Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Lauritzens fejlagtige forside, Pinds utvetydige svar og en gammel Hans Engell

Dagens overblik: Skatteminister Karsten Lauritzen går i rette med avis, Søren Pind finder opbakning i notater, og så er Claus Hjort uenig med Ekstra Bladets kommentator. Alt om dansk politik i dag lige her.

Velkommen til endnu en omgang politisk morgenpost, hvor vi samler alt det, du skal vide om dansk politik i dag.

Vi begynder dagens gennemgang på forsiden af Børsen. Og med stor uenighed om, hvad det egentlig er, skatteminister Karsten Lauritzen mener. En uenighed, der sent i går aftes fik ministeren til at udsende et dementi af historien.

Uenigheden bygger på en kronik fra ministeren. Her skriver Karsten Lauritzen bl.a.:

»Vi må erkende, at hvis de økonomiske udfordringer havde været lige så lysende klare i efteråret, var flere af de penge, som gik til erhvervslivets skattelettelser, nok gået til øget velfærd eller til flygtningeregningen. Den politiske virkelighed er, at der skal findes finansiering. Og der skal findes 90 mandater.«

Ministeren skriver desuden, at regeringens prioritet på skatteområdet bliver skattelettelser i bunden.

»Derfor må jeg også være ærlig og sige klart, at man ikke skal forvente store lettelser i kapital- og erhvervsbeskatningen i regeringens 2025-plan til efteråret.«

De første linjer kan læses som om, at regeringen ærgrer sig over de de skattelettelser på 1,3 mia. kr., der blev givet til erhvervslivet i forbindelse med sidste års finanslov. Og den udlægning får flere til at kritisere Karsten Lauritzen.

»Det er en trist melding fra regeringen, for der er ingen som helst grund til at fortryde skattelettelser givet til erhvervslivet,« siger f.eks. de Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen, til avisen.

Skatteministeren går dog kraftigt i rette med avisens udlægning af hans kronik. På ministeriets hjemmeside blev der derfor sent i går aftes lagt et »Dementi af dækning i Børsen tirsdag« ud.

»Skatteministeriet tager kraftig afstand fra Børsens dækning på baggrund af en kronik om erhvervsbeskatning fra skatteminister Karsten Lauritzen i Børsen tirsdag. I avisen fremgår det, at regeringen angiveligt skulle mene, at skattelettelserne til erhvervslivet var ”en fejl”. Dette er lodret forkert,« skriver ministeren.

Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, har sit eget bud på grunden til det dementi.

Du kan læse hele Børsens historie her - det kræver dog abonnement.

Således klogere går vi videre til dagens andre historier fra det politiske landskab.

Søren Pind og det utvetydige svar

Det bringer os til Jyllands-Posten, som i dag bringer en meningsmåling, der viser, at et flertal af danskerne støtter Folketingets bestræbelser på at stække imamer og andre religiøse forkyndere, der undergraver danske love og værdier.

I målingen svarer 55 pct. af de adspurgte ja til, at de støtter en kriminalisering af ytringer, »der under dække af religion og teologi undergraver dansk lovgivning« – hvis det vel at mærke sker med respekt for grundlovens beskyttelse af religionsfriheden, skriver avisen. 28,3 pct. af de adspurgte svarer nej.

Jyllands-Posten beskriver desuden to juridiske notater, som viser, at Folketinget har ret vide rammer til at lave indskrænkninger i religionsfriheden, hvis ytringerne truer »sædeligheden og den offentlige orden«.

»Grundloven er ikke til hinder for, at ytringer, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, kriminaliseres,« hedder det f.eks. i et notat fra Justitsministeriets

De vide rammer vækker glæde hos justitsminister Søren Pind:

»Svaret fra mit ministerium er utvetydigt. Vi kan regulere og endda i betydeligt omfang, når noget strider imod sædeligheden og den offentlige orden,« siger han til avisen her.

En bevidsthed om 4

Vi hopper videre til Politiken og en historie om det udspil til en gymnasiereform, der forhandles om i disse dage.

En ny analyse fra Den Sociale Kapitalfond viser nemlig, at hvis et adgangskrav på 4 til gymnasiet bliver til virkelighed, vil 50 procent af børnene fra ufaglærte hjem ikke kunne komme i gymnasiet.

»Hvis politikerne indfører kravet, skal de gøre det med bevidstheden om, at børn af ufaglærte forældre har sværere ved at honorere kravet end andre,« siger Kristian Jakobsen, analysechef i fonden, til avisen.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, skriver i et svar til avisen, at regeringen står fast på sit krav om 4 som adgangskrav.

»Vi skal ikke slække på de faglige krav til en boglig uddannelse. Når vi samtidig ved, at op mod halvdelen af de elever, der starter på gymnasiet med under 4, falder fra og dermed får et unødigt nederlag, er det mest ærligt at være præcise på, hvad der kræves af faglige forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse«, skriver hun til Politiken.

To historier, du også skal have med i dag:

1: Danskernes Parti har nu kurs mod stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg. På tre måneder er det foreløbig lykkedes det såkaldte nationalistiske parti at indsamle 10.306 vælgererklæringer. Det skriver Information i dag.

Berlingskes Line Holm har tidligere skrevet et meget læseværdigt portræt af det lille parti. Det kan du læse her.

2: Vindmøllegiganterne Vestas og Siemens ser med stigende uro på den retning, som dansk energipolitik anno 2016 er ved at tage. Det skriver Berlingske Business. For meget usikkerhed om indgåede forlig og den politiske kurs truer med at koste Danmark sin førerposition inden for vindenergi, lyder advarslen fra de to fabrikanter. Den historie her.

Dagens citat

»Jeg synes, at Hans Engell er blevet for gammel. Altså det er jo sådan noget snak, han er kommet med.«

Politiken bringer i dagens trykte udgave et længere interview med finansminister Claus Hjort Frederiksen i forbindelse med fremlæggelsen af det såkaldte konvergensprogram, der sætter rammerne for regeringens økonomiske politik, og som præsenteres i dag.

Interviewet kommer vidt og bredt omkring, og det slutter med Hjorts kommentar til en analyse fra Ekstra Bladets kommentator Hans Engell, der spåede en deroute forude for finansministeren.

Politiko.dk bad i begyndelsen af året Hans Engell om at spå om det kommende år i dansk politik. Her sagde han bl.a.:

»Jeg tror, Lars Løkke kommer til at gennemføre to rokader, men heller ikke flere. Jeg kunne godt forestille mig, at Claus Hjort i løbet af perioden gerne vil noget andet og mere overkommeligt, og det ville åbne op for en rokade, hvor finansministerposten bliver ledig.« Alle Engells svar kan du læse her.

Dagens Q&A - fra i går

Jeppe Bruus, var du lige så forarget, dengang Astrid Krag og Jesper Petersen skiftede til Socialdemokraterne fra SF, som du er nu?

»Jeg kan godt høre, hvor du vil hen med det spørgsmål, og jeg gider ikke sådan en polemikhistorie. Det, jeg har har skrevet på Facebook, står jeg sådan set på mål for.«

Politiken fangede i går Socialdemokraternes Jeppe Bruus for at høre, hvorfor han søndag kritiserede, at hans nu tidligere partifælle Pernille Schnoor skiftede til Alternativet uden at overlade sin folketingsplads til en anden socialdemokrat. Hele det interview her.

Dagens læserbrev

Jeg har fløjet jagerfly i 30 år: Joint Strike Fighter er det rigtige valg.

Hos Berlingske giver Michael Fleischer, fhv. chef for Flyvestation Skrydstrup, sit besyv med i kampen om kampfly. Hele indsparket her.

Det sker i dag

13:00 Møde i folketingssalen. En række lovforslag skal behandles på dagens møde, blandt andet 1. behandles et forslag om indførelse af kædeansvar til bekæmpelse af løndumping.

13:15 Statsrevisormøde.

13:15 Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) er kaldt i samråd om Ravn Bane og Banedanmark.

13:30 Politikere møder politikere, når rød og blå blok mødes til fodboldkamp i Christiansborg Cup. Der spilles tre kampe. Opgørene er mellem ungdomspolitikere, damer og herrer, alle på Christiansborg Slotsplads. Du kan læse mere her.

14:30 Justitsminister Søren Pind (V) er kaldt i samråd om evalueringen af terrorangrebet i København i februar sidste år. Ministeren skal redegøre for, hvorfor flere elementer af efterforskningen er udeladt af evalueringen, som politiet selv gennemførte. Derudover skal ministeren også redegøre for, om den manglende skydetræning til politibetjente og aktionsstyrker påvirkede forløbet.

Morgenposten skrives netop nu og opdateres løbende. Senest 8.30.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.