Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Heunickes »kyniske« kædebrev, den »voldsomme« gymnasiereform og en ny grøn VK-kamp

Dagens overblik: Regeringen siger her til morgen, at den vil »imødekomme« de konservative kvælstofkrav. Det har vi fokus på i morgenposten. Men vi skal også forbi regeringens gymnasiereform, der præsenteres i dag og Magnus Heunicke, der har advaret mod DF i kædebreve.

Godmorgen og velkommen til denne uges midtvejs morgenpost om dansk politik.

Vi starter morgenposten med denne morgens store nyhed. Regeringen siger nemlig nu, at den er parat til at »imødekomme« de konservative ultimatum-krav om at mindske kvælstofudledningen de kommende år.

I et interview på TV 2 News klokken 8 gjorde den nytiltrådte miljøminister Esben Lunde Larsen det klart, at regeringen »synes, der er god ræson i at drøfte kvælstofreduktion«. Derfor indgår der i det udspil til en naturpakke, som ministeren vil præsentere omkring 25. april også initiativer for, hvordan man kan nedbringe kvælstofudledningen. Mere konkret er Esben Lunde Larsen ikke, men i de konservative rækker er der jubel:

Søren Pape Poulsen gjorde inden påske det klart, at regeringen skulle garantere, at den ville imødekomme konservative krav om mindre kvælstofudledning i de kommende år inden for 14 dage - den deadline stod til at udløbe fredag.

Ny gymnasievirkelighed

I dag er også dagen, hvor regeringen fremlægger hele sit udspil til en ny gymnasiereform, så vi fortsætter gennemgangen der.

Regeringen har løbende løftet sløret for dele af udspillet i forskellige medier, og i dagens Berlingske bliver der givet endnu en lille luns fra forslaget.

En central del af gymnasieudspillet går på, at eleverne kommer til at få en helt ny start på deres gymnasieliv.

I stedet for at have et introforløb på et halvt år som i dag, lægger regeringen op til, at det kun skal være på 3 måneder, ligesom man først skal vælge studieretning efter de tre måneder modsat i dag, hvor eleverne allerede i folkeskolen vælger studieretning.

»Mange elever siger, at de ikke er blevet ordentligt vejledt i folkeskolen, og at de mangler fornemmelse for, hvad fagene i gymnasiet indeholder. De får ofte smag for nye fag i gymnasiet og finder ud af, at de brænder for et fag, som de har haft dårlige erfaringer med i folkeskolen. Vi ønsker et kort og intensivt grundforløb med mere kvalificeret vejledning af eleverne, hvor de får mulighed for at snuse til indholdet i de forskellige studieretninger,« siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Det halve års grundforløb blev indført ved seneste gymnasiereform i 2005, og har været beskyldt for at være spild af tid.

Formanden for rektorerne Anne-Birgitte Rasmussen ser positivt på forslaget, mens det møder mere skepsis hos eleverne.

»Det er bestemt positivt, at valget af studieretning udfordres, men jeg synes, det virker meget voldsomt at lade eleverne komme i gymnasiet uden nogen studieretning til at begynde med. De fleste har jo en fornemmelse af, om de er naturvidenskabelige eller sproglige, og det er afgørende for motivationen, at man med det samme får kendskab til de fag, man interesserer sig for,« siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Veronika Ahrensbøll Schultz. Læs hele historien her.

Regeringen har tidligere blandt andet fortalt, at den ønsker et adgangskrav på 4 i dansk og matematik for at komme på gymnasiet, og tirsdag erfarede Politiken, at det krav også skal gælde for hf, som ikke længere skal give adgang til længere videregående uddannelser.

Du kan se et overblik over, hvad vi ved om gymnasieudspillet her.

Den følgende grafik er lang. Men den er også god. Og nedenunder fortsætter morgenposten. Det vil du gerne læse.

Her kommer slaget til at stå

Mere om dagens gymnasiereform og denne gang i Politiken, hvor uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang i en analyse forudser en intens, men ægte kamp om den nye gymnasiereform, hvor alle partier har noget på spil.

»Glem for et øjeblik alt om politiske spilfægterier om strategi og positioner: Det er politisk hjerteblod, der pulser gennem de knyttede hænder med det faste greb i huen, og ingen slipper frivilligt,« skriver Jacob Fuglsang.

Han skriver i sin analyse, at kampen kommer til at stå på især tre områder: Adgangskrav, hf, og om det skal være et smalt eller bredt forlig.

Analysen kan læses her.

Et flertal i befolkningen støtter i øvrigt højere adgangskrav til gymnasierne, viser en undersøgelse YouGov har lavet for Ugebrevet A4. Se den her.

Forbrydere tildeles samfundstjeneste

Jyllands-Posten skriver på sin forside, at nye tal fra Danmarks Statistik viser, at grov vold og seksualforbrydelser i stigende grad straffes med samfundstjeneste frem for fængsel.

2.609 gange bankede en dommer sin hammer i bordet og uddelte samfundstjeneste sidste år, mens det i 2014 kun skete 1.857 gange, en stigning på 40 procent.

I såkaldte alvorlige voldssager, som er mere voldsomt end f.eks. et knytnævesalg på et værtshus, er der næsten sket en fordobling i brugen af samfundstjeneste fra 59 til 114 gange. Også en person dømt for besiddelse og viderebringning af børneporno blev idømt samfundstjeneste, den dom er dog anket.

Tendensen undrer justitsminister Søren Pind.

»Det er en udvikling, jeg gerne vil have klarlagt nærmere. Vi støtter generelt samfundstjeneste, men det skal være i de rette sammenhænge. Og det her vækker forundring hos mig,« skriver han i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Stigningen i straffe med samfundstjeneste skyldes en lovændring, som den tidligere regering indførte i 2015, der tillod at give samfundstjeneste for flere og grovere typer af kriminalitet end hidtil. Læs historien her.

Kampen om skattelettelserne

I går introducerede politiko.dk serien »Kampen om skattelettelserne«, der kommer til at køre helt frem til, der i efteråret er vedtaget en ny skatteaftale – eller Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har indløst truslen om et valg.

Politiko spørger løbende et panel bestående af Berlingskes politiske redaktør Michael Bjerre, Asmus Leth Olsen, der forsker i politisk psykologi på Københavns Universitet, og politisk kommentator Hans Engell, om hvem af de fire borgerlige partier, de mener fører kampen om en skattesejr lige nu.

Hvem der ifølge de tre herrer kan trække den første gule skattetrøje over hovedet kan du læse her.

Nyt grønt VK-slag

Mens det altså tilsyneladende vil lykkes at blive enige om at mindske kvælstofudledningen de næste år, står en ny grøn sag og truer med at skabe splid mellem regeringen og den tidligere så tætte allierede partner, de Konservative.

Det skriver Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, der har set frem mod forhandlinger om en ny planlov og vækstinitiativer med nye kystnære byggerier og tilladelse til større dagligvarebutikker og her ser optræk til nye grønne VK-uenigheder.

»Tidligere har der ellers i dele af blå blok været en forventning om, at aftalen igen bare skulle være blå, hvis S-kravene var for store. Men for eksempel er De Konservative ikke tilhængere af, at der skal etableres 15 nye forsøgsbyggerier ved de danske strande, og K er heller ikke begejstret for, at enhver kommune selv må planlægge nybyggerier i den såkaldte kystnærhedszone, som i dag er omgærdet af skrappe miljøregler,« skriver Marchen Neel Gjertsen.

Hun forudser derfor, at regeringen vil forsøge at indgå en aftale med Socialdemokraterne, men det vil i så fald være en udvandet aftale af slagsen.

Analysen kan læses her, hvis man har abonnement.

Socialdemokraternes kædebreve

Socialdemokraternes kommunalordfører Magnus Heunicke sendte tidligere på året en mail ud til alle kommunale partifælder, hvor han beder dem om at videresende en færdig tekst til den lokale Danske Folkeparti-kollega.

Brevet er ifølge Ekstra Bladet formuleret som en personlig tekst, som skal bede DFeren om at lægge pres på Kristian Thulesen Dahl for fjerne det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder at kommunerne skal spare en procent af budgettet.

»Du ved lige så godt som jeg, at omprioriteringsbidraget vil få konsekvenser for velfærden i vores kommune. Derfor rækker jeg hånden ud til dig. Jeg er nemlig sikker på, at selvom Kristian Thulesen Dahl ikke vil lytte til Danmarks borgmestre, så vil han lytte til dig, hans partifælle,« står der i brevet, der er sendt rundt til DFere.

Metoden vækker ikke ligefrem begejstring hos lektor ved Københavns Universitet, Klaus Kjøller, der kalder brevet for »kynisk« og »ikke særligt smart«.

Magnus Heunicke fortæller, at han aldrig før har udsendt en lignende mail til sine partikollegaer - og næppe vil gøre det igen.

»Jeg valgte fra min side at bruge den her ekstraordinære ting, fordi vi havde en ekstraordinær situation«, siger han til Ekstra Bladet.

Historien er endnu ikke lagt online.

Alternativet med stor vækstplan

Alternativet offentliggør i dag en storstilet plan, som ifølge partiet selv er overfinansieret, ambitiøs og skabt i samarbejde med dem, det handler om: Iværksætterne.

26 konkrete punkter har partiet fundet frem til i planen »Et entrepenant Danmark – færre forhindringer, flere muligheder«.

Blandt de 26 forslag er en to-årig målrettet iværksætterydelse på 80 pct. af dagpengesatsen til udvalgte modtagere og uddeling af 100 arbejds- og opholdstilladelser om året til særligt lovende internationale iværksættere.

Pakken har udgifter for en halv mia. kroner, men ifølge Alternativet indtægter for en hel mia. kroner.

Håbet fra det nye parti er, at de etablerede partier vil kigge ud over partifarver, så udspillet kan blive til virkelighed.

»Vi står over for nogle helt fundamentalt seriøse udfordringer, der skal løses på en ny måde. Der skal man tage det bedste af, hvad man kender. Det er derfor, der både er ting, man traditionelt ville kunne finde i rød og i blå blok i en god blanding med det grønne, som vi mener er vigtigt,« siger Rasmus Nordqvist, Alternativets politiske ordfører og iværksætterordfører.

Både Venstre og Socialdemokraterne ser spændende ting i initiativerne, men tvivler på finansieringen. Læs den historie her.

Islands statsminister bliver måske alligevel

Først forlød det, at Islands statsminister, Sigmundur David Gunnlaugsson, havde trukket sig som islands øverste leder, efter det er kommet frem, at har skjult sin familieformue i skattely via Panama-firmaet Mossack Fonseca.

Men nu melder han gennem sit parti, Framsóknarflokkurin, at han ikke har i sinde at træde tilbage, selv om det blev meldt ud tirsdag.

I en pressemeddelese fra partiet lyder det:

»Statsministeren er ikke trådt tilbage, og han vil fortsætte med at være formand for Framsóknarflokkurin.«

Læs hvad der er op og ned i den sag her.

Folket skal afgøre kulturelle byggerier

Videre til forsiden af Politiken, hvor Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, er blevet træt af at se på det seneste århundredes grimme byggerier og »rædsler i beton«.

Derfor skal danskerne fremover kunne stemme på deres favorit, når forslagene i store arkitektkonkurrencer om offentlige byggerier er klar.

»Man ville give folk ansvaret for deres egen kulturarv og involvere dem, i stedet for at det bare er embedsfolk og arkitekter, der foretager valget. For så bliver det tit noget, folk ikke synes om«, siger Alex Ahrendtsen til Politiken.

Kulturminister Bertel Haarder mener derimod, at politikerne » ikke må løbe efter folkestemningen«, men turde gå foran og bygge noget, »som borgerne er imod, men som de senere bliver glade for«.

Den historie kan du læse her.

Dagens debat

Står Pia Olsen Dyhr for, og den handler om Venstres landsbrugspolitik, der er en slags »tissen i bukserne». I en kronik i Jyllands-Posten skriver SF-formanden, at de penge, der bliver postet i landbruget, ville være bedre givet ud, hvis det blev investeret i at videreudvikle og omstille landbruget til dets nøglerolle i fremtidens cirkulære økonomi.

For eksempel at fremstille plastic, medicin og mange kemikalie- og kosmetikprodukter med halm, planterester, gylle, og valle.

»Vi burde sætte fuld kraft på at udvikle det spor, frem for som blå bloks sorte landbrugspakke fantasiløst at give landbruget lov til at fortsætte i det kendte spor, mens regningen sendes til skatteydere og natur. Dele af landbruget er begejstrede, men det er uhyggeligt kortsigtet – en slags landbrugspolitisk tissen i bukserne,« skriver Pia Olsen Dyhr.

Læs hendes kronik i Jyllands-Posten her.

4 hurtige nyheder

1) Statsminister Lars Løkke Rasmussen afviste tirsdag at stille op i samråd om landbrugspakken.

»Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at jeg er involveret i udarbejdelsen af centrale regeringsinitiativer. Det er en helt naturlig del af at være regeringsleder,« skriver statsministeren i et skriftligt svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Læs historien her.

2) Heller ikke i Folketingssalen ønsker Lars Løkke Rasmussen at udtale sig om landbrugspakken. Han var ellers kaldt i spørgetid om netop det emne, men i et svar til Folketingets formand, som Ritzau er besiddelse af, skrive han, at han »af principielle grunde ikke finder anledning til at besvare spørgsmål vedrørende regeringsinterne forhold«. Læs den historie her.

3) Skatteminister Karsten Lauritzen indkaldte i går både banker, revisorer og skatteadvokater til et møde, hvor de ifølge TV2 »skal stå skoleret omkring deres rådgivning omkring skattely«.

»Jeg er som alle andre rystet og forarget over de oplysninger om skattely – og måske også skattekriminalitet – som er kommet op til overfladen. Derfor må vi have en drøftelse af skatterådgivernes ansvar for, at fællesskabet ikke snydes for skattekroner,« siger Karsten Lauritzen til TV2.

4) Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale, vil nu have Folketingets skatteudvalg til at hasteindkalde til høring i sagen om skattely. Det sker på baggrund af afsløringerne af danske bankers tætte samarbejde med selskabet Mossack Fonseca i Panama om oprettelse af skattely for en række velhavende kunder, oplyser Ritzau. Læs den historie her.

Det sker i dag

Som nævnt præsenterer regeringen sit udspil til en ny gymnasiereform, og så er det store samrådsdag i Folketinget denne onsdag.

Først er der åbent samråd med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholdt klokken 10.30 vedrørende opfølgning på Parisaftalen fra december om at reducere den globale udledning af drivhusgasser.

Klokken 14 begynder fire samråd, hvor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen napper de tre af dem, alle sammen om luftforurening.

Endelig skal beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i åbent samråd om forældres ligestilling på arbejdsmarkedet.

Derudover er der spørgetid i Folketingssalen med regeringens ministre, hvor bla., justitsminister Søren Pind, udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg og kulturminister Bertel Haarder skal svare på spørgsmål. Se alle spørgsmålene her.

I Holland er der folkeafstemning om en EU-aftale med Ukraine.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.