Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Kære Zenia. Jeg er dybt rystet over dig! Vil du ikke godt vise lidt respekt for vores soldater?«

Dagens overblik: Søren Pape Poulsen er forarget over de Radikales Zenia Stampe, der ikke holder sig tilbage i sit svar til den konservative formand. Emnet er brugen af soldater til at bevogte terrormål. Og så skal vi forbi startskuddet til »nogle af de mest afgørende« politiske forhandlinger, dagens Boeing og paradigmeskift i transportpolitikken.

»Kære Zenia. Jeg er dybt rystet over dig! Vil du ikke godt vise lidt respekt for vores soldater?«
»Kære Zenia. Jeg er dybt rystet over dig! Vil du ikke godt vise lidt respekt for vores soldater?«

Godmorgen.

Det er blevet tirsdag, og der er godt gang i den i dansk politik. Derfor springer vi direkte ud i dagens gennemgang af de politiske historier, der præger mediebilledet.

Her til morgen har den stået på morgenbrød og forhandlinger i Undervisningsministeriet, hvor undervisningsminister Ellen Trane Nørby har haft besøg af forhandlere fra Folketingets partier i forbindelse med startskuddet til forhandlingerne om gymnasiereformen.

Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, kalder dem »nogle af de mest afgørende forhandlinger i nyere tid« og forudser i en analyse i dagens avis tre potentielle scenarier for den kommende tids uddannelsespolitiske sværdslag: Resultatet »alle håber på« (det brede forlig), resultatet, der vil give LA og DF mere magt (det smalle forlig) og resultatet, der vil være den salomoniske løsning (det opdelte forlig).

Her på politiko.dk har du her til morgen kunne læse, at flere partier i forligskredsen er åbne over for at tage adgangskravet helt ud af forhandlingerne og lade et kommende valg afgøre, om adgangskravet til gymnasiet skal være 02 eller 04, sådan som blokkene strides om.

I Politiken varmer avisen op til forhandlingerne med nyheden om, at de røde partier kræver hjælp til fagligt svage elever i gymnasiereformen. De vil derfor kæmpe imod, at et 4-tal for at komme ind på hf bliver virkelighed.

Pape rystet over Stampe, der beder Pape holde sin »forlorne forargelse« for sig selv

Vi fortsætter på Facebook og skal rundt om et skænderi mellem to politikere, der ikke skriver meget andet positivt til hinanden end det »kære«, de indleder deres opdateringer med.

Vi skruer lige tiden et halvt døgns tid tilbage. Her gik den nyudnævnte radikale værdiordfører Zenia Stampe til tasterne for at kommentere på, at Dansk Folkeparti vil have, at soldater skal bevogte potentielle terrormål og hjælpe politiet med at kontrollere den danske grænse. Det var Zenia Stampe langt fra enig i.

»Tænk jer nu om!,« skrev Stampe og fortsatte med at spørge sig selv: »Hvad er risikoen for, at en soldat tager fejl af ven og fjende, når han pludselig skal operere i en helt anden kontekst?«

Soldater er uddannet til at nedkæmpe fjender i krigszoner, forklarede Zenia Stampe med henvisning til, at politiet, der i øjeblikket står for beskyttelsen af mulige terrormål og kontrollen med den danske grænse, er uddannet til at beskytte civile i fredstid.

Det indlæg havde ikke ligget online i mange timer, før den konservative partiformand Søren Pape Poulsen reagerede.

»Kære Zenia. Jeg er dybt rystet over dig! Vil du ikke godt vise lidt respekt for vores soldater?,« tornede Pape Poulsen og sluttede af med at kræve en undskyldning fra Stampe:

»Jeg håber du vil give vores soldater en uforbeholden undskyldning!!«

Men det har Zenia Stampe ikke. »Jeg respekterer danske soldater. Netop derfor taler jeg om dem og til dem som professionelle mennesker,« skriver Stampe få timer efter retur til Pape Poulsen og slutter sit indlæg af med en svada mod den konservative formand:

»Så kære Søren: Hold din forlorne forargelse for dig selv. Den er patetisk. Det er et usmageligt forsøg på at kvæle demokratisk debat om et væsentligt samfundsanliggende, der angår os alle.«

Det sidste ord er næppe sagt i den sag. Men hvad mener du? Hvem af de to stridende politikere har egentlig ret?

Pind: Jeg tror ikke på forslaget

Justitsminister Søren Pind har her til morgen tweetet, at han ikke mener, at DFs forslag vil gøre danskerne mere trygge. Men han understreger, at regeringen »undersøger alt«.

Nu skal det være slut med den »ensidige« fokusering på offentlig transport

Vi forlader det konservative/radikale-skænderi og åbner i stedet Jyllands-Posten.

På forsiden af dagens avis kan man nemlig læse, at transportminister Hans Christian Schmidt lægger op til et paradigmeskift på transportområdet. Han vil ikke længere satse så meget på den »alt for ensidige fokusering på den offentlige transport«, siger han til avisen.

Anledningen er et notat fra hans eget ministerium, der viser, at det er særdeles dyrt at flytte rejsende fra biler over i tog. 22,6 mia. kr. koster det at flytte 20 procent af de bilister, der i dag befolker de danske veje over i tog. Og det er alt for meget, mener ministeren.

»Derfor vil jeg indkalde til forhandlinger om nye investeringer i vejnettet, så snart der atter er luft i budgettet,« siger Hans Christian Schmidt til JP. LA jubler, mens Socialdemokraterne kalder regnestykket i notatet »helt på månen«.

»Det lyder som et regnestykke, der alene er stillet op for at fortælle, at biler er bedre end bus og tog – og at man har puttet en masse faktorer ind, der er i bilens favør,« siger transportordfører Rasmus Prehn.

Presset på Danmarks grænser var aftagende, da grænsekontrollen blev indført

Og vi bliver i dagens Jyllands-Posten (linket kræver abonnement).

For avisen kan på baggrund af en aktindsigt i beslutningsgrundlaget, der 3. januar i år førte til indførelsen af den midlertidige grænsekontrol, der siden er blevet forlænget adskillige gange og stadig gælder, viste, at presset mod Danmark og nabolandene var aftagende.

Socialdemokraterne vil have det faglige grundlag for beslutningen belyst og har nu stillet spørgsmål til regeringen for at finde ud af, hvor mange ressourcer, der er blevet brugt på grænsekontrollen. Læs hele historien her.

Kontanthjælpsloft --> 16.400 flere fattige

Og så skal vi også lige nå forbi Politiken. Avisen skriver nemlig i dag, at konsekvensen af det kontanthjælpsloft, der trådte i kraft 1. april, bliver, at 16.400 ekstra personer vil komme under den indkomstgrænse, som den tidligere regering anvendte for at måle antallet af fattige i Danmark.

Det er en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der viser det tal. Og analysen kan i øvrigt fortælle, at 11.000 af dem er børn. Og det er helt naturligt, mener Dansk Folkeparti.

»Selvfølgelig rammer kontanthjælpsloftet nogen, ellers var der ingen grund til at indføre det. Det siger sig selv«, siger partiets finansordfører René Christensen (DF) til Politiken og understreger, at pointen med loftet er at motivere folk til at finde arbejde. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen vil ikke interviewes om sagen, men skriver i et skriftligt svar, at han ikke anerkender analysens præmis om, at flere bliver fattige på grund af kontanthjælpsloftet.

Kontroversielt boligforslag skal undersøges nærmere

Vi kan også lige nå at trutte i eget horn. Politiko.dk kunne nemlig i går fortælle, at beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen skulle mødes med Liberal Alliance og repræsentanter fra boligforeningen Lejerbo.

Det møde førte til, at ministeren har bedt sine embedsmænd gå videre med forslaget og undersøge, om det er i strid med Grundloven, at gøre det muligt at bytte retten til kontanthjælp for beboerne i Mjølnerparken på Nørrebro ud med en jobgaranti, hvor Lejerbo får ret til at smide beboere ud af deres lejlighed, hvis beboeren ikke tager imod tilbuddet.

Og nu er også Socialdemokraterne positive over for forslaget:

»Der behov for at få prøvet nogle nye idéer i nogle afgrænsede området. Det er vi nysgerrige på, og jeg synes, man skal passe på med at skyde sådan noget ned,« siger Mattias Tesfaye til politiko.dk.

Dagens citat I

»Vi skal ikke bilde os ind, at de udfordringer, vi står overfor, med stadig flere flygtninge, der vil til Europa, er noget, der går over. Spørgsmålet er, om det er en udfordring, som vælter os, eller om det er en udfordring, som vi kan styre på en måde, så vi udvikler det samfund, som vi har ansvaret for.«

Jørn Neergaard Larsen gentager i Børsen det, regeringen har sagt adskillige gange de seneste måneder, og som Løkke gjorde opmærksom på i forbindelse med trepartsforhandlingerne og regeringens erklærede mål om, at hver anden flygtning skal være i job efter tre år i Danmark.

Dagens Boeing

Igen i dag er de danske aviser fyldt med store Boeing-annoncer, hvor flyfabrikanten reklamerer for sit kampfly, Boeing F/A-18 Super Hornet. Også udendørs er Boeing gået i annonce-offensiven, og det er noget, kokken Nikolaj Kirk har lagt mærke til:

»Over 300.000 timer kamp på CV'et..... Nok ikke noget man burde blære sig med i en reklame på gaden,« skriver han i et indlæg på Facebook:

I dag har blandt andet BT, Politiken og Ekstra Bladet kæmpe dobbeltsides annoncer fra Boeing i avisen.

Det sker i dag

07:15 Sættemøde om gymnasieudspil
Regeringen holder i dag det indledende sættemøde med forhandlinger om en ny gymnasiereform. Regeringen har meldt ud, at de kun vil forhandle en gymnasieaftale med de partier, der er villige til at indføre et karakterkrav på 4 i dansk og matematik.

10:45 Udenrigspolitisk Nævn møder Italiens viceudenrigsminister

13:00 Møde i salen
I dag er der møde i Folketingssalen. Der er blandt andet 3. behandling af en lovændring om internationale børnebortførelser og behandling af et forbud mod efterforskning og indvinding af skifergas. I dag stemmes der også om det halvårlige lovforslag, hvor der gives statsborgerskab til 1861 personer denne gang.

13:00 Åbent samråd om effekten af finansiel regulering siden finanskrisen
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er i dag kaldt i samråd om regeringens syn på effekterne af den finansielle regulering indført siden finanskrisen.

13:00 Åbent samråd om realkredit og bidragssatser
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) er i dag kaldt i samråd om realkredit og bidragssatser.

14:00 Åbent samråd om behovet for flere daginstitutioner og modtageklasser
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) og social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) er i dag kaldt i samråd af Børne- og Undervisningsudvalget. Ministrene er blandt andet blevet bedt om at redegøre for behovet for et øget antal daginstitutioner og modtageklasser som følge af det øgede antal flygtninge.

15:00 Åbent samråd om sagsbehandlingstid i asylsager og screening af asylansøgere
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) og justitsminister Søren Pind (V) er i dag kaldt i samråd om om sagsbehandlingstiden i asylsager og sikkerhedsscreening af asylansøgere.

16:00 Åbent samråd om administrative frihedsberøvelser
I dag er der åbent samråd med justitsminister Søren Pind (V), der skal redegøre for, hvordan man vil sikre, at administrative frihedsberøvelser ikke anvendes over for personer, der ikke har gjort noget ulovligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.