Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ishøj revser bysbarnet Thorning efter Bilka-besøg

Dagens overblik: Sjældent har en tur i Bilka været så mediedækket, som da Thorning aflagde visit i hjemstavnen. Ishøj-borgere kvitterer for besøget i dagens aviser med en skidtspand. Og så sætter Politiko.dk i dag en stempelkande på højkant i en konkurrence om at læse i kaffegrums.

Eftersom omtrent 40 journalister og fotografer var med på turen, så er det i dag nok de fleste bekendt, at statsminster Helle Thorning-Schmidt (S) mandag besøgte hjemstavnen Ishøj, nærmere bestemt varehuset Bilka, for at tale om integration på arbejdspladsen, hvor hver tredje medarbejder har anden etnisk herkomst end dansk.

Det er der kommet adskillige historier ud af i dagens aviser, som benyttede sig af muligheden for at spørge ganske, almindelige Ishøj-borgere om deres syn på den socialdemokratiske formand. Politisk morgenpost har samlet mange af svarene. De er lidet venlige over for bysbarnet Thorning.

»Dengang hun begyndte i systemet, gav hun os en hel masse løfter. Men dem har hun kraftedeme haft svært ved at holde.«
Niels. 71 år. Selverklæret »gammel socialdemokrat«, som nu ikke ved, hvad han vil stemme. BT.

»I nytårstalen sagde hun, at man skulle tage det arbejde, der var. Men hør lige, lille skat. Der er ikke noget.«
Lene Hansen. 43 år. Bor i Tranebærhaven, hvor Thorning boede engang. Politiken.

»Jeg kan godt lide Helle. Hun er en sød, flot dame med en dejlig udstråling. Men jeg synes nok ikke, hun skal være statsminister igen. Det er politikken, den er gal med.«
Heidi Wulff. 49 år. Stemte personligt på Thorning ved sidste valg. Politiken.

»Hun prøver at se, hvor hun kan finde nye vælgere [...] Jeg vil godt have en ny på posten nu. Det må jeg indrømme. Jeg er træt af Helle.«
Inge. Ældre kvinde. Ekstra Bladet.

»Hun var helt vildt sød og venlig [...] Det har ikke påvirket mig, at hun har været her. Det ændrer ikke min politiske holdning.«
Øzlem Bascovan. Arbejder i Bilkas bistro, hvor Thorning arbejdede som ung. Ekstra Bladet.

»Jeg sprang nytårstalen over. Jeg synes sgu ikke, deres politik er socialdemokratisk mere. Det går ned ad bakke for velfærden.«
Anita Christensen. 54 år. Jyllands-Posten.

»Hun er en dejlig kvinde, og jeg synes, at vi skulle have et billede sammen.«
Gunay Bikar. 29-årig kvinde, der afleverede sin baby til Thorning for at få taget et foto. Jyllands-Posten.

»Mit indtryk af hende er, at hun er en sød pige fra Ishøj, men at hun ikke kan holde fødderne på jorden.«
Hans Skytte. Ældre herre på handicapscotter. tv2.dk.

»Jeg er skuffet over hende og hendes parti og over de løfter, som de ikke har holdt, men jeg er her i dag, for at min datter kan få taget et billede med Helle Thorning. Jeg har i forvejen en del billeder af min datter med forskellige kendte, så det er for hendes skyld, at jeg er her.«
Bahar. 30 år. tv2.dk.

Billigere billetter
V-formand Lars Løkke Rasmussen fastslår i Fyens Stiftstidende, at han vil gøre det billigere for pendlere at krydse Storebælt. Det skal ske ved at sænke prisen på pendlerkort og øge det særlige skattefradrag for bropendlere. Besparelse i alt på kollektiv trafik over bæltet: 40 procent.

Og det var 40 procent.

SF lovede under valgkampen i 2011 40 procent billigere bus- og togbilletter i København. Et løfte, som ikke blev indfriet. V-formand Lars Løkke Rasmussen foreslår i dag at give en lignende besparelse til pendlere, der krydser Storebælt.
SF lovede under valgkampen i 2011 40 procent billigere bus- og togbilletter i København. Et løfte, som ikke blev indfriet. V-formand Lars Løkke Rasmussen foreslår i dag at give en lignende besparelse til pendlere, der krydser Storebælt.

Fødselarer i dag
50 år. Peter Mogensen, politisk kommentator og direktør i Kraka

50 år. Bjørn Lomborg, tænketanksdirektør. Venstre ønsker tillykke ved at invitere Lomborg til møde om, hvordan hans tænketank kan vende retur til Danmark.

70 år. Margrethe Auken (SF), europaparlamentariker og bedstemor med slag i. Læs portræt af præsten, der blev politiker her.

Tip en 13'er
Det er en yndet disciplin i dansk politik at forudsige fremtiden - især i et valgår, hvor der er nok at spå om. Politiko.dk inviterer derfor i dag til en konkurrence om året, der kommer. For hvornår kommer valget? Vinder Thorning? Og bliver Pape valgt ind?

Quiz med her og se, om du kan kan slå politisk kommentator Hans Engell. Den bedste til at spå i kaffegrums vinder en stempelkande. Naturligvis.

Det sker i dag
Kl. 9.00: Danmarks Statistik offentliggør nye arbejdsløshedstal over november 2014. Ledigheden har generelt været for nedadgående de seneste par år.

Kilde: Danmarks Statistik. Læs mere om udviklingen og ledighedsbegreberne her.
Kilde: Danmarks Statistik. Læs mere om udviklingen og ledighedsbegreberne her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.