Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Hvis ikke der kommer en parallelaftale om Europol inden jul, skal vi have en folkeafstemning«

Dagens overblik: Danskerne skal muligvis gøre sig klar til en ny EU-afstemning, en 10 kilometer lang lovslange slår rekord, og så ser det ud til, at efterlønsreformen virker. Men vi skal også runde, at Thulesen Dahl slår på 25 muldvarper i dagens politiske overblik.

Lars Løkke Rasmussen skal måske snart i valgboksen og sætte sit kryds ved en EU-afstemning.
Lars Løkke Rasmussen skal måske snart i valgboksen og sætte sit kryds ved en EU-afstemning.

Godmorgen og velkommen til ugens næstsidste politiske overblik.

Og også det næstsidste inden morgenposten hopper i ferietøjet og holder sig nogle ugers (velfortjent?) sommerferie.

Men inden da er der stadig lidt spræl i de politiske nyheder, som du her får overblikket over.

Vi begynder i Politiken, hvor Venstre midt i kaos efter Storbritannien har vendt ryggen til EU og kastet det europæiske samarbejde ud i en stor krise, nu åbner for at lade danskerne gå til valgurnerne og stemme om et EU-spørgsmål.

Det drejer sig om spørgsmålet om den danske deltagelse i det europæiske politisamarbejde Europol, som Danmark efter nej'et ved afstemningen om en tilvalgsordning på retsforbeholdet i december står til at ryge ud af i maj næste år.

Lige nu forsøger den danske regering at få en parallelaftale med EU om at blive i Europol, men den mulighed har ifølge flere eksperter fået et skud fra boven efter Brexit, fordi det nu fylder alt på dagsordenen i EU.

Og lykkes det ikke inden jul, er Venstre nu klar til en ny fokeafstemning.

»Som landet ligger nu, vil det blive sådan, at hvis ikke der kommer en parallelaftale om Europol inden jul, skal vi have en folkeafstemning selvstændigt om Europol i nær fremtid. Vi kan ikke bare blive ved med at vente. For så står vi udenfor, og det går ikke set med vores øjne«, siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen.

Den melding vækker dog ikke begejstring hos Dansk Folkeparti, som kalder det »dybt utilfredsstillende«, at Venstre uvarslet annoncerer en ny afstemning. Partiet havde ellers under valgkampen sidste år en afstemning om Europol som plan b, hvis ikke en parallelaftale kunne forhandles hjem.

Læs mere om Venstres valgplaner, og hvad S og K tænker om en afstemning i artiklen her.

DF-tilbagetog skaber tvivl om DKs fremtid i Europol

Politikens politiske redaktør, Jesper Thobo-Carlsen skriver i en analyse om Venstres udmelding, at Dansk Folkepartis vaklen med at bakke op om en afstemning om Europol skaber tvivl om Danmarks fremtid i politisamarbejdet.

For det er mere end tvivlsomt, om japartierne overhovedet tør udskrive en folkeafstemning, og om de vil kunne vinde den, på trods af at et klart flertal i den danske befolkning er for, at dansk politi deltager i Europol. Især hvis DF ikke er med på budskabet.

»Sagen er, at uden DF ser det svært ud for jasiden. De håndsky japartier har ikke længere megen tro på, at de kan få danskerne til at stemme ja til noget som helst, der har med EU at gøre, uden DF's medvirken,« skriver han.

Analysen er endnu ikke online, men kan læses på side 6 i dagens Politiken.

Smykkeloven er nu taget i brug

Videre til en stor nyhed, der er tikket ind her til morgen. Den omstridte og nok så omtalte smykkelov er nu blevet taget i brug for første gang.

Fem udlændinge med falske dokumenter ankom tirsdag aften til Københavns lufthavn, og der beslaglagde politiet 79.600 kroner.

Loven trådte i kraft 3. februar 2016, og i den forbindelse var regeringen og især udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg mål for heftig kritik.

Læs mere om den historie her.

10 kilometer lovtekst sidste år er ny rekord

Videre til Børsen, der har regnet ud, at hvis man printer alle nye regler og love fra 2015 ud på A4-papir, så vil det give en lovslange, som avisen kalder det, på næsten 10 kilometer. Helt præcis 9,7 kilometer.

Det svarer til, har Børsen regnet ud, at gå fra lovenes katedral, Christiansborg, til Amalienborg, hvor lovens skrives under, og så videre til Københavns Lufthavn i Kastrup, »hvor dem, der måtte have lyst til mindre regulering, kan hoppe på en flyver mod andre himmelstrøg«.

Den store lovslange er ny rekord, og til sammenligning var slangen under seks kilometer i 2010 og i 1980 under en kilometer.

Og den lovslange skal tæmmes, hvis det står til formanden for Folketinget, Pia Kjærsgaard.

»Jeg synes, det er for voldsomt. Jeg er ret overbevist om, at det gælder for alle politikere på Christiansborg. Hele lovkomplekset er vokset gevaldigt,« siger hun.

Du kan læse om lovslangen, og hvordan Pia Kjærsgaard vil dressere den, lige her.

Seniorer bliver på arbejdsmarkedet

Nogle af de heftigste politiske debatter gennem årene har snurret rundt om efterlønnen.

Skubber efterlønnen den nedslidte arbejder over på overførsler som førtidspension, eller får den seniorerne til at arbejde længere?

Noget tyder på, at det sidste er tilfældet. I hvert fald viser nye tal, at fem procent flere i aldersgruppen 55-64 år er i job end for ti år siden.

Og det skyldes ifølge økonomiprofessor Torben M. Andersen efterlønsreformen, som når den er fuldt indfaset vil få endnu flere i aldersgruppen til at blive i beskæftigelse, spår han.

»Mange i den aldersgruppe er kernetropper. De har erfaring og uddannelse, og på grund af reformer bliver de længere,« siger Torben M. Andersen ifølge BT til ATPs nyhedsbrev Faktum.

Historien er endnu ikke online, man kan læses på side 10 i dagens BT.

Får lavere topskat danskerne til at arbejde mere?

Ovenstående spørgsmål deler i øjeblikket vandene både i Folketinget og blandt økonomer, skriver Information. Årsagen er, at Finansministeriet regner med, at lavere topskat øger arbejdsudbuddet, mens en ny rapport fra Folketingets økonomer har slået fast, at der »ikke eksisterer nyere empiriske studier, der understøtter beregninger af forventede arbejdsudbudseffekter foretaget af Finansministeriet«.

Og hvorfor er det vigtigt, om arbejdsudbuddet øges eller ej ved en lavere topskat, spørger du måske?

Jo, det er det fordi, at hvis skattelettelsen får folk til at arbejde mere, vil det føre til en vis grad af selvfinansiering af skattelettelsen. For når danskerne arbejder mere, skaber det vækst og dermed flere arbejdspladser, og det øger alt sammen skatteindtægterne til staten, der så finansierer skatteletettelsen - er tankegangen.

Men hvad er så op og ned? Det giver overvismand Michael Svarer sit bud på i dagens avis - sådan da.

»Som jeg læser rapportens konklusion, er den grundlæggende pointe, at der er meget store usikkerheder forbundet med at regne på en sænkning af marginalskattens (skatten på den sidst tjente krone, red.) effekt på arbejdsudbuddet, fordi der findes ganske lidt dansk forskning på området. Og det er jo rigtigt. På den anden side afviser studiet jo heller ikke, at det kan øge arbejdsudbuddet at sænke marginalskatten,« siger Michael Svarer.

Det må være det, man på Christiansborgsk vil kalde på den ene side og på den anden side.

Du kan læse historien her.

Dagens analyse

Finder vi i BT, hvor avisens politiske kommentator, Søs Marie Serup, skriver om Bertel Haarders bud på, hvilke fem værdier der indkapsler danskhed(som du kan læse herunder).

I analysen skriver hun, at »det er forfriskende, at en minister i Venstre-regeringen er ude i en ' tal op'-øvelse, fremfor en ' skam dig med kartofler'-øvelse« med henvisning til Inger Støjbergs diskussion med afviste asylansøgere i forgårs.

»Samme dag som Haarder siger ' I kan godt' (cykle på arbejde), siger integrationsministeren ' skam jer' til asylansøgere, som er utilfredse med mængden af kartofler på menuen på opholdscenteret. Inger Støjberg har fuldkommen ret i, at når man har fået beskyttelse, tag over hovedet og lommepenge i Danmark, så er det forkælet at brokke sig over kartofler, som er en herlig spise. Spørgsmålet er blot, om ikke Haarders tilgang trods alt får flere op på cyklen og ud på arbejdsmarkedet?,« skriver Serup.

Analysen er endnu ikke online, men kan læses på side 13 i dagens BT.

Den skal du også have med

Den her er på kanten af dansk politk, men denne artikel med overskriften »Er dette farvel til verden, som vi kender den?« er så god, at den kommer med her.

»Efter Brexit er vi nu kun to store politiske jordskælv fra at kunne vinke farvel til den vestlige verdensorden, som vi kender den. Ulmende folkelige oprør gør valg uforudsigelige, og hvis en præsident Trump og en præsident Le Pen bliver virkelighed, er det dødsstødet til EU og NATO, mener historiker og journalist, Anne Applebaum.«

Læs featuren her.

Dagens debat-bonanza

Indrømmet, det vælter ikke med politiske forsidebaskere i disse dage, hvor Christiansborg er gået halvt på ferie, og Brexit og terror fylder det meste.

Men på debatsiderne er der masser af indlæg fra politikere og andre meningsdannere, så vi tager en lille rundtur i dagens debatspalter.

1) Berlingske bringer en kommentar om Brexit af Marine Le Pen, formand for Frankrigs Front National, med overskriften »Efter Brexit er et folkets forår uundgåeligt«.

»Folkets forår er imidlertid uomgængeligt. Det eneste spørgsmål, som endnu står tilbage, er, hvorvidt Europa er parat til at gøre sig fri af alle illusioner, eller om denne besindelse vil blive en smertelig proces. For mit eget vedkommende har jeg truffet valget for længe siden: Jeg vælger Frankrig. Jeg vælger de suveræne nationer. Jeg vælger friheden.«

Læs kommentaren her.

2) I Politiken har DRs kendte vært Clement Kjersgaard skrevet dagens kronik. Han skriver, at »Politik er ikke bare en kamp om magten, men også om afmagten« under overskriften »For evigt er Europa fanget i sig selv«.

»Der opstod en sær intellektuel dovenskab, vi har trukket med os siden. Eliten har simpelthen svigtet intellektuelt, politisk og moralsk. På trods af hvor forkælet og fredeligt og umådelig heldigt et stykke historie, vi har fået til opgave at pløje, er vi forblevet det elendige Europa. De problemer, der rammer os, møder vi med forbløffelse. Vi betragter dem som midlertidige. Vi bliver aldrig færdige. Vi bliver aldrig fri.«

Læs kronikken her.

3) Mogens Lykketoft, formanden for FNs generalforsamling, skriver også i Politiken og har lavet overskriften, »Der er ikke et alternativ til EU«.

»Trods det britiske nej må vi satse på, at der snart bliver en dag, hvor vi igen ser opad og fremad: enes om at begrænse detailregulering fra Bruxelles, men samle ny styrke, når det kommer til at investere i arbejdspladser her og nu og i løsning af klimaudfordring og bæredygtighed. Enes om at styrke kampen for demokrati og menneskerettigheder og yde en stærkere fælles indsats for at løse konflikter, humanitære katastrofer og underudvikling.«

Det indlæg er endnu ikke online, men kan læses på side 9 i Politikens 2. sektion.

Dagens tegning

Dagens tweet

Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe har været tidligt oppe og se sin formand i GoMorgen Danmark på TV 2. Og ifølge Harpsøe har Kristian Thulesen Dahl slået på 25 muldvarper!

Det sker i dag

12.30 Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Dagsordenen er fortrolig.

13.00 Møde i Europaudvalget blandt andet med cirkulær økonomi på programmet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.