Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Fra et møde på Midtsjælland har Thulesen Dahl sat sig tungt på de danske medier

Dagens overblik: Dansk Folkeparti er på banen med en række markante udmeldinger. Søren Pape gør klar til familiestrid. Og Løkke får hug for at ignorere advarsel. Hele dit overblik her.

»Vi forestiller os, at man afskaffer licensen som noget, DR opkræver direkte hos danskerne,« siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Her ses han under sin partiledertale på årets folkemøde.
»Vi forestiller os, at man afskaffer licensen som noget, DR opkræver direkte hos danskerne,« siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Her ses han under sin partiledertale på årets folkemøde.

Du har klikket dig ind på den politiske morgenpost, hvor du som altid får alt det, du skal vide om dansk politik samlet ét sted.

Dansk Folkeparti holder i dag pressemøde i forlængelse af partiets årlige sommergruppemøde i den midtsjællandske by Sorø, og partiet dominerer i dén grad dagens mediebillede.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har fundet vej til nærmest alle medier – og det med en række markante udmeldinger, som vi har samlet til dig herunder.

I Berlingske gør Dansk Folkepartis formand klar til et opgør med DR.

Partiet vil gøre op med den måde, medievirksomheden finansieres på i dag, og foreslår helt at afskaffe licensen.

I stedet skal pengene til DR fremover findes på finansloven, siger DF-formanden.

»Vi forestiller os, at man afskaffer licensen som noget, DR opkræver direkte hos danskerne. Det er et privilegium, DR har haft i mange år, så man kan sige, at vi på den måde bare sidestiller DR med alle andre i den offentlige sektor,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Licensen udgør i dag knap 2.500 kr. årligt pr. husstand og indbringer samlet ca. 3,7 mia. kr. om året til DR.

Det beløb skal nedbringes, mener Dansk Folkeparti, der derfor samtidig vil gennemføre massive besparelser i DR. Partiet foreslår, at DR beskæres med 25 pct. i den periode, det næste medieforlig, der skal forhandles på plads næste år, kommer til at løbe over. Det svarer til ca. 900 mio. kr.

Er en besparelse på 25 pct. ikke så voldsom, at det vil gå ud over kerneydelserne i DR?, spørger avisen.

»Det vil betyde, at DR bliver nødt til at blive mere fokuseret. En public service-virksomhed som DR skal dels være god til at tilbyde det, andre ikke vil lave, men som vi gerne vil have produceret. Og dels skal den tilbyde kvalitetsnyheder, men ikke på så bred en platform som i dag. Det vil efter min opfattelse medføre, at vi får et DR, som alle danskere kan benytte sig af, men som også levner plads til andre.«

Både kulturminister Mette Bock (LA) og Socialdemokratiet er åbne over for forslaget. Du kan læse deres reaktioner samt resten af historien her.

Du kan desuden læse et længere interview med Thulesen Dahl her (kræver abonnement) samt Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsens, bud på, hvad det får af betydning for DR her (kræver – også – abonnement).

Thulesen siger nej – igen

Hos både DR og Jyllands-Posten er Kristian Thulesen Dahl ude med et budskab, der kan lyde som et ekko fra tidligere. Men det er samtidig et budskab, som i lyset af det kommende udspil fra regeringen til skattelettelser samt efterårets finanslov – og DFs sommergruppemøde, naturligvis – får pustet nyt liv i sig.

Hos begge medier forsøger Thulesen Dahl definitivt at lukke enhver debat om lettelser i topskatten. DF-formanden anbefaler således på det kraftigste, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opgiver at sænke topskatten.

»Jeg vil gerne komme med en klar opfordring til regeringen: Læg alt det der med topskatten til side, så vi får mulighed for at diskutere andre ting, som er vigtige for danskerne,« siger Kristian Thulesen Dahl til DR.

Dansk Folkeparti afviste allerede for et år siden at sænke selve topskattesatsen, som ellers var et markant krav fra Liberal Alliance, og nu afviser DF-formanden altså også at hæve den såkaldte topskattegrænse, så færre kommer til at betale topskat.

Kristian Thulesen Dahl, hvad betyder det her for samarbejdet og sammenholdet i blå blok?, spørger DR.

»Jeg synes ikke, at der er nogen, der skal blive overraskede over vores holdning. Den holdning stod krystalklart sidste efterår, da Liberal Alliance sagde ultimativt, at de ønskede at sænke topskatten med fem procentpoint hele vejen op.«

Hos Liberal Alliance er der stor skuffelse over Dansk Folkepartis udmelding. Partiets finansordfører, Joachim B. Olsen, opfordrer i Jyllands-Posten regeringen til at sidde opfordringen fra støttepartiet overhørig.

»Regeringen skal lede landet, og derfor bør den spille ud med, hvad der er bedst for Danmark. Og det betyder også lettelser i topskatten,« siger han.

Hos DR siger Venstres politisk ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, at han betragter opfordringen fra Kristian Thulesen Dahl om at droppe al snak om topskattelettelser som »et fint råd«, som nu er »noteret«.

»Gode venner kommer med gode råd. Dem kan man lytte til og sortere lidt i, som man mener, at man har brug for dem. Og det er et velkendt synspunkt hos Dansk Folkeparti, så det er jeg meget tryg ved. Jeg er ikke Dansk Folkeparti. Jeg er Venstre. Jeg mener noget andet, og sådan er det.«

Du kan læse hele historien hos DR her. Og hos Jyllands-Posten her.

DRs politiske korrespondent, Uffe Tang, forklarer i øvrigt i en analyse, at »kampen om topskatten ligner et forudsigeligt nederlag til regeringen«. Læs mere her.

Thulesen siger måske – igen

Børsen har også haft fat i Thulesen Dahl.

Ifølge en meningsmåling fra Greens Analyseinstitut, som avisen i dag bringer, er DFs vælgeropbakning faldet til 15,9 pct, og dermed er hver fjerde vælger forsvundet siden folketingsvalget i 2015, hvor partiet fik 21,1 pct. af stemmerne.

Kristian Thulesen Dahl mener, at hvis partiets vælgertilslutning bliver så lav ved næste folketingsvalg, mindsker det sandsynligheden for ministerposter til DF, som formanden ellers har åbnet for siden sidste sommer.

»Hvis vores tilslutning bliver markant lavere, så er der en mindre god prognose for, at de andre partier vil lytte til os og acceptere vores synspunkter i et regeringsgrundlag. Derfor er sandsynligheden for, at vi vil ende i en regering, mindre, jo lavere vores opbakning vil blive,« siger han til avisen.

Du finder hele historien her (kræver abonnement).

Og så er der – næsten – ikke mere DF i denne morgenpost. Vi springer til dagens andre nyheder.

Papes familiestrid

Efter den seneste tids voldsomme skyderier i hovedstadsområdet bebudede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i går, at han vil tage et nyt værktøj i brug i kampen mod banderne.

Han vil forbyde banden Loyal to Familia, som ifølge politiet spiller en afgørende rolle i den eskalerende bandekonflikt i København, fortalte han til DR.

Pape har bedt Rigsadvokaten om inden for den næste måned at undersøge, om et forbud mod Loyal to Familia er juridisk muligt.

Senere uddybede justitsministeren i et interview med Berlingske:

»Jeg vil have dem taget ud af spillet.«

Flere af Søren Pape Poulsens forgængere har forsøgt at opløse en bande ved lov – f.eks. blev Rigsadvokaten i 1998 sat til at undersøge, om Hells Angels og Bandidos kunne forbydes. Det lykkedes ikke. Men Pape understreger, at det for ham er vigtigt at få muligheden undersøgt igen.

»Vi vil simpelthen ikke have, at kriminelle skal rende rundt og grine af os alle sammen og skabe utryghed i gaderne. Jeg tager i hvert fald gerne kampen, hvis Rigsadvokaten vurderer, at der er mulighed for at rejse en sag,« siger han.

Og det er en god idé at prøve igen, fastslår flere juridiske eksperter over for Politiken.

»Forslaget om et bandeforbud fortjener helt bestemt seriøs overvejelse. Berøringsangsten har i mange år været stor i forhold til rimelige indgreb i foreningsfriheden,« skriver eksempelvis professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard i en mail til Politiken.

Læs historien i Politiken her. Og Berlingskes interview med Søren Pape Poulsen her.

Enhedslistens Pernille Skipper tror i øvrigt ikke meget på, at et forbud vil hjælpe. Det viste hun i går på Twitter med et par retoriske spørgsmål.

Løkkes advarsel

Vi hopper til Berlingske, der kan fortælle, hvordan statsminister Lars Løkke Rasmussen – kort forinden han valgte at fratage miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ansvaret for fiskeriområdet – blev advaret mod at henvise til en endnu ikke-offentliggjort rapport fra Rigsrevision, når han skulle begrunde afskedigelsen af sin minister.

Mandag eftermiddag udsendte statsministeren så en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at Esben Lunde Larsen fratages ansvaret fra fiskeriområdet, der fremover ligger hos minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann (V).

Og her lød et kerneargument fra statsministeren, at det i en kommende beretning fra Rigsrevisionen vil fremgå, at »forvaltningen af de såkaldt omsættelige fiskekvoter igennem en årrække ikke har været tilfredsstillende, og det er jeg nødt til at tage bestik af«.

Efterfølgende sendte Statsrevisornes sekretær en mail rundt til de seks statsrevisorer, hvoraf det fremgik, at rigsrevisor Lone Strøm forinden direkte havde »frarådet« Statsministeriet at henvise til den endnu ikke offentliggjorte beretning, skriver Berlingske.

Det vækker skarp kritik fra Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup, at statsministeren ignorerede Rigsrevisionens anbefaling.

»Når statsministeren med fuldstændigt åbne øjne går imod Rigsrevisors entydige advarsel mod at bruge den endnu ikke offentliggjorte rapport i sin forklaring om at fyre Esben Lunde Larsen fra fiskeriministerposten, så viser det en enorm mangel på respekt for Folketinget fra statsministerens side,« siger Simon Kollerup.

Læs hele historien her (kræver abonnement).

»Jeg forstår ikke, hvorfor de skal ofres«

Politiken har også i dag nyt om sagen, der kostede Esben Lunde posten som fiskeriminister.

Ifølge avisens oplysninger er to ledende embedsmænd i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen blevet frataget deres stillinger. Konkret er der tale om kontrol- og fiskeridirektør i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Anders Munk Jensen, samt fiskerikontrolchef Mik Jensen.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, undrer sig dybt over beslutningen.

»Det er fantastisk dygtige folk, man mister. Det er nogle af dem, der har været dygtige i den her proces, hvor vi har skullet lave en ny fiskeriaftale. Det er pokkers ærgerligt. Jeg forstår ikke, hvorfor de skal ofres,« siger han til avisen her.

Dagens citat

Berlingske Business har i anledning af tiåret for finanskrisen interviewet Lars Løkke Ramussen. Han forklarer blandt andet, at han er ret godt tilfreds med, at det var VK-regeringen, som sad på magten, da det hele ramlede.

»Jeg takker Vorherre for, at det var VK-regeringen, der ledte Danmark op igennem nullerne, og ikke oppositionen, for der var jo helt til det sidste fra oppositionens side en italesættelse af behovet for et øget offentligt forbrug.«

Du kan læse hele det glimrende interview her (kræver abonnement).

SFs Lisbeth Bech Poulsen er i øvrigt ikke så tilfreds med Løkkes udlægning. På Facebook skriver hun:

»Undskyld hvad?! Her er tale om historieforfalskning af værste skuffe. Løkke følger nu efter Fogh, i et forsøg på at omskrive historien og rense VK-regeringen for ansvar under finanskrisen.«

Læs resten her.

Tre korte historier du også skal have med i dag

1: En 15-årig kan kun melde sig ind eller ud af folkekirken eller lade sig døbe i den kristne tro, hvis forældrene er blevet hørt. Men hvis den unge vil konvertere til en anden religion, skal forældrene ikke spørges først.

De regler vil de Konservative og Dansk Folkeparti have ændret, skriver Kristeligt Dagblad.

Ønsket kommer, efter at et anonymt forældrepar har fortalt BT om deres 15-årige datter, der er blevet muslim uden deres kendskab.

Læs det hele her.

2: Socialdemokratiet vil lokke flere værnepligtige ind i politiet, skriver Jyllands-Posten.

Retsordfører Trine Bramsen (S) foreslår, at dele af værnepligten skal fungere som forberedelse til politiuddannelsen, og hun vil undersøge, om enkeltfag kan give merit. Hun taler det ind i debatten om blandt andre Dansk Folkepartis ønske om at øge antallet af værnepligtige:

»Langt hovedparten af de værnepligtige forlader forsvaret igen. Skal vi alligevel øge antallet, så lad os sikre, at de kan bruges i samfundet efterfølgende,« siger Trine Bramsen til avisen.

Historien er endnu ikke på nettet.

3: Nu får Anker Jørgensen en plads opkaldt efter sig i København.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister, der gik bort sidste år i en alder af 93 år, havde hjemme på Borgbjergsvej i Sydhavnen – en bydel, han elskede højt.

Og det er da også netop her, Anker Jørgensens Plads skal ligge – måske allerede fra oktober.

Læs mere hos Berlingske her.

Og her kan du se, præcis hvor pladsen skal ligge:

Det sker i dag

13:00 Dansk Folkeparti holder pressemøde i forlængelse af partiets sommergruppemøde.

16:30 Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har kaldt Folketingets partier til møde om indsatsen over for bander. Det sker efter flere skyderier i København, hvor også uskyldige er blevet ramt.

Alternativet holder i dag og de kommende to dage sommergruppemøde i København. Der er pressemøde efter sommergruppemødet fredag 11. august klokken 13.00.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.