Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Højesteretsdommer undsiger nødløgn

Dagens overblik: En af landets mest anerkendte jurister, højesteretsdommer Jens Peter Christensen, sætter stort spørgsmålstegn ved den kontroversielle konklusion oven på Christiania-sagen. Og så er medierne i dag domineret af historier om flygtninge og asylansøgere. Både syriske, eritreanske og hotelindtjekkede.

Først blev besøget på Christiania aflyst med en såkaldt nødløgn som begrundelse. I juni 2012 kom Pia Kjærsgaard (DF) og resten af Folketingets retsudvalg alligevel på visit i den selvudnævnte fristad, hvor rocker- og narkokriminalitet også har hjemme.
Først blev besøget på Christiania aflyst med en såkaldt nødløgn som begrundelse. I juni 2012 kom Pia Kjærsgaard (DF) og resten af Folketingets retsudvalg alligevel på visit i den selvudnævnte fristad, hvor rocker- og narkokriminalitet også har hjemme.

Der er næppe nogen mand i dette land, som har skrevet mere om den danske embedsstand end Jens Peter Christensen, højesteretsdommer, professor og pennefører på tre tykke betænkninger om netop embedsværkets rolle og rådgivning af ministre.

Han kan udlægge enhver juridisk nuance i regelsæt, som centraladministrationen er underlagt. Han kan forklare, hvordan sandhedspligten kræver, at embedsmænd siger fra og stritter imod, hvis en minister pønser på et forslag, som er »klart ulovligt«. Han kan beskrive, hvordan lydighedspligten om at rette ind efter ministerens ønske stammer fra militæret og fra dengang, da »Erik Ninn-Hansen var jurastuderende sidst i 1940'erne«.

Men nødløgne, det forstår han ikke.

»Det er jo Folketinget, selv der lægger linjen for, hvor meget elastik der skal være i sandhedspligten. Hvor meget vil vi holde ministeren fast. Det er jeg helt enig i. Jeg forstår heller ikke nødløgnsbegrebet,« sagde Jens Peter Christensen under en debat i aftes.

Debatten var arrangeret af Bo Smith-udvalget, ledet af den tidligere departementschef af samme navn og nedsat af Djøf i kølvandet på striben af skandalesager, som udløste dommer- eller advokatundersøgelser af embedsværket: Skattesagen, GGGI-miseren, Zornig-balladen og ikke mindst Christiania-sagen.

I sidstnævnte tilfælde konstruerede Justitsministeriet en falsk forklaring om, at Folketingets retsudvalg måtte aflyse et planlagt besøg på den københavnske fristad, fordi en politidirektør var forhindret i at deltage. Men det var altså løgn. Sandheden var ifølge den nu væltede justitsminister Morten Bødskov (S), at PET og politiet vurderede, at der forelå en sikkerhedsrisiko.

Trods vildledningen af Folketinget blev de involverede embedsmænd - Justitsministeriets departementschef og en afdelingschef - frikendt i den efterfølgende undersøgelse ledet af forhenværende højesteretsdommer Per Sørensen. Begrundelsen var, at den falske forklaring bedst kunne betegnes som »en forklarlig og undskyldelig nødløgn«, fordi efterretningerne fra PET var tavshedsbelagte og derfor ikke kunne videregives til Folketinget.

Det nye begreb vakte fuorere på Christiansborg, hvor alle partier protesterede, og hvor regeringen straks bebudede, at den ville indlede en dialog med Folketingets partier om at slette nødløgnsbegrebet fra den politiske ordbog og finde et modus operandi for lignende sager i fremtiden.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har i den forbindelse nedsat et udvalg, der skal finde en ordning, der sikrer, at »ministre skal give korrekte og fyldestgørende oplysninger til Folketinget«. Tidl. højesteretspræsident Børge Dahl står i spidsen for det arbejde.

Jens Peter Christensen ønskede i aftes ikke at uddybe, hvorfor han ikke forstår nødløgnen.

»Nu er der et særligt udvalg, der skal kigge på det. Det har jeg ikke tænkt mig at forstyrre,« sagde han til Politiko.dk.

Højesteretsdommer Jens Peter Christensen affotograferet tilbage i 2006, da han som formand for »Udvalget om offentlige ansattes ytringsfrihed og meddelelsesret« afleverede en af flere tykke betænkninger om netop det danske embedsværk.
Højesteretsdommer Jens Peter Christensen affotograferet tilbage i 2006, da han som formand for »Udvalget om offentlige ansattes ytringsfrihed og meddelelsesret« afleverede en af flere tykke betænkninger om netop det danske embedsværk.

Og nu til dagens øvrige nyheder.

Flygtninge I
DR har talt med endnu en kilde fra Udlændingestyrelsens omdiskuterede Eritrea-rapport. Endnu en kilde som tager afstand fra konklusionen om, at eritreanere på flugt fra årelang militærtjeneste godt kan vende tilbage til landet og derfor ikke skal tildeles asyl i Danmark som udgangspunkt.

Men det er en »brutal og umenneskelig« konklusion, mener Tamrat Kebede, adm. direktør i græsrodsorganisationen Inter African Group (IAG) og tidl. etiopisk ambassadør i USA.

»Der er intet i det, jeg har sagt, der understøtter den (konklusionen, red.),« skriver han til DR.

Tidligere har en anden hovedkilde trukket sig fra Eritrea-rapporten.

Flygtninge II
Alt i mens begynder sagen at skælve politisk. Selvom behandlingen af asylsagerne akkurat er genoptaget efter at være sat i bero længe, så vil de Radikale igen trykke på pause.

»Så længe det er ét stort spørgsmålstegn, hvilken vægt den rapport kan tillægges, kan vi ikke træffe beslutning om at sende eritreanere ud af landet. Det er fuldstændig indlysende,« siger gruppeformand Camilla Hersom (R) til Berlingske og henviser til, at justitsminister Mette Frederiksen (S) har bedt om en redegørelse fra Udlændingestyrelsen.

»Der er folk i mit bagland, som er dybt, dybt bekymrede,« tilføjer hun.

Flygtninge III
Institut for Menneskerettigheder forsøger med et sidste opråb at bremse regeringens asylforslag, som betyder, at flygtninge fra f.eks. Syrien ikke kan få deres familie til Danmark i det første år hertillands.

»Det er første gang i mine seks år som direktør på instituttet, at jeg føler, at menneskers liv står på spil i lovgivningsprocessen, hvis ikke man justerer lovforslaget,« siger direktør Jonas Christoffersen til Politiken.

Flygtninge IV
Omkring 100 flygtninge i hovedstadsområdet og omegn er blevet indkvarteret på hoteller, fordi kommunerne mangler velegnede boliger. I Hillerød er 38 flygtninge tjekket ind. Pris: 800.000 kr. for en måned.

Set i Berlingske.

Dagens pro et contra
»Hvis man som politiker går ud og blander sig, så kan vi jo også lave domstole nede på torvet eller lave afstemninger på Facebook og spørge: Hvor meget straf skal de have?«
- Torben Goldin, retspræsident

»Jeg tror ikke, at det første, som nævninge og dommere gør, er at løbe hen for at tjekke, hvad jeg har skrevet på min Facebookside. Jeg har langt større tiltro til det danske retsvæsen end det.«
- Inger Støjberg (V), politisk ordfører

For/imod-interview i Jyllands-Posten udløst af historien om de seks folketingsmedlemmer, der er blevet politianmeldt for at have udtalt sig om sagen mod Said Mansour, inden den er endeligt afgjort.

Det sker i dag
Kl. 11-13: Partierne holder gruppemøder på Christiansborg. Forvent en strøm af kommentarer til og reaktioner på flygtningehistorier.

Kl. 14: Samråd hvor sundhedsminister Nick Hækkerup (S) skal forklare, om supersygehusene bliver så super som påstået. Anledningen er denne historie fra Jyllands-Posten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.