Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Hvis regeringen ikke snart fremlægger et oplæg, vil det blive læst som et tegn på snarligt valg«

Dagens overblik: Regner Lars Løkke Rasmussen selv med valg? Vi får - måske - et praj i morgen, mener politisk kommentator. Og så skal vi omkring et stigende dansk skattetryk, to interessante meningsmålinger og Folketingets Spørge Jørgen'er.

Det er ikke lykkedes at mane valgrygter i jorden. Det er i sig selv et problem, fordi det fryser forhandlingslysten til is, skriver politisk kommentator Søs Marie Serup i dagens BT. Statsministerens åbningstale i morgen, vil give et praj om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen selv regner med valg, mener hun. Her er Lars Løkke Rasmussen til DI-topmøde i sidste uge (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016)
Det er ikke lykkedes at mane valgrygter i jorden. Det er i sig selv et problem, fordi det fryser forhandlingslysten til is, skriver politisk kommentator Søs Marie Serup i dagens BT. Statsministerens åbningstale i morgen, vil give et praj om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen selv regner med valg, mener hun. Her er Lars Løkke Rasmussen til DI-topmøde i sidste uge (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016)

Godmorgen og velkommen til denne uges første politiske morgenpost.

Vi giver dig dagens vigtigste politiske historier - og i dag slår vi også et smut forbi weekenden, hvor Villy Søvndal igen dukkede op i medierne. Og hvor Mette Frederiksen eftertrykkeligt slog både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl som danskernes foretrukne statsministerkandidat.

Inden vi når så langt, skal vi dog lige omkring dagens historier - for eksempel ser vi nærmere på skattetrykket, der trods reformer stiger.

Og vi starter med at kigge lidt frem mod i morgen, hvor Folketinget officielt åbner.

Det følger af grundloven, at statsministeren i sin åbningstale skal gøre status over rigets tilstand og præsentere nogle af regeringens initiativer for det kommende år. Indholdet af den tale vil give et praj om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen regner med et snarligt valg.

Det skriver BTs politiske kommentator og tidligere rådgiver for selvsamme Løkke, Søs Marie Serup.

»Mest af alt udestår dog spørgsmålet om, hvornår regeringens oplæg til en ny model for ejendomsvurderingssystemet bliver fremlagt. Det er et forslag, som vil påvirke vælgerne på en måde, som kan flytte krydser ved et folketingsvalg,« skriver hun og giver følgende pejling:

»Hvis regeringen ikke snart fremlægger et oplæg, vil det blive læst som et tegn på snarligt valg. Bliver det fremlagt i den kommende uge, vil det være et tegn på, at man satser på forhandlingsvejen.«

Skattetrykket stiger igen

Vi iler videre til Berlingske. Her kan man nemlig læse, at skattetrykket i Danmark vokser nok engang og rammer det højeste niveau siden 2005.

Det selvom reformer har givet lavere skat på arbejde.

Læs artiklen her.

Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at skattetrykket i år når op på 47,6 pct. Det svarer til en ekstraregning på 18.000 kr. for en familie på fire.

»Øvelsen har været en omlægning af skatterne i stedet for skattelettelser. Hvis man vil en anden vej, skal man se på, hvordan man gør det. Hvad er det for en del af velfærdssamfundet, vi skal have mindre af?« spørger DFs skattepolitiske ordfører, Dennis Flydtkjær til Berlingske.

»En illegal flygtning er en for mange«

Fra skattetrykket skal vi videre til grænsekontrol. Og nu skal du, kære læser, holde tungen lige i munden. Der kommer en hel del tal.

Fra 7. september 2015 til 31. august 2016 har politiet brugt 638.779 timer på indsatsen ved den dansk/tyske grænse. Det svarer til 450 betjente på fuld tid. Og til fem procent af politiets samlede ressourcer i den periode.

Det skriver Politiken i dag.

I uge 38 - det var den, der begyndte med mandag 19. og sluttede søndag 25. september - blev 64.709 personer kontrolleret. 39 afvist/nægtet indrejse, og 2 blev sigtet for menneskesmugling.

Det lave antal afviste asylansøgere er grunden til, at flere i dagens Politiken kritiserer den fortsatte grænsekontrol, der foreløbig er programsat til at vare indtil 12. november. Politisk er der dog fortsat bred opbakning til grænsekontrollen:

»Udviklingen kan lynhurtigt ændre sig, selv om asyltallene er lave. Grænsekontrollen har haft en stor præventiv effekt og medvirket til at genoprette den offentlige orden. Derfor skal den fortsætte,« siger udlændingeminister Inger Støjberg til avisen.

Hun får opbakning fra Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen: »En illegal flygtning er en for mange.«

Læs hele artiklen her.

Syrere viser interesse for at komme hjem

Jyllands-Posten skriver i dag, at en del syriske flygtninge er begyndt at ytre ønske om at få vejledning til, hvordan de kan returnere til deres krigshærgede hjemland.

Det fremgår af et svar til Folketinget om den såkaldte repatrieringsordning, der betyder, at flygtninge kan få ca. 130.000 kr., hvis de frivilligt rejser hjem, skriver avisen.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp har de i løbet af det seneste år holdt 80-90 rådgivningssamtaler. 10-20 syrere er endt med at ansøge formelt, vurderer organisationens asylchef, Eva Singer.

Dansk Folkeparti vil have Udlændingestyrelsen til at revurdere alle sager, hvor flygtninge har udvist den mindste interesse for at vende hjem.

»De har selv den opfattelse, at de kan rejse hjem til det land, som de oprindeligt påstod, at de ikke længere kan være i. Dermed falder deres krav om asyl helt til jorden,« mener DFs udlændingeordfører Martin Henriksen.

Danskerne vil have Mette Frederiksen som statsminister

44 procent af vælgerne peger på Mette Frederiksen (S) som den bedst egnede til at lede landet, mens 30 procent anbefaler Venstres Lars Løkke Rasmussen. Det viser en ny måling, som Gallup har lavet for Berlingske.

Gallup har også spurgt vælgerne, hvem de anser for at være den bedst egnede til at lede landet, hvis feltet af statsministerkandidater udvides med Kristian Thulesen Dahl (DF).

Resultatet viser, at DF-lederen bliver nummer tre med støtte fra 15 procent af danskerne, mens 40 procent i den situation vil pege Mette Frederiksen og 24 procent på Lars Løkke Rasmussen. Tallene viser, at Kristian Thulesen Dahl fortsat halter bagefter de to hovedkombattanter i dansk politik.

Du kan læse meget mere om målingen her.

Nyt rødt flertal

I forlængelse af Berlingskes Gallup-måling om danskernes foretrukne statsministerkandidat, kan vi også melde om en anden måling, der favoriserer den røde del af Folketinget.

Ritzau har her til morgen udsendt en ny meningsmåling, der viser rødt flertal. 52,2 procent af danskerne siger, de vil stemme på rød blok, mens 47,8 tilkendegiver, at det bliver til en stemme på et af de blå partier. Det er Voxmeter, der laver Ritzaus målinger.

DU KAN LÆSE MERE OM MÅLINGEN HER.

Nye Borgerlige står til 2,3 procent. Dyk ned i målingen herunder.

Børsens politiske kommentator, Helle Ib, giver Nye Borgerlige gode chancer for at blive Folketingets 10. parti, når der næste gang er valg.

»De er kommet fra start på en måde, så man må regne det som meget sandsynligt, at de kommer ind. Den her måling bestyrker sammen med andre målinger fornemmelsen på Christiansborg: Nemlig, at de kommer ind,« siger Ib til Ritzau.

Få topskatteydere siger farvel

En ny opgørelse fra skatteminister Karsten Lauritzen viser, at det ikke er topskatteyderne, der dominerer blandt danskere, der lægger den danske grænse bag sig og tager til udlandet. Det skriver Information i dag.

20 procent - i alt 1.500 personer - af dem, der emigrerede sidste år, havde betalt topskat året forinden. Det får Jesper Petersen, Socialdemokraternes skatteordfører, til at advare mod topskattelettelser.

»Okay, der er lige Lars Seier Christensen, der hellere vil bo i Schweiz og blande sig i dansk politik dernede fra. Men ellers,« siger han og peger på, at det danske samfund med tryghed, muligheder, et stærkt erhvervsliv og en udbredt tillid gør, at topskatteydere bliver inden for landets grænser.

»Det er også et spørgsmål, om folk rent faktisk ønsker at få et job, hvor de kan få en højere løn eller bare ønsker at arbejde mere i deres nuværende stilling. Det vil en lavere topskat føre til. Så det handler om langt mere end blot dem, som risikerer at ville flytte ud aflandet,« siger Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm til Information.

En socialdemokratisk rejse mod DF

For syv år siden meldte Informations journalist Laura Friis Wang sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, fordi hun ville være med til at genskabe solidariteten i samfundet og sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse. I dag er hun som skrevet journalist og ikke længere aktiv i dansk politik.

I sidste weeekend var hun tilbage på den socialdemokratiske kongres. Og det brugte hun til at opsøge sine gamle venner fra DSU. For at finde ud af, hvordan de ser på Socialdemokratiets udvikling - mest i forhold til synet på DF.

Hvor adskiller de to partier sig fra hinanden?, spørger hun 24-årige Morgan Krüger, der i idag er næstformand i DSU.

»Der er selvfølgelig en gruppe i DF, som før stemte på Fremskridtspartiet, og som er ultraborgerlige, men den gennemsnitlige vælger i Dansk Folkeparti kan man lidt malerisk kalde for en negerforskrækket socialdemokrat. Kan man citeres for det?«

Det bliver han. Citeret altså. Og du kan læse resten af gensynet med Socialdemokratiet her.

Gensyn med Villy Søvndal

Efter en alvorlig sygdom og tre års selvvalgt næsten totalt tavshed var den tidligere udenrigsminister Villy Søvndal (SF) igen i medierne i weekenden. Helt præcis i Politiken, hvor den tidligere SF-formand havde givet et større interview i forbindelse med en ny bog, der udkommer i oktober.

Det skete med en advarsel til gamle venner.

»Det er klart, at min overbevisning er, at Dansk Folkeparti på alle stræk er et reaktionært parti. Det er indlysende i forhold til den måde, man behandler fremmede og indvandrere på. Men det er det også i forhold til fordelingspolitikken. Dansk Folkeparti har enten deltaget i eller selv foreslået alle de store fordelingspolitiske tilbageslag i de senere år. Som dagpengeløsningen, der blev foreslået af Kristian Thulesen Dahl,« siger Villy Søvndal i interviewet med Politiken.

»Jeg tror ikke et øjeblik på en strategisk alliance mellem Dansk Folkeparti og venstrefløjen. Det er klart, at de steder, hvor man omfavner dem, risikerer man også at blåstemple den politik, de står for, i et omfang, der er ubehageligt,« siger han desuden.

Læs hele historien her.

Årets Spørge-Jørgen'er

I det forgangne år er det ifølge Folketingets egen opgørelse blevet til 16.510 spørgsmål til landets regering.

Spørgsmålene er stillet på samråd, via Folketingets udvalg eller som såkaldte §20-spørgsmål. Og tv2.dk har set nærmere på, hvem oftest har et spørgsmål eller to i ærmet.

Vinderen? Det kan du se herunder i en grafik, vi har lavet på baggrund af TV2s tal.

Marie Krarup er IKKE på vej til Nye Borgerlige

Det skrev hun i weekenden på Facebook:

Hun savner i øvrigt sin hund, Arnold:

Weekendens ugyldige nej i Ungarn

Under halvdelen af vælgerne har stemt ved Ungarns folkeafstemning om flygtningekvoter. Dermed er den ugyldig.

Vælgerne blev spurgt, om de ønsker, at EU skal kunne bosætte ikke-ungarske borgere i Ungarn uden at konsultere Ungarns parlament. Resultatet var noget, en lang række danske politikere tweetede om i går. Her er et udpluk:

Det sker i dag

Ikke så meget. Officielt altså. Det gør der til gengæld i morgen, hvor Folketinget åbnes officielt.

Tak fordi du læste med. Hav en god mandag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.