Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Jeg mener ærligt talt, at det er bedre for både dem og os, at de rejser hjem igen«

Dagens overblik: I morgenposten i dag får du syv analyser af Lars Løkke Rasmussens nytårstale, seks politiske reaktioner på den, fire avisledere om den og én klar opfordring fra Inger Støjberg til kvoteflygtninge. Hele overblikket her.

Inger Støjberg. FOTO: AFP / EMMANUEL DUNAND
Inger Støjberg. FOTO: AFP / EMMANUEL DUNAND

Godmorgen, godt nytår og velkommen til årets allerførste politiske morgenpost.

Året er nyt, men konceptet er det samme. Du får hele dit politiske overblik samlet i én artikel: Alle dagens vigtigste nyheder, debatter og analyser om dansk politik.

Hvis du vil have morgenposten sendt direkte til din indbakke, kan du tilmelde dig her.

Når du er færdig med nærværende rundtur i de politiske nyheder fra denne 2. januar, har du læst syv analyser af Løkkes nytårstale, seks politiske reaktioner på den, fire avisledere om den og én klar opfordring fra Inger Støjberg til kvoteflygtninge.

Løkke har set Matador 20 gange

Hvis du så Lars Løkke Rasmussens nytårstale i går, ved du allerede, at der i det løkkeske hjem bliver sat Matador på, når der skal hygges.

Og hvis du har læst Ekstra Bladet, ved du også allerede, at Løkkes påstand om, at han har set Matador omkring 20 gange, betyder, at han har brugt 534 timer på den folkekære tv-serie - svarende til en tredjedel af et arbejdsår, skriver avisen.

Hvis du ikke så Lars Løkke Rasmussens nytårstale i går, kan du læse den i sin fulde længde her. Men du kan også få nogle af hovedpointerne her:

  • De, der kan, skal blive længere på jobbet og altså gå senere på pension, end det er planlagt i dag.
  • SUen skal beskæres, så der bruges »lidt færre penge« på den.
  • Flere på kontanthjælp skal i arbejde, så der bliver råd til skattelettelser til danskere i job.
  • Der skal bruges færre penge på asylcentre i Danmark.
  • De offentligt ansatte skal begunstiges af færre regler og mindre kontrol. De skal bruge mere tid på »bruge deres faglighed«.

7 analyser af Løkkes nytårstale

I)
Vi starter i Politiken, hvor avisens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, indleder 2017 med at beskrive, hvordan Løkke i sin tale med tre korte sætninger, der ikke fyldte meget i nytårstalen, fik sendt en direkte advarsel til DF:

»De tre korte sætninger fylder ikke meget i talen, men tilsammen udgør de en direkte advarsel til DF, som ikke skal tro, at de kan bruge 2017 til at melde Danmark mere eller mindre ud af hverken EU-samarbejder eller internationale konventioner. På det punkt er der en rød linje, må man forstå. Og på det punkt er globaliseringen for vigtig en medspiller for regeringen og Løkke.«

De tre sætninger var i øvrigt:

»Vi kan ikke trylle flygtningestrømmen eller terrortruslen væk ved at melde os ud af det europæiske og internationale samarbejde, som skal løse problemerne. Vi kan ikke bygge mure mod verden. For så ender vi med at lukke os selv inde«.

II)
I Jyllands-Posten skriver lederen af avisens Christiansborg-redaktion, Martin Kaae, at det nok er et nyt år og en ny regering, men at chefen stadig er den samme og - endnu vigtigere - at problemerne også er det. De samme, altså.

»For selv om Lars Løkke Rasmussen (V) fik afværget det totale kollaps i 2016 med dannelsen af en ny regering, så står han stadig med den helt afgørende udfordring, som vælgerne gav ham i 2015. Der er ikke flertal i Folketinget for de reformer af velfærds-Danmark, der er Løkkes projekt og store fortælling,« skriver Martin Kaae og fortsætter:

»Dansk Folkeparti martres fortsat af sagen om Bruxelles-misbrug af skattekroner. Den sag forsvinder ikke i 2017. Og med det åbne tillidssår i forhold til vælgerne er Thulesen Dahls lyst til økonomiske omlægninger yderst reduceret. Det ændrer sig ikke af, at Løkke siger noget pænt om Kristian Thulesen Dahls yndlingsserie »Matador«. Thulesen Dahl hørte sikkert også regeringschefens nytårshilsen om, at »vi kan ikke bygge mure mod verden«.

Artiklen er endnu ikke lagt online.

III)
I Børsen skriver avisens politiske kommentator, Helle Ib, at statsministeren er »i lommen på DF og S«:

»Havde nogen forventet, at statsministerens nytårstale ville afspejle den nye trekløverregerings historisk liberale grundlag, må skuffelsen melde sig efter Lars Løkke Rasmussens ord. Ikke ét ord om topskat eller marginalskattelettelser blev nævnt. Ingen fast køreplan for reformprogrammet blev skitseret i talen.«

IV)
I Berlingske skriver politisk kommentator Thomas Larsen, at Løkke brugte sin nytårstale til at lufte en stor, men også luftig ambition uden at angive konkrete veje til, hvordan han vil nå sit storladne mål om at gøre alle danskere til »til fremtidens vindere«.

»Han advarede samtidig mod at begå fejlene fra nullerne, da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen blev stærkt kritiseret for at lade stå til, da dansk økonomi blev overophedet, inden den til sidst kørte ud over kanten og blev trukket ned i et sort hul af finanskrisen i 2008. Løkke mindede om, hvordan krisen dengang gjorde Danmark fattigere, hvordan arbejdsløsheden steg, boligmarkedet gik i stå, og hvordan han selv måtte justere efterlønnen og skære i dagpengeperioden. »Det var nødvendigt, men også barskt – og det skal helst ikke ske igen. Vi skal lave kloge justeringer i rette tid,« sagde han,« skriver Thomas Larsen.

V)
I Kristeligt Dagblad skriver avisens politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, at Løkke trådte op alle Dansk Folkepartis ligtorne.

»Statsministerens nytårstale var en eksercits i globaliseringens og EU’s velsignelser og genoplivede 2025-planens centrale idéer: Senere pensionsalder, lavere skat og lavere uddannelsesstøtte. Løkke udfordrer DF’s parløb med S, og efterårets politiske drama kan snart blusse op igen.«

VI)
I Ekstra Bladet skriver politisk kommentator Hans Engell, at Løkkes nytårstale var et kvarter, hvor flosklerne stod i kø:

»Lars Løkke holdt en retorisk velkørende nytårstale. Umiddelbart lød den godt. Kigget efter i sømmene var den temmelig kaloriefattig. Løkke er sådan set en god taler, men vælter sig i alt for mange tomme floskler. Især afslutningen var slem. Den direkte udsendelse styrkede autenciteten. Fra nu af bliver det svært for kommende statsministre at forklare, hvorfor de hellere vil sende en 'dåsetale’ optaget på forhånd fremfor at tale direkte til al folket. Det er formentlig også det eneste historiske ved talen i aftes.«

Artiklen er endnu ikke online.

VII)
I BT skriver avisens politiske kommentator, Søs Marie Serup, at statsministerens tale til nationen nytårsdag var banal, men at den også indeholdt kendte torne. Og så konkluderer hun - efter at have spurgt sig selv, hvordan Løkke klarede sig:

»Ganske fint. Han holdt en lidt banal, men på sin vis charmerende tale, hvor han nok greb til Matadorfinten, men han malkede den ikke. Det var overladt til lytterne selv – og deres store instinktive forståelse af tv-serien – at drage den logiske konklusion, at vi skal se at komme ud af Damernes Magasin!«

Artiklen er endnu ikke online.

4 avisledere om nytårstalen

Vi skal også lige på rundtur i avisernes ledere. Først overskrifterne, så en snas af lederen.

JP: »Løkkes Danmark«

»Lars Løkke Rasmussen havde ikke mange løfter i sin nytårstale. Ikke noget stort arbejdsprogram. Ingen store armbevægelser. Han brugte sine 15 minutter på at etablere en fortælling om Danmark i almindelighed og om velfærdssamfundet i særdeleshed. Statsministeren ved godt, at danskerne lige har kåret det som deres mest skattede værdi. Rent vælgertaktisk ikke noget dumt træk. Positivt var det, at Lars Løkke Rasmussens fortælling om Danmark er liberal. Der skal skabes muligheder for den enkelte, og der lægges op til et opgør med kontrol og stive regler,« skriver Jyllands-Posten.«

Børsen: Øv - Løkkes politiske ambitioner tæt på nul

»Sikke en skuffelse. Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale vækker bange anelser. Efter udvidelsen af regeringen med Liberal Alliance og De Konservative, var der et lille håb om, at Løkke ville begynde at gennemføre sine politiske ambitioner. Sådan tegner det ikke efter nytårstalen. Tværtimod ligner den en første skitse til en trist nekrolog over Løkkes spildte regeringsperiode.«

Politiken: Løkkes Korsbæk

»I Korsbæk virkede det ikke at lukke sig om sig selv. Det er heller ikke vejen frem for Danmark. Løkke siger, han forstår det, men hvorfor peger han så på traditionelle løsninger? Lars Løkke Rasmussen skal passe på ikke at placere sig på den forkerte side af historiens skel. Risikoen er overhængende, hvis han baserer sin politik på en snart 40 år gammel tv-serie.«

Berlingske: De nemme løsninger findes ikke

»Hvis 2016 var et vanskeligt år for Lars Løkke Rasmussen, så bliver det næppe meget lettere at være regeringschef i 2017. Med sin nytårstale stillede statsministeren med stor præcision en diagnose for det danske samfund og pegede på de udfordringer, vi som land står overfor. Men det store spørgsmål er - før som efter årsskiftet - om han kan levere de politiske flertal, der skal til og at imødegå udfordringerne.«

6 politiske reaktioner på Løkkes nytårstale

Diverse politiske ledere og ordførere har været flittige til at kommentere statsministerens nytårsbudskaber. Vi har været en tur på de sociale medier. Herunder kan du læse nogle af reaktionerne:

Løkke beroliger Victoria

På Facebook havde statsministeren i øvrigt opfordret danskerne til at komme med ideer til nytårstalen. Det havde en Victoria gjort. Hun ville gerne »høre lidt om, hvordan unge ikke skal frygte fremtiden«.

»Luk ørerne, når nogen siger, at »alting var bedre i gamle dage« - det var det ikke. Husk fortiden, men grib fremtiden. Den er jeres,« lød Løkkes beroligende svar til Victoria.

Og så var den tale færdig.

Støjberg: Er du ikke længere flygtning, så skal du hjem

Med den overskrift i BT skriver integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg i dag, at kvoteflygtninge ikke nødvendigvis skal »være i Danmark for tid og evighed«. Det gør hun i BT.

»Jeg har selvfølgelig ikke kunnet undlade at lægge mærke til den voldsomme kritik fra både venstrefløjen og fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Kritikken går på, at vi burde lade kvoteflygtninge blive. Kvoteflygtninge er udvalgt af FN-systemet, men det at have fået prædikatet flygtning af FN er ikke det samme som, at man for tid og evighed skal være i Danmark, hvis der er blevet fred i hjemlandet,« skriver Støjberg og slutter sit indlæg:

»Jeg mener ærligt talt, at det er bedre for både dem og os, at de rejser hjem igen og skaber en tilværelse der, hvor de oprindeligt kom fra. Det er jo også netop princippet i selve flygtningebegrebet, at man får beskyttelse i et andet land så længe, der er behov for det. Derefter rejser man hjem og bygger landet og tilværelsen op. Nøjagtigt som danskerne og europæerne gjorde under og efter Anden Verdenskrig.«

Artiklen er ikke online.

Henning Christoffersen er død

Den tidligere partiformand, minister og næstformand i EU-Kommissionen, Henning Christophersen (V), er død. Hos Berlingske kan du læse en nekrolog over ham. Den starter således:

»Du skal have et politisk projekt af de allermest omfattende i søen. Et projekt med flere lande og forskellige interesser involveret. Hvem ville du helst sætte for bordenden? En af de mest oplagte kandidater og mest efterspurgte findes ikke længere. En af arkitekterne bag det moderne Danmark er død. Henning Christophersen blev 77 år.

Hans hjerte lå i alle årene i det politiske. Henning Christophersen trådte sine barnesko i Venstres Ungdom og var folketingsmedlem 1971-1984. Opgaverne på den store klinge begyndte med en rolle som politisk ordfører og partiformand og kulminerede med posten som udenrigs­minister under Anker Jørgensen i 1978 og siden som finansminister i Poul Schlüters firkløverregering fra 1982.«

Dagens læserbrev

...hedder »Spørge Jørgen og EU-Parlamentet«, og vi har fundet det i Berlingske. Det er Holger Overgaard Andersen fra Vedbæk, der har forfattet det. Og det handler om EU:

Hvorfor skal EU-parlamentarikere ikke kontrolleres for brug af blyantspenge for titusindvis af kroner hver måned, når virksomheder skal føre regnskab for hver krone, de bruger? Hvorfor får EU-parlamentarikere langt større skattefri diætudbetalinger end ansatte i danske virksomheder? Hvorfor må EU-parlamentarikere beholde prisdi erencen mellem den dyre og den billige ybillet, mens danske ansatte kun får dækket faktuelle omkostninger?

I december gik det danske EU-parlamentsmedlem Rina Ronja Kari i øvrigt med til at fremlægge alle sine EU-indtægter og vise sine bilag i og til Berlingske. Serien, der kom ud af det, kan du dykke ned i herunder:

Det sker i dag

Ikke noget. Ikke noget kalenderplanlagt, i hvert fald.

Tak fordi du læste med. Hav en god mandag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.