Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»I et demokrati bestemmer folket. Jeg beder til, det har set noget, jeg ikke kunne... so long«

Dagens overblik: Mens landets justitsminister beder til, at amerikanerne er klogere end ham, revser de konservatives Rasmus Jarlov dem, der ikke anerkender Donald Trump. Men vi skal også forbi udenrigsministerens kritik af Dansk Folkeparti. Hele dit politiske overblik lige her.

ARKIVFOTO 2015 af Søren Pind (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2016). (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)
ARKIVFOTO 2015 af Søren Pind (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2016). (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2016)

Godmorgen og velkommen til en ny verden.

I hvert fald velkommen til en verden, hvor USA er forandret.

USA gik i går til valg, og som natten er skredet frem, er det blevet mere og mere tydeligt, at amerikanerne har overrasket alle forudsigelser, alle målinger, og stort set samtlige eksperter og analytikere.

Kort efter klokken 08.30 dansk tid stod det så endegyldigt klart, at Donald Trump bliver den 45. amerikanske præsident. Han vil officielt blive indsat 20. januar næste år.

Og den danske regering har allerede ønsket Trump tillykke med valget. I en pressemeddelelse kalder statsminister Lars Løkke Rasmussen valgkampen i USA for »usædvanlig hård og konfrontatorisk«.

»Når støvet har lagt sig, er det mit håb, at den kommende administration vil videreføre den åbne og konstruktive samarbejdsform, der har kendetegnet USA de sidste mange år,« udtaler statsministeren. Også udenrigsministeren er ude med en lykønskning:

Trump har vundet et valg, der allerede nu bliver udlagt som en syngende lussing til det bestående. Til det politiske etablissement. Til Washington. Til magteliten. Og som til forveksling ligner det valg - målt i overraskelsesmoment - der i sommer gjorde, at briterne stemte for at forlade EU.

Det er resultatet, ingen havde forventet. Og det er resultatet, ingen danske politikere havde håbet på. Bortset altså fra Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth, der i marts i år fortalte Berlingskes Politiko, hvorfor han heppede på Donald Trump.

Trump sejrede. Hillary Clinton tabte. Et resultat, som allerede nu har fremkaldt store reaktioner fra danske politikere og meningsdannere på de sociale medier, og som vi selvfølgelig fokuserer på i denne politiske morgenpost.

Pind beder til, at folk er klogere end ham

Justitsminister Søren Pind har efter eget udsagn »undervurderet vreden derude«. Og han »beder« til, at det amerikanske folk er klogere, end han er:

Beder gør de Konservatives Mette Abildgaard også:

I øvrigt efter, at hun i næsten to uger i USA - først i Washington og så i New York ikke har mødt »ét eneste menneske, der ville stemme på Donald Trump. Ikke én!,« som hun skriver på Facebook.

Noget tyder dog på, at de mennesker findes, Mette Abildgaard. Abildgaards konservative partifælle Rasmus Jarlov skriver her til morgen, at folk må acceptere vælgernes dom:

Danmark skal have en ny udenrigspolitik

På den danske venstrefløj har flere politikere allerede advokeret for, at Trumps sejr må betyde, at Danmark skal have en ny udenrigspolitik.

Vi kan ikke stå last og brast med USA mere, mener både SFs tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen og Enhedslistens frontkvinde Pernille Skipper:

Elbæk håbede - Gjerskov troede, hun havde mareridt

Hvis vi spoler tiden nogle timer tilbage, gik Alternativets politiske leder i seng med håbet om at stå op til en Clinton-sejr:

Og Socialdemokratiets Mette Gjerskov vågnede og håbede, at hun stadig drømte en mareridtsagtig drøm:

Samme partis medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose har deja vu, skriver hun på Twitter og henviser til Brexit:

»Trump giver mig the creeps«

Hos de radikale er gruppeformand Sofie Carsten Nielsen ærgerlig og skyder skylden på meningsmålingerne:

De konservatives Mai Mercado slår fast, at hun så langt fra er Trump-fan:

Mens Liberal Alliances Mette Bock slår fast, at resultatet er et tydeligt tegn på, at demokratiet skal fornys:

9. november er både Murens fald, Krystalnatten og nu Trumps sejr

Datoen 9. november har været en begivenhedsrig dato gennem historien. Et faktum flere - både de Radikales Jens Rohde og den tidligere Venstre-politiker Lykke Friis - på Twitter har fremhævet:

Den danske beængstelse for Trump

Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, vil ikke kommentere valgresultatet før onsdag lokal tid. Det siger hendes kampagnechef her til morgen dansk tid (sen aften amerikansk tid). Læs den nyhed her.

Og her kan du læse Berlingskes Bruxelles-korrespondent Jakob Ussings analyse af en Trump-sejrs betydning i de europæiske hovedstæder.

Berlingskes USA-korrespondent Poul Høi har dækket valgdagen hele natten (dansk tid). Han skrev lidt efter klokken 06.30:

»Beængstelsen er forståelig. Men USA er ikke et diktatur. Det er et land med en tredeling af magten, og der er stadig i Senatet et meget stort flertal af senatorer, som vil den nuværende sikkerheds- og handelspolitik.«

Og fortsatte:

»Som Barack Obama sagde før valgnatten - husk på, at solen også står op i morgen. Den vil skinne stærkere nogle steder end andre, men den står op, og verden går videre.«

Du kan læse Poul Høis valgblog her.

Hvad sker der på markederne?

Hvilken konsekvens får det amerikanske valg på de finansielle markeder? Nok en hel del, er buddet herfra.

Du kan følge udviklingen live hele dagen på business.dks live-dækning her.

Kristian Jensen kritiserer DF og får kritik lige tilbage

Og så forlader vi det amerikanske præsidentvalg for en stund. For der er også sket en hel del i dansk politik.

For eksempel mener Danmarks udenrigsminister og Venstres nummer to, Kristian Jensen, at Dansk Folkeparti er et protestparti, der fører ansvarsfri løftepolitik.

Det skriver han i sin nye bog 'I Danmarks tjeneste', der udkommer i overmorgen.

»Magtens åg vil komme til at hvile tungt på DF’s skuldre, og det vil være umuligt for dem at fortsætte deres nuværende ansvarsfrie løftepolitik,« skriver Kristian Jensen ifølge Jyllands-Posten i bogen.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kalder beskrivelserne af Dansk Folkeparti »helt skæve.«

»Det er uforståeligt, at Kristian Jensen føler det behov. Det virker ikke som om, der er nogen synderlig refleksion i den beskrivelse, han har. Det minder mere om, at han har siddet lidt for sig selv i et for lukket lokale og glemt, hvordan virkeligheden ser ud. Måske baseret på sine egne oprindelige fordomme,« siger Thulesen til avisen.

Regeringen dropper opgør med Flygtningekonventionen

Både før og efter folketingsvalget sidste år har Venstre flere gange sagt, at FN's Flygtningekonvention er forældet i forhold til nutidens flygtninge- og migrantstrømme. Og slået til lyd for, at den bør moderniseres, fordi den forhindrer Danmark i at føre den rigtige flygtningepolitik.

Men det mener Venstre-regeringen ikke længere, skriver Information i dag.

»Regeringen mener ikke, at der i forhold til Flygtningekonventionen er tale om en fortolkning, der er kommet ud af trit med de oprindelige intentioner, skriver udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i et svar til Folketinget.

Regeringen vil i stedet koncentrere arbejdet med at sikre balancen mellem beskyttelsen af menneskerettigheder og selvbestemmelse omkring Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder det.

Og det er Dansk Folkeparti stærkt utilfredse med:

»Det er virkelig kritisabelt, at Venstre gang på gang tordner løs om, hvor forfærdelig konventionerne - herunder FN's Flygtningekonvention - er, og når det så virkelig gælder, og man skal gøre noget, så falder man ned igen,« siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, til Information.

Peter Brixtofte er død

Den tidligere skatteminister og borgmester i Farum, Peter Brixtofte, er død i en alder af 66 år. Det oplyste hans familie i går.

Her kan du læse Berlingskes nekrolog over manden, der »nægtede at lade sig begrænse af snærende regler og bureaukrati i sine bestræbelser på at opnå det, han gerne ville«.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udsendte i går aftes en pressemeddelelse med følgende mindeord om Peter Brixtofte:

»Det er med stor sorg, jeg har modtaget meddelelsen om, at Peter Brixtofte er død. Karakteristisk er det, at hans politiske karriere for alvor tog form ved det mest dramatiske valg i nyere historie – jordskredsvalget i 1973 – hvor han blev valgt til Folketinget. For der er altid sket noget, hvor Peter var. Efterfølgende satte han tydelige spor i dansk politik, og var i en kort overgang også skatteminister.«

»Men det var det nære og lokale hjemme i Farum, han virkelig brændte for. Han var medlem af kommunalbestyrelsen igennem årtier, og i mere end 15 år stod han i spidsen for den by han elskede. Peters styrke var hans drive og store engagement. Han havde store armbevægelser og så sig sjældent tilbage, og var meget utålmodig efter at skabe resultater.«

Peter Brixtofte er død. Den tidligere Farum borgmester blev 66 år. Arkivfoto: (Foto: Claus Bech/Scanpix 2016)
Peter Brixtofte er død. Den tidligere Farum borgmester blev 66 år. Arkivfoto: (Foto: Claus Bech/Scanpix 2016)

Her er et udpluk fra dagens aviser om Brixtofte:

»Han var sådan et varmt og kærligt menneske. Han var åben over for alle, men han havde desværre en svaghed for rødvin,« siger den tidligere CD-leder Mimi Jakobseni Ekstra Bladet.

»Han var jo et lysende talent, og jeg beundrede ham på alle måder. Han var altid sød mod mig,« siger den tidligere integrations- og kirkeminister, Venstre-kvinden Birthe Rønn Hornbech i Ekstra Bladet.

Røde og blå partier kræver asyl-vished

Vi skal videre til asylpolitik.

For Politiken skriver i dag, at både blå og røde partier nu kræver, at asylansøgere får svar på, om de skal sendes tilbage til Ungarn for at få deres asylsag behandlet, eller om de i stedet kan blive i Danmark og få den behandlet her.

Det sker, efter det er kommet frem, at 431 asylansøgere har siddet i Danmark i over et år og ventet på netop det svar.

»Det er dybt kritisabelt, at der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse om, hvilket land der skal behandle de her asylansøgeres sager. Der er tale om en stor gruppe af mennesker, der bare sidder og venter og allerede har levet et år i uvished«, siger Socialdemokratiets udlændingeordfører, Dan Jørgensen, til Politiken.

Det er de såkaldte Dublin-regler, der gør, at regeringen har mulighed for at sende asylansøgere tilbage til Ungarn, fordi det var det første EU-land, der tog deres fingeraftryk eller på anden vis registrerede dem under deres flugt mod Nordeuropa.

Har Barack Obama været en succes?

Det spørgsmål stiller BT i dag hhv Mads Fuglede, USA-ekspert, og Naser Khader, konservativt folketingsmedlem. Og ja, på nogle områder, mener Fuglede, mens Khader kalder Obama en udenrigspolitisk katastrofe:

»Han har været præsident i en periode, hvor man har haft den længste sammenhængende vækst i USAs historie. USA oplevede et voldsomt slag og var i dyb recession og tæt på depression i 2008 og 2009. USA har formået at rejse sig igen, og Obama har skabt næsten 15 millioner arbejdspladser. Det alene betyder, at man ikke kan kalde ham en fiasko,« siger Mads Fuglede.

Naser Khader er ikke enig:

»Der, hvor han har klaret sig svagest, er udenrigspolitisk. Han har givet et alt for stort rum til Putin, som har tabt respekten for ham og USA. Obama har syrisk blod på hænderne. Inden krigen i Syrien sagde han, at USA kun ville gå mod Assad, (Syriens præsident red.), hvis han brugte kemiske våben. Derudover lovede Obama at hjælpe til i Mellemøsten, men efter at det arabiske forår eskalerede, vendte han ryggen til.«

Artiklen er endnu ikke online.

Dagens analyse: Nu skal der ryddes op efter Obama

Og Naser Khader har en pointe, hvis man spørger Berlingskes USA-korrespondent Kristian Mouritzen. Han mener også, at Obamas indsats udenrigspolitisk har været svag:

»Jo, jo. Barack Obama har en række succeser med sig fra de otte år i Det Hvide Hus. Han vil blive husket som en præsident, der ændrede amerikanernes opfattelse af sundhedsforsikring, homoseksuelles rettigheder og for kampen mod klimaforandringer. Men hans udenrigspolitik ligner kaos. Og det skaber usikkerhed,« skriver Kristian Mouritzen.

Her kan du læse hele analysen om, hvordan det bliver at efterfølge Barack Obama.

Kriegers Flak bliver historisk billig

Havvindmølleparken Kriegers Flak bliver historisk billig, oplyser Energi- og Klimaministeriet. Vattenfall vinder med et bud på 37,2 øre per kilowatt-time. Det er ifølge ministeriet verdens laveste pris for havvindmøller nogensinde.

Ministeriet kalder ligefrem prisen »sensationelt lav«. Regeringen ønsker at gennemføre Kriegers Flak, understreges det i pressemeddelelsen fra ministeriet. Men den endelige beslutning bliver taget, når der er fundet en erstatning for energiafgiften PSO, fremgår det.

»Vi skriver verdenshistorie i dag, og Danmark cementerer sin placering som et globalt udstillingsvindue og foregangsland for havvind,« udtaler energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i pressemeddelelsen.

Vi skal til at sige farvel...

USA skal have ny præsident.

Officielt sker skiftet godt nok først 20. januar næste år, men med gårsdagens valghandling rider Obama-alderen for alvor mod horisonten, skriver Berlingskes USA-korrespondent Poul Høi i dag.

Her kan du læse om nogle af dem og noget af det, som vi kommer til at sige farvel til - blandt andet imitatoren, Aviator-solbrillerne og Kenya-myten.

Dagens læserbrev

Finder vi i Ekstra Bladet, hvor en Svend Ole Thorsen, der bor i Costa Blanca i Spanien har en idé til, hvordan den hjemlige politiske situation kan løses:

»Det kan ikke være rigtigt, at sænkningen at topskatten på fem pct. kan vælte regeringen. Så her kommer en opfordring til Lars Løkke: Sæt forslaget til afstemning i Folketingssalen. Stem selv for forslaget – dermed har du jo gjort det, du kan. Forslaget bliver stemt ned, men Liberal Alliance kan jo ikke tillade sig at ’straffe’ dig og Venstre med en mistillidsdagsorden på grund af noget, flertallet har bestemt. Jeg synes, Liberal Alliance virker lidt som en ’voksen børnehave’ – og det er en usympatisk måde at føre.«

Dagens kronik

Er begået af Johanne Schmidt-Nielsen, indfødsretsordfører i Enhedslisten, og Niels Rohleder, rets- og migrationspolitisk rådgiver i samme parti.

»Der er brug for, at Danmark, som vores nabolande for længst har gjort, bevæger sig fra retssikkerhed på 1800-talsniveau op til en forvaltningspraksis, vi kan være bekendt i en moderne retsstat. Den retssikkerhed, vi med rette tager for givet, når det handler om byggeri af redskabsskure og garager, bør selvfølgelig også gælde for noget så afgørende i det enkelte menneskes liv som tildeling af dansk statsborgerskab,« skriver de to i Kroniken i Politiken.

Fik du læst? Det lærte vi af gårsdagens spørgetime – og Skippers brud på Pia Kjærsgaards forbud

Det var hverken topskat eller krav om udlændingestramninger, der i går stjal rampelyset under denne folketingssamlings første spørgetime.

Det gjorde til gengæld alt det, der ikke blev sagt - og ikke mindst Enhedslistens Pernille Skippers trøjedemonstration, der fik lov at passere uden kritik fra Folketingets formand.

Berlingskes Politiko fulgte spørgetimen - her kan du læse, hvad der skete.

Note to self: Spil på overraskelsen, når oddset er 1.15-ish mod 5.00-ish

Som vi tidligere har været inde på, lægger dagens amerikanske valgresultat sig i slipstrømmen på det overraskende (i hvert fald for alle målingerne og odds-sætterne) Brexit i sommer.

Og noget kunne tyde på, at man kan overveje at spille på overraskelsen, når odds er omkring 1.15 mod omkring 5.00 eller 5.50.

I hvert fald var det oddsene både i forbindelse med Brexit og med gårsdagens amerikanske valg:

Det sker i dag

08.00 Åbent samråd om arbejdsskadesager for veteraner
Beskæftigelsesudvalget har kaldt beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen(V) i åbent samråd om arbejdsskadesager for veteraner.

10.00 Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn

10.15 Regeringen mødes med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti til forhandlinger om finansloven for 2017.

11.00 Åbent samråd om Videnscenter for Scenekunst
Kulturudvalget har kaldt kulturminister Bertel Haarder i åbent samråd om det planlagte videnscenter for scenekunst.

12.00 Åbent samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob
Beskæftigelsesudvalget har kaldt beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen(V) i åbent samråd om kommunernes anvendelse af nyttejob.

13.15-16.15 Statsrevisorerne holder møde

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.