Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et politisk bestillingsarbejde, to glade ministre og tre bekymrede topøkonomer

Dagens overblik: Vi kommer rundt om både en bro, CNN, Donald Trump, en verdensrekord, flygtningekrisen og Thornings afløser i dagens udgave af den politiske morgenpost.

Både Søren Pind og Lars Christian Lilleholt er glade i dag. Pind over Jakob Ellemann-Jensens optræden på CNN i går aftes, Lilleholt over en dansk verdensrekord.
Både Søren Pind og Lars Christian Lilleholt er glade i dag. Pind over Jakob Ellemann-Jensens optræden på CNN i går aftes, Lilleholt over en dansk verdensrekord.

Godmorgen og velkommen til denne uges sidste politiske overblik.

Denne fredag indleder vi med en verdensrekord. Én, der glæder klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt. Danmark har nemlig for andet år i træk sat verdensrekord i udnyttelsen af vind.

Vindstrøm udgjorde således i 2015, hvad der svarer til 42,1 procent af det samlede elforbrug herhjemme. Det er mere end noget andet land i verden - og mere end sidste års verdensrekord, der lød på 39,1 procent.

Ellemann forsvarer omstridt smykkeforslag på CNN

Fra én glad minister til en anden. Justitsminister Søren Pind var nemlig i går aftes glad, da han på Facebook omtalte sin partifælle Jakob Ellemann-Jensens optræden på den amerikanske tv-station CNN. Se indslaget her.

Emnet, som Ellemann blev interviewet om, var de omdiskuterede udlændingestramninger - heriblandt især det såkaldte smykkeforslag, der af statsminister Lars Løkke Rasmussen er blevet kaldt »det mest misforståede lovforslag i danmarkshistorien«.

»Sådan skal det gøres - super gået af Jakob Ellemann,« skrev Søren Pind på Facebook om Ellemanns optræden.

Og også på Twitter var der flere, der lagde mærke til den politiske ordførers indsats. Her har vi taget to reaktioner - én fra en politisk allieret og én fra en politisk modstander.

Var Kattegatrapport skrevet med ført hånd?

Og imens der tilsyneladende er glæde i både Klima- og Energiministeriet og Justitsministeriet her til morgen, er det ikke sikkert, der også er det i Transportministeriet.

Her vågner transportminister Hans Christian Schmidt nemlig til ikke bare én, men to større avishistorier, hvor eksperter anklager rapporten om økonomien i en fast broforbindelse mellem Sjælland og Jylland, den såkaldte Kattegatrapport, for at være skrevet med ført hånd.

Simpelthen for at lukke enhver diskussion om en Kattegatbro, skriver Jyllands-Posten.

»Når det handler om Kattegat, er man gået ud fra worst case, mens man har brugt best case, når det handler om Femern. Resultatet har været givet på forhånd,« mener tidligere trafikchef i Vejdirektoratet Knud Erik Andersen, der også udtaler sig i en artikel om samme emne i Weekendavisen.

»Det er et politisk bestillingsarbejde, der ligger på kanten af, hvad et konsulentfirma kan være bekendt. Jeg tror, at nogen har holdt fast i penneskaftet,« siger trafikforsker Uffe Jacobsen til Jyllands-Posten.

Hans Christian Schmidt afvisere pure beskyldningerne og påpeger, at rapporten er lavet på baggrund af beregninger fra landstrafikmodellen, som er udarbejdet af nogle af Danmarks førende forskere på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Flygtninge presser den danske økonomi

Fra striden om Kattegatbroen skal vi videre til Berlingske og tre topøkonomers forudsigelser om, hvad flygtningepresset på Danmark vil få af konsekvenser for den danske økonomi i fremtiden.

De er alle enige om, at en fortsat asylstrøm til Danmark vil få negative konsekvenser på de offentlige finanser og kan ende med at trække lange spor i økonomien og føre til nye besparelser eller reformer.

En af dem er overvismand og professor i økonomi Michael Svarer, der understreger, at vismændene ikke har et konkret tal.

»Men det er klart, at hvis de tal, vi har nu, fortsætter i nogle år endnu, så vil det være adskillige milliarder, som skal hentes ekstra i de offentlige kasser,« siger han.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen, der for nylig udskød forårets bebudede forhandlinger om skattelettelser med udgangspunkt i netop flygtningekrisen, er enig med økonomerne.

Han vil afkorte det nuværende, tre-årige integrationsprogram. Flygtninge skal i stedet have »turbodansk« i f.eks. de tre første måneder, hvorefter de hurtigt skal ud i virksomhederne. Og så dropper Claus Hjort i øvrigt ideen om indslusningsløn til flygtninge, som han ellers selv satte på dagsordenen.

Læs hele historien her.

Exit Thorning part II

I gårsdagens morgenpost sagde vi farvel til tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der på grund af et job som direktør i Save the Children International nu forlader dansk politik. Men Thornings exit fylder en del også i dagens aviser, og derfor skal vi lige kort rundt om den tidligere S-formand igen - vi tager en rundtur til tre af landets aviser

Børsen

I Børsen tildeler avisens politiske kommentator, Helle Ib, nemlig Thorning »ugens optur« i hendes gennemgang af ugen i dansk politik. I øvrigt får Lars Løkke Rasmussen »ugens nedtur«, mens han »står i kviksand«, skriver Helle Ib. Læs kommentaren her.

Jyllands-Posten

I Jyllands-Posten siger avisen på lederplads farvel til Thorning med forudsigelsen om, at hendes politiske eftermæle nok »meget hurtigt« vil tegne sig som en »parentes i danmarkshistorien med kønnet som det væsentligste kendemærke«.

»Det kom ikke som nogen overraskelse, at Helle Thorning-Schmidt valgte at forlade dansk politik, for det har faktisk ligget i luften, lige siden hun tiltrådte som landets første kvindelige statsminister i 2011. Hendes første politiske markering var at løbe fra samtlige valgløfter, som hun havde udstedt sammen med SF,« skriver Jyllands-Posten desuden.

Politiken

Under overskriften »Ind fra højre og ud som global humanist« analyserer Politikens politiske redaktør, Jesper Thobo-Carlsen, ligeledes Thornings politiske karriere. Thorning gav S økonomisk troværdighed, men også et vedblivende løftebrudsproblem, lyder analysen.

»Undervejs opfandt hun og Bjarne Corydon først et økonomisk program, som de efter valget i 2011 forlod så demonstrativt, at én af Thornings blivende forandringer af Socialdemokratiet er, at hendes efterfølgere er pisket til at undgå løftebrud,« skriver Jesper Thobo-Carlsen og fortsætter:

»Men midt i elendigheden demonstrerede Thorning en uudgrundelig selvtillid og vilje, der vil stå tilbage som dominerende karaktertræk. Og lidt efter lidt fik hun gjort nødvendigheden til et politisk projekt. En ansvarlig økonomisk politik, der blev mere hendes egen, netop fordi den var upopulær blandt mange af hendes egne.«

Dagens citat

Selv var Thorning helt klar i mælet, da hun i går gav en række miniinterview til danske medier. Over for Berlingske lagde hun ikke skjul på, at hun mener, hun har været god for Danmark:

»Jeg synes, jeg har gjort en kæmpe forskel for mit land og for mit parti. Og det er forskelle, der vil bestå i meget lang tid fremadrettet.«

Dagens afløser

Jyllands-Posten tegner i dag et portræt af manden, der skal afløse Thorning i Folketinget.

»Manden med kasket og de klare, kontroversielle holdninger«, lyder den indledende beskrivelse af Lars Aslan Rasmussen, der hidtil har gjort sig som politisk ordfører for Socialdemokraterne på Københavns Rådhus.

Og som længe har tilhørt den fløj i partiet, der er optaget af at bremse antallet af nye danskere.

»Selv om Lars Aslan ikke tøver med at tage tunge politiske emner op, bliver han også beskrevet som en livsglad og meget morsom mand, der ikke mindst er kendt for sin eminente evne til at imitere politiske kolleger. F.eks. kan hans udgave af Københavns tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard (S) flade et helt selskab ud i grin,« lyder skudsmålet i portrættet desuden.

3 historier, du også bør kende til

1) Regeringen erkender nu ifølge avisen.dk for første gang, at den store udflytning af offentlige arbejdspladser vil resultere i længere sagsbehandlingstider. Udflytningen af 51 medarbejdere fra Ankestyrelsen, der i løbet af 2016 skal fra København til Aalborg, vil det få den direkte konsekvens, at borgere skal vente længere tid på at få deres klagesager om for eksempel afslag på førtidspension eller boligstøtte afgjort. Mere her.

2) SF vil begrænse antallet af unge, enlige mænd, som dominerer statistikken over asylansøgere, der kommer til Danmark.18.492 personer søgte asyl i Danmark de første 11 måneder af 2015 . 5.348 var kvinder, 13.144 mænd - 6.297 af dem i aldersgruppen 18-30 år. Partiet vil i stedet give mere plads til familier for at give bedre integration. Den historie er fra Berlingske. Mere her.

3) Søren Pind vil kortlægge voldtægtsmænds kulturbaggrund. Det sker for at finde forklaringer på, hvorfor personer med udenlandsk baggrund er stærkt overrepræsenteret i gruppen af dømte voldtægtsmænd i Danmark. Samfundet skal sætte folk fra andre kulturer på plads, når de overskrider danske love og normer, siger justitsministeren til Jyllands-Posten. Mere her.

Republikansk debat slog gnister

Vi slutter på den anden side af Atlanten. I nat var de republikanske præsidentkandidater nemlig endnu i gang i vælten i en af de sidste direkte tv-dueller, inden primærvalgene går i gang i Iowa 1. februar.

Og det blev en debat, hvor ikke mindst Ted Cruz og Donald Trump gik i flæsket på hinanden. Og hvor noget af den verbale slagmark drejede sig om de to mænds fødesteder og ikke mindst Donald Trumps mødrene ophav.

TV2.dk har skrevet et udførligt referat af debatten. Det kan du læse her.

Det sker i dag

Kl. 09:00 Statsministeren besøger urørt skov
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen besøger i dag Fovslet Skov, som har ligget urørt hen i 15 år.

Frist: Der er frist for svar på spørgsmål om asylstramninger
Regeringen vil haste L87 om udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus m.m. igennem Folketinget, så det kan vedtages på under to uger. I dag har Støjberg frist for at svare på partiernes skriftlige spørgsmål om lovforslaget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.