Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I dag skal vi spille spørgetimebingo

Dagens overblik: Spids ører under dagens debat i folketingssalen. Der er stegt flæsk på højkant, når Politiko.dk inviterer til spørgetimebingo. Inden da kan du få overblikket over dagens politiske historier her.

Det er som om, at nyhedens interesse er dampet af.

I starten blev der hujet og buhet begejstret under den nye spørgetime med statsministeren. I dag ryster mange på hovedet over partiledernes forproducerede angreb og statsministerielle ikke-svar i en grad, så Venstres næstformand, Kristian Jensen, direkte har foreslået at afskaffe seancen.

Så lad os prøve at pumpe lidt fornyet energi i det ædle forsøg, som Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), lancerede i efteråret 2013 for at skabe interesse for en ellers hengemt politisk debat i det danske parlament.

Til formålet har Politiko.dk produceret en bingoplade, der indeholder velkendte emner fra de seneste udgaver af spørgetimen samt et par jokere.

Hvis du vil læse mere om de enkelte temaer, så før musen hen over pladen - eller fingeren hvis du læser med fra telefon eller tablet.

Kan du gætte, hvor mange af ordene på bingopladen der bliver sagt i løbet af dagens spørgetime, så kvitterer vi med to gange nationalret ad libitumRio Bravo i København, restaurationen, hvor Poul Schlüter i 1983 telefonerede for at få fat i Helge Dohrmann, frontmanden for Fremskridtspartiet, hvis stemmer var afgørende for, at loven om børnechecken blev til virkelighed.

Send os dit bud på Facebook eller Twitter, så finder vi en vinder senere i dag. Hvis flere rammer rigtigt, trækker vi lod, som var det et sæde i Folketingets præsidium, der var på spil.

Du kan også printe en bingoplade her og spille på gammeldags maner. Vi sender spørgetimen med statsministeren direkte på Politiko.dk fra kl. 13.

Dagens politiske nyheder
Den radikale formand, Morten Østergaard, er fem år for tidligt på den, når han foreslår, at Folketinget allerede nu beslutter at hæve pensionsalderen med et ekstra år fra 2025 i stedet for 2030. Det skriver Børsen i dag på baggrund af udtalelser fra Danmarks bedste bud på en økonomisk spåmand.

»Man behøver ikke reagere nu, for der er stadig mange år til, at de store underskud melder sig,« lyder det i Børsen fra Peter Stephensen, forskningschef hos DREAM, der har specialiseret sig i langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi.

Først omkring 2030 dykker den såkaldte hængekøje og det offentlige underskud under den grænse, som et bredt flertal i Folketinget har forpligtet sig selv til ikke at overskride i budgetloven (se Finansministeriets røde graf herunder).

Den røde graf viser det offentlige underskud i procent af BNP frem mod 2080. Den blå graf viser underskuddet, hvis Morten Østergaard får sin vilje, og danskernes pensionsalder hæves med et ekstra år i 2025 i stedet for 2030, som det er politisk aftalt lige nu. Den stiplede linje viser budgetlovens grænse - et strukturelt underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP - som et bredt flertal i Folketinget har forpligtet sig selv til at overholde. Kilde: Finansministeriet
Den røde graf viser det offentlige underskud i procent af BNP frem mod 2080. Den blå graf viser underskuddet, hvis Morten Østergaard får sin vilje, og danskernes pensionsalder hæves med et ekstra år i 2025 i stedet for 2030, som det er politisk aftalt lige nu. Den stiplede linje viser budgetlovens grænse - et strukturelt underskud på maksimalt 0,5 pct. af BNP - som et bredt flertal i Folketinget har forpligtet sig selv til at overholde. Kilde: Finansministeriet

Whistleblowerudvalg
Topembedsmænd fra fire ministerier trak sig på sidste møde fra centrale anbefalinger i omstridt rapport, der skulle sikre offentligt ansatte bedre ytringsfrihed. Dybt problematisk, lyder kritikken i dag i Berlingske.

Gang i byggeriet
Økonomer advarer V-formand Lars Løkke mod at genindføre håndværkerfradraget som lovet. Baggrunden er ifølge DR Nyheder, at beskæftigelsen i byggeriet er begyndt at stige i et omfang, så der snart kan komme til at mangle arbejdskraft. Løkke afviser kritikken.

»Når vi vil have et boligjobfradrag genindført, så er det jo ikke kun for at holde gang i hjulene. Det er også for at komme sort arbejde til livs og i øvrigt give en håndsrækning til danskerne, som har travlt med at gå på arbejde,« siger han til DR.

Normalen og unormalen
Jyllands-Postens politiske redaktør, Christine Cordsen, ser nærmere på den nye kampagne fra lønmodtagerorganisationerne LO og FTF, der er afkoblet fra den socialdemokratiske valgmaskine.

»Set i et lidt længere historisk perspektiv er det dog ikke så usædvanligt, at S og LO ikke går hånd i hånd ind i valgkampen. Faktisk var det valget i 2011, der var undtagelsen med fagbevægelsens klare støtte til S-SF-alliancens økonomiske plan, Fair Løsning,« skriver hun i en analyse.

Kanapeer og Dong-gaver
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) forklarer forskellen på Helle Thorning-Schmidt og tidligere S-formænd som Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen.

»De brugte meget tid på at have snuden nede i betænkningsbidraget for diverse udvalg. Det gør Helle ikke. Hun sætter den overordnede linje og rytme for skibet, og så kører vi efter det,« sagde han til Politiko.dk under Thornings jubilæumsreception i går.

I sin tale til statsministeren gav Morten Østergaard også et lille indblik i de interne møder mellem regeringens to topfolk.

»Vores ugentlige arbejdsfrokost er vel dansk politiks svar på DR's Lille Nørd. En frisk lille eksplosion for at illustrere en vigtig pointe om tingenes rette sammenhæng. Men også et smil og et grin på vej ud af døren.«

Læs reportage her.

Dagens annonce
Filminstruktør Hella Joof vil træne empati med »fortabte liberale«, når Liberal Alliance holder landsmøde i weekenden.

Set i Berlingske.

Dagens læserbrev
»Jeg vil ikke generelt forsvare regeringens økonomiske politik - alene af den grund, at den er baseret på VK-regeringens økonomiske politik i videste forstand.«

Christen Sørensen, tidligere overvismand, i dag folketingskandidat for Socialdemokraterne.

Set i Politiken.

Opgør med alfabetet
Dansk Folkeparti vil i dag forsøge at få ændret valgreglerne, så partierne selv bestemmer kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen. I dag oplistes de alfabetisk efter spidskandidaten, så Andersen står højere på listen end Børgesen.

»I dag har nogen en fordel af at have et efternavn med A, fordi man så kommer til at stå nummer to alle steder i storkredsene efter spidskandidaterne. Og det er måske ikke det mest rimelige,« siger folketingsmedlem Morten Marinus (DF) til Altinget.dk.

Opdateret kl. 08.42

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.