Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LAs asyltimeout, Frederiksens erkendelser og Danmarks FN-eksamen

Dagens overblik: Liberal Alliance vil have Danmark til at suspendere flygtningekonventionen i to år og afvise asylansøgere ved grænsen. Vi skal også forbi S-formanden og partiets nye udlændingekurs, en pengepose fra Løhde og gode erfaringer med indslusningsløn.

Mette Frederiksen (S) efter spørgetime i Fællessalen på Christiansborg. Fotograferet tirsdag den 19. januar 2016.
Mette Frederiksen (S) efter spørgetime i Fællessalen på Christiansborg. Fotograferet tirsdag den 19. januar 2016.

Godmorgen denne torsdag morgen, hvor dansk politik i høj grad kredser om flygtninge- og udlændingespørgsmål.

Så vi kaster os hurtigt ud i det med et opsigtsvækkende forslag fra Liberal Alliance. Partiet foreslår på forsiden af Berlingske en asyltimeout.

Og hvad betyder så det? Jo, i to år skal Danmark suspendere vores deltagelse i FNs flygtningekonvention, så alle asylansøgere afvises ved grænsen. Til gengæld skal vi tage 3.500 flere kvoteflygtninge end i dag, og hver en krone sparet på asylstoppet skal bruges på humanitær bistand i Syrien og nærområderne.

»Vi er nødt til at indstille os på, at vi befinder os i en ny virkelighed. Vi har både en forpligtelse til at hjælpe ofrene for krigen i Syrien, men vi har også en forpligtelse til at passe på vores eget samfund,« siger LAs Simon Emil Ammitzbøll til avisen.

DF bakker op, mens V og S afviser. Hos andre af Folketingets partier får forslaget nu en hård medfart:

LAs forslag kommer i øvrigt på samme dag, som Danmark skal til »eksamen« hos FN i menneskerettigheder. Læs mere om det længere nede ...

Indslusningsløn har virket i ti år

Den liberale tænketank CEPOS har argumenteret for det i årevis. De Radikale foreslog det for nylig. Socialdemokraterne og fagbevægelsen har klart sagt fra. Og regeringen er gået fra at være fortalere til at aflyse opbakningen igen.

Der er tale om indslusningsløn.

Men kigger man på finanssektoren, så har indslusningsløn været en realitet i mere end ti år - og med positive resultater. Det skriver Politiken.

Hvad der begyndte som et integrationsprojekt for at få flere medarbejdere med ikke-vestlig baggrund i banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter er nu en fast del af overenskomsten i finanssektoren. Det gør det muligt at fravige overenskomsten, også på lønområdet, i særlige uddannelsesforløb for nydanskere.

Resultatet har bl.a. været, at stigningen af ansatte med ikke-vestlig baggrund steg med 58 pct. fra 2006 til 2008 - hvor stigningen på det samlede arbejdsmarked lå på 20 pct. Læs mere hos Politiken.

... og hvad med flygtningelandsbyer

Vi skal også lige et smut forbi gårsdagens debat om flygtningelandsbyer - og S-DF-Ks krav til regeringen om inden 1. marts at undersøge konsekvenserne ved at oprette statslige flygtningelandsbyer.

For blandt socialdemokratiske borgmestre er der bred modstand mod at samle flygtninge på den måde, skriver Politiken i dag. En af de utilfredse stemmer er Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (S):

»For mig er flygtningelandsbyer kun en nødløsning. Det løser ikke noget integrationsproblem. Hvis vi ikke kan gå ind i en integrationsproces, er det næsten håbløst, og du får den ene ghettodannelse eller parallelsamfund efter det andet,« siger han til avisen.

Flere medier har i det sidste døgn sat fokus på uenighederne, der hersker mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i spørgsmålet om flygtningelandsbyer. En af dem synes dog at være barberet væk. For overfor Berlingske slår DFs udlændingeordfører Martin Henriksen fast, at DF godt kan gå med til at lade flygtningene arbejde uden for eventuelle flygtningelandsbyer:

»Hvis det er det springende punkt, så finder vi nok ud af det,« siger han til avisen her.

4 citater fra Frederiksen

Både Politiken og Information har i dag et længere interview med Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen i kølvandet på, at hun for nylig for åbent tv højt og tydeligt erkendte, at hendes parti tog fejl i udlændingepolitikken op igennem 80erne og 90erne.

Her får du lige fire håndplukkede citater fra de to interviews:

»I dag erkender jeg, helt uden at ryste på hånden, at mit parti skulle have lyttet til de vestegnsborgmestre, der i 80erne og 90erne inissterede på at begrænse tilstrømningen af udlændinge til Danmark. De havde fuldstændig ret,« siger hun til Politiken (set på print).

»Jeg tror nok, at man med historiske briller må sige, at rejsen derhen til, hvor vi så er i dag, den har været meget lang,« siger hun til Information (kræver abonnement).

»Vi har en årelang tradition for at samarbejde med de radikale. Jeg må bare sige, at jeg altid vil være mere optaget af, hvordan de, der har det dårligst, har det, end af, hvordan de, der har det bedst, har det,« siger hun til Politiken.

»Drivkraften i mit politiske arbejde er jo at bekæmpe social uretfærdighed, og der er bare nogle massive problemer, som knytter sig til minoritetsmiljøerne – eller i hvert fald dele af dem – som det er en kernesocialdemokratisk opgave at håndtere. Men jeg tror ikke på, at vi kan håndtere den opgave, hvis der kommer for mange til Danmark. Så tror jeg ikke på, at vi kan få alle i arbejde, at vi kan bryde den negative sociale arv, og at vi kan vinde over mørkemændene i moskeerne,« siger hun til Information.

Socialdemokraternes højredrejning

Valgforsker Rune Stubager giver i dagens Politiken (set på print) en karakteristik af Socialdemokraternes nuværende udlændingepolitiske position. Og den har aldrig ligget længere mod højre, vurderer han:

»I hvert fald siden Auken kom til (som S-formand i 1987, red.), forekommer det her at være det længste til højre, de har bevæget sig,« siger han til Politiken.

Også Jyllands-Postens politiske kommentator Marchen Neel Gjertsen ser i en analyse på partiets bevægelse i flygtninge- og udlændingespørgsmål. Og mens partiet måske tidligere halsede efter DF af strategiske årsager, er situationen nu den, at »de mener det«, skriver hun. Læs hele analysen her (kræver Premium).

Jyllands-Posten har desuden lavet en glimrende og overskuelig grafik, der viser forskellen - eller skulle man sige den manglende forskel - på Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti i holdningen til en lang række konkrete stramninger. Se den her (kræver Premium) eller på side 7 i printavisen.

Tre hurtige om flygtninge:

1: Danmark ligger med helt i top i opgørelsen af, hvor mange penge vi relativt bruger på flygtninge. Det skriver TV2 med henvisning til en ny rapport fra Den Internationale Valutafond, IMF.

IMF har opgjort de kortsigtede udgifter, forbundet med modtagelsen af asylansøgere, og sat det i forhold til landenes BNP. Sverige topper listen med 0,5 pct. af BNP, mens Danmark kommer på en andenplads med 0,47 pct. af BNP. Nummer tre på listen er Tyskland med 0,2 pct. Læs rapporten her.

2: Den omdiskuterede danske »smykkelov« om beslaglæggelse af værdier hos asylansøgere kommer nu på dagsordenen i EU. Onsdag besluttede et flertal i Europa-parlamentet, at det danske lovforslag skal diskuteres på mandag i parlamentets borgerrettighedsudvalg. Læs mere hos Berlingske.

3: Danskernes indstilling til modtagelsen af flygtninge har ændret sig på ganske få måneder, viser en Gallup-undersøgelse for Berlingske. I dag er næsten 60 pct. af danskerne uenige i, at Danmark skal give flere opholdstilladelser, end vi allerede gør. I september var 37 pct uenige.

»Når det kommer til flygtningespørgsmålet, som rammer noget meget humanitært og medmenneskeligt i os, er der i udgangspunktet meget velvilje at finde hos folk. Men vi ser også, at mange bliver mere forbeholdne, når de indser, at det drejer sig om et rigtig stort antal flygtninge. Medfølelsen fordufter hurtigt i takt med, at man forstår realiteterne,« siger lektor i statskundskab Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet til Berlingske.

Det skal være gratis at vinde en sag over Skat

Og så forlader vi udlændingepolitikken.

Står det til skatteminister Karsten Lauritzen (V) skal virksomheder og fonde fremover få dækket 100 pct. af deres omkostninger, hvis de vinder en retssag mod staten. Taber de, skal de have refunderet halvdelen. Det skriver Børsen, der har interviewet ministeren om den retssikkerhedspakke, han vil fremlægge til februar.

Initiativet koster 40 mio. kroner om året, og det er ministerens håb, at det kan blive en realitet fra nytår. Der er opbakning fra resten af blå blok. Læs mere hos Børsen her (kræver abonnement).

Danmark ved FNs grønne bord

Her til formiddag skal Danmark stå skoleret over for FNs Menneskerettighedsråd i Génève i Schweiz. Det er helt normalt, at alle 193 medlemslande ca. hvert femte år skal til »eksamen« i menneskerettighederne, men det usædvanlige denne gang er, at det ikke er en dansk diplomat, men udenrigsminister Kristian Jensen, der stiller op til seancen.

Og det gør han, fordi Danmark bejler til et medlemsskab af FNs Menneskerettighedsråd, forklarede ministeren forleden til Berlingske.

Det ventes, at Kristian Jensen især vil blive bedt om at redegøre for den danske asylpolitik. Og det burde ikke komme som nogen overraskelse, fremgik det af en kronik fra Institut for Menneskerettigheders direktør og vicedirektør i Berlingske i går.

»I de senere år har menneskerettighederne fået det sværere og er ved at miste det ellers så faste fodfæste i den danske muld. Og det er omverdenen ved at opdage,« skrev de blandt andet.

400 mio. kr. til overbelægning

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) står nu klar med 400 mio. kroner til en akutpakke med den kritiserede overbelægning på sygehusene, skriver Berlingske.

Pakken skal bl.a. sikre mere personale på især medicinske afdelinger, samt højere bøder til kommunerne, hvis de ikke tager deres raske, ældre borgere hjem hurtigt.

Hos Dansk Regioner mener formand Bent Hansen (S) imidlertid ikke, at pengeposen rækker langt.

»Der er behov for en permanent bevilling til øget kapacitet i regionerne, hvis overbelægning skal nedbringes. 400 millioner kroner – over fire år – vil ikke være tilstrækkeligt,« siger han. Hele historien her.

Vi prøver lige igen ... quiz med

I går lancerede vi på Politiko en quiz, hvor det handler om at læse dybt i kaffegrumset og spå om, hvad der kommer til at ske i dansk politik i 2016. Men der var tekniske problemer fra morgenstunden af, og mange har forgæves forsøgt at komme med deres guldkorn. Vi beklager dybt.

Men nu virker den altså. Så I får lige chancen igen: Tip en 13er og slå Hans Engell - lige her.

Det sker i dag:

Kl. 9-12 er udenrigsminister Kristian Jensen til »eksamen« i FNs Menneskerettighedsråd i Génève.

Kl. 10 er der møde i Folketinget. På dagsordenen står er blandt andet 3. behandlingen af regeringens forslag om at sløjfe loven om randzoner. Og regeringens seneste pulje af udlændingestramninger, om bl.a. at udskyde familiesammenføring fra et til tre år for flygtninge med midlertidigt ophold, skal 2. behandles.

Kl. 13.30 skal erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i samråd om udviklingen i husleje for københavnske strøgbutikker. Og kl. 14 fortsætter ministeren i et samråd om Dansk Vækstkapital. Han skal blandt andet forholde sig til, at statslige midler sendes ud af landet til udenlandske virksomheder.

Politisk morgenpost skrives løbende, og den er senest opdateret kl. 9.07.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.