siger justitsministeren.

Forslaget skal i første omgang gælde for udviste udlændinge, men Pind ser gerne, at det udvides til alle udlændinge - som udgør 27 procent af alle indsatte i danske fængsler - der i den bedste af alle verdener  »straks efter en dom sætte folk på en flyver«.

Forslaget har opbakning fra de blå partier, mens Socialdemokraterne heller ikke er afvisende, men lige nu hellere vil sætte fokus på at sende udvist statsborgere hjem.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater kalder forslaget for ren signalpolitik, mens Fængelsforbundet undrer sig over forslaget, fordi der slet ikke er pladsproblemer i de danske fængsler.

Til det siger Søren Pind:

»Jeg mener, det er nødvendigt at statuerer et eksempel i forhold til de udvisningsdømte og til kriminelle udlændinge.«

Læs hele historien her.

Danskerne vil ikke have nye kampfly

Videre til kampen om kampfly, som er en kamp, danskerne slet ikke vil have.

Jyllands-Posten har fået Wilke til at spørge, om det er en god idé, at Danmark foretager en tocifret milliardinvestering i nye kampfly.

53,3 procent siger nej, mens kun 30,8 procent siger ja.

Forsvarsminister Peter Christensen svarer til danskerne, at det hverken er muligt at beskytte det danske territorium eller yde et ordentligt bidrag til Nato, hvis ikke der bliver købt nye kampfly.

»Tiderne efter Murens fald, hvor vi alle sammen var sikre på, at der ikke var nogen umiddelbar trussel mod Nato-landene, har forandret sig. Derfor skal Danmark ligesom alle andre Nato-lande også bidrage til at forsvare sig selv og hinanden,« siger forsvarsministeren.

Læs historien her.

Russerne kommer - og kampfly skal svare igen

Vi bliver ved kampflyene og en historie fra egen andedam.

På politiko.dk lagde Konservative i går op til, at indkøbet af nye kampfly skal markere et paradigmeskifte i den danske sikkerhedspolitik.

Kampflyene skal nemlig først og fremmest beskytte dansk luftrum mod Rusland.

»Det allervigtigste er, at de danske kampfly kan forsvare dansk luftrum. Dernæst skal de kunne indgå i Natos samlede kampkraft, som gør, at Nato har det militære herredømme i Europa. Og som tredje prioritet skal de kunne deltage i internationale operationer. Men det er i den rækkefølge. Dansk luftrum er det vigtigste,« siger Rasmus Jarlov.

Og hvis ikke, der bliver købt nok nye jagere ind, så er direkte kamp mod russiske fly om danske territorium et helt realistisk scenarie, mener de Konservative.

»Hvis vi sørger for at have et stærk forsvar, kommer vi ikke i den situation. Men hvis man ikke har et luftvåben, så har man ikke noget forsvar, og kampflyene udgør rygraden i luftvåbnet. Bliver vi ved med at skære ned på vores militær, så er et forsvar af dansk territorium mod russerne desværre et scenarie, der ikke er urealistisk,« siger Rasmus Jarlov.

Læs den historie og forsvarsminister Peter Christensens svar her.

Kristian Jensen: Ingen slutdato på krigen i Syrien og Irak

Udenrigsminister Kristian Jensen siger i et interview med Berlingske, at der ikke er nogen slutdato for den danske deltagelse i krig i Syrien og Irak.

Målet er at bekæmpe Islamisk Stat, og til det svarer Kristian Jensen:

»Når de ikke længere udgør en fare for borgerne i Irak og Syrien, og når der ikke længere er en fare for, at de kan planlægge terroristangreb mod Danmark og den øvrige vestlige verden fra de områder, de kontrollerer i dag.«

Læs interviewet her.

Dagens debat

Finder vi i BT, der spørger: »Er det politikere med mangel på refleksion, der sender Danmark i krig?«

Ja, siger Caspar Stefani, konstabel, tidligere formand for KU København.

»Vi taler meget om, hvor barbariske Islamisk Stat er. De er barbariske, men det er hyklerisk, når mange af vores samarbejdspartnere også er det. Saudi-Arabien hugger hoveder af folk på åben gade, og Tyrkiet undertrykker kurderne. Så det er ikke grund nok til at gå i krig. For så skulle vi gå i krig mange steder, fordi der sker brud på menneskerettighederne.«

Nej, siger Peter Juel Jensen, forsvarsordfører, Venstre:

»Når ISILs fangarme spreder sig ud til hele det nordlige Afrika og til Mellemøsten, og organisationen samtidig har taget ansvaret for flere terroranslag i Europa, er vi tvunget til at handle. For ISIL vil ikke freden, men ønsker at fortsætte med massehenrettelser og deres tenderende folkedrab på kristne og kurdere.«

Debatten er endnu ikke online.

Dagens tweet

Står Simon Emil-Ammitzbøl for. Han er klar til nye forhandlinger på Marienborg, hvor de blå partier under regeringskrisen i februar tog sig en gang bordtennis.

Dagens konservative forsvarskys

Er lavet af Konservative, der har kastet sig hårdt ind i alle kampe om det danske forsvar. Denne gang slår de et slag for de danske veteraner.

Det sker i dag

10.00 Der er 3. behandling af en række lovforslag i folketingssalen, bland andet Søren Pinds forslag til lov om knive og blankvåben m.v. Læs hele programmet her.

10.15 Transport- og Bygningsudvalget har kaldt transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt i åbent samråd om bl.a. rettidighed, kapacitet i togene og informationsniveau på Svendborgbanen.

10.30 Skatteudvalget har kaldt skatteminister Karsten Lauritzen i samråd om regeringens udskydelse af forhandlingerne om et nyt ejendomsvurderingssystem.

13.30 Folketingets Finansudvalg har indkaldt finansminister Claus Hjort Frederiksen om præciseringen af finanslovaftalen for 2016 vedr. besparelserne i boligydelsen.

13.30 Fortsat åbent samråd med justitsminister Søren Pind om sessionslogning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.