Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Jeg føler nogle gange, at stemningen er i Danmark, som den var før begge verdenskrige«

Dagens overblik: Venstres bagland buldrer, røde borgmestre sår tvivl, og nationalbankdirektøren løfter sin pegefinger. Få dit overblik over dagens politiske historier her.

Et flertal i Venstres bagland mener, at tonen i indvandrerdebatten er skadelig for integrationen. Flere giver partiets politiske ordfører, Inger Støjberg, skylden. Her ses Venstre.toppen på partiets sommergruppemøde sidste år.
Et flertal i Venstres bagland mener, at tonen i indvandrerdebatten er skadelig for integrationen. Flere giver partiets politiske ordfører, Inger Støjberg, skylden. Her ses Venstre.toppen på partiets sommergruppemøde sidste år.

Her er dit overblik over dagens politiske historier.

Den 3. februar i år satte Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, sig ved tasterne og forfattede et opslag, som hun efterfølgende postede på sin Facebook.

Ordføreren havde lige været en tur i biografen, og her havde en gruppe drenge sparket på stolene, kastet med slik og generelt forstyrret under filmen.

Opslaget, som siden har affødt mere end 8.000 kommentarer, satte atter fokus på tonen i indvandrerdebatten, og torsdag tager Politiken på sin forside fat i de interne uenigheder, som samme debat har kastet af sig i Venstre.

Avisen har foretaget en rundspørge i Venstres bagland blandt byråds- regionsrådsmedlemmer samt kommuneforeningsformænd. 270 ud af 894 lokalpolitikere i Venstre har deltaget, og der er fire talkonklusioner her:

67 pct. mener, at der fokuseres for meget på problemerne i indvandrerdebatten.

56 pct. mener, at tonen i debatten er skadelig for debatten.

41 pct. mener, at Inger Støjberg bidrager positivt til indvandrerdebatten, mens 27 pct. mener det modsatte.

Avisen har snakket med fire af de kritiske baglandsrødder, herunder Poul Egelykke, byrådsmedlem i Vejen:

»Jeg føler nogle gange, at stemningen er i Danmark, som den var før begge verdenskrige. Det bliver så nationalistisk, at det ikke er til at klare, og så kommer alle de konfrontationer«.

Støjberg selv er ikke overrasket over resultatet:

»Nej, det gør det sådan set ikke. Det er jo sådan, at det også er et spørgsmål om temperament, og hvordan man siger tingene,« siger hun til Politiken.

Vi hopper fluks videre til dagens andre politiske historier.

De tvivlende borgmestre

Regeringen præsenterede i går en ny integrationsplan, som med en række initiativer og 204 mio. kr. skal skabe 30.000 forskelligartede jobforløb over de næste to år.

En række røde borgmestre tvivler dog på den plan. Det gør de i både Berlingske og Information.

1) Borgmester i Brøndby, Ib Terp (S), til Information:

»Vi løber virksomhederne på dørene hele tiden i håb om at få nogle flere virksomhedspraktikpladser. Vi har da også et betydeligt held med os, men det er altså rigtig mange, vi skal skaffe plads til. Og der er en grænse for, hvor mange virksomheder, vi har, og hvor mange de er i stand til at tage«

2) Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), til samme avis:

»Det kræver også, at de private virksomheder giver os de åbninger, som skal til, for at vi kan skabe plads til de her mennesker.«

3) Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp (S) til Berlingske:

»Jeg synes ikke rigtig, at der følger de ressourcer med, der tilsiger, at vi kan gøre meget mere, end vi gør i forvejen.

Rohdes pegefinger

Nationalbankdirektør Lars Rohde advarer i Børsens spalter om overophedning af dansk økonomi og anbefaler finanspolitiske stramninger.

Budskabet og den løftede pegerfinger er rettet mod de to statsministerkandidater, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen.

»De lempelser, der blev lavet i den økonomiske politik på bagsiden af finanskrisen, bør gradvist rulles tilbage, så der bliver en langsigtet balance i de offentlige finanser,« siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

Den opfordring er finansminister Bjarne Corydon (S) dog ikke nødvendigvis klar til at imødegå.

»Regeringen er enig med Nationalbanken i, at fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte og tage til i styrke i de kommende år. Det er dog stadig vigtigt, at vi sikrer, at opsvinget kommer rigtigt i gang, så den indenlandske efterspørgsel forøges sammen med den stigende efterspørgsel fra udlandet,« siger han til Børsen.

Manus vildledning

Socialminister Manu Sareen læner sig op ad en rapport, der bygger på årtier gamle undersøgelser fra bl.a. Indien, når han argumenterer for flere tvangsbortadoptioner, skriver Berlingske i dag.

Det afføder kritik af ministeren.

»Når man argumenterer over for Folketinget på et grundlag, som ikke kan sammenlignes med danske forhold, uden at man siger det, og at man tilmed ikke informerer Folketinget om, at der ligger andre rapporter, der argumenterer for det modsatte, så må der være tale om vildledning,« siger Sten Bønsing, lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Pernille Skipper, rets- og socialordfører fra Enhedslisten:

»Regeringens argumentation for, at det skulle være en god idé, falder fra hinanden. Jeg håber ikke, de har læst rapporten, for hvis de har, så er det tæt på at være decideret vildledning af Folketinget. Så er det en løgn, man forsøger at gennemføre en lovændring på baggrund af.«

Ministeren har ikke ønsket at udtale sig. Læs ministeriets svar her.

Andre historier fra i dag:

Selv om et relativt flertal af danskerne støtter en ændring af retsforbeholdet, er en stor gruppe stadig i tvivl. Altinget har den.

Fødevareminister Dan Jørgensen vil sende landmænd i bad oftere. Set hos Politiken.

Bertel Haiku

Venstres Bertel Haarder har kastet sin kærlighed på Haiku-digte, og på sin Facebook har han gennem de seneste par uger vist prøver på sin digteriske formåen. Vi bringer et lille udvalg her. klik på pilene for at skifte mellem de forskellige.

Det sker i dag

10.00: Møde i Folketingssalen. Der er bla. tredjebehandling af forslag til lov om ændring af momsloven.

10.15: Folketingets Socialudvalg har kaldt Manu Sareen (R) i samråd om, hvilken praksis der fremover vil gælde for bl.a. stedbarnsadoption.

10.30 Samråd med økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) i Finansudvalget og Europaudvalget. Ministeren skal redegøre for det danske nationale reform- og konvergensprogram 2015.

13.00: Udvalgsmøde i Forsvarsudvalget. Udvalget modtager i dag en deputation fra Boeing om nyt kampfly.

14.00: Samråd med sundhedsminister Nick Hækkerup (S). Han skal svare på spørgsmål om en psykiaters fejlbehandlinger og Sundhedsstyrelsens rolle.

Venstres formand på Sjælland og Midtjylland for at sætte fokus på uddannelsespolitik, erhvervspolitik og kystturisme.

Forligspartierne bag den nye gymnasiereform ventes at mødes i dag. Et af de store debatemner er adgangsgivende karakterer - altså om karakteren 2, 4 eller 7 i dansk- og matematik skal være adgangsgivende til gymnasiet.

Politisk morgenpost opdateres løbende. Senest 9.00.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.